På fem år er antallet af anmeldte erhvervssygdomme inden for byggeriets brancher faldet markant. Fra 2014 til 2019 er der registreret hele 35 procent færre anmeldelser af erhvervssygdomme. 

Det viser tal fra Arbejdstilsynet.

Samtidig er der sket en stigning på 17 procent i antallet af beskæftigede i samme periode.

Ifølge Johan Hviid Andersen, der er professor og overlæge ved Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning, kan faldet af anmeldelser skyldes flere forskellige faktorer.

- Det kan være et udtryk for, at man inden for byggeriet er begyndt at bruge flere hjælpemidler til at afhjælpe det fysiske pres, der er forbundet med arbejdet. På den måde ser man ikke så mange, der på den lange bane bliver ramt af de klassiske erhvervssygdomme som overbelastninger i ryggen og musklerne, fortæller han.

Men tallene kan også afspejle en anden og langt mere trist tendens, siger Johan Hviid Andersen.

- Vi ved fra vores arbejde, at mange af de berørte ikke får meldt og rapporteret deres erhvervssygdomme, fordi de ikke er interesseret i at gøre en sag ud af deres sygdom. Det kan være, at de er usikre på deres ansættelsessituation, hvis de vælger at melde deres sygdom til en myndighed.

Læger underrapporterer

Han peger på, at problemet med underrapportering ikke kun gælder for de sygdomsramte. Også læger har en tendens til at undlade at melde mistanke om erhvervssygdomme til myndighederne.

- Det er et problem, vi tit støder på. For selvom det er lovpligtig for læger at anmelde det, så er der mange, der ikke gør det, siger han og fortsætter:

- Nogle gange bliver spørgsmålet om, hvorvidt man som læge skal melde de her sygdomme ind, afgjort ud fra et holdningsmæssigt standpunkt. Der er nogle læger, der mener, at det kun er sundt at arbejde, og det er det selvfølgelig også til en vis grad. Men man kan ikke se bort fra, at der er nogen, hvis krop bliver presset meget af deres arbejde. 

Johan Hviid Andersen kan samtidig heller ikke afvise, at der i tallene også gemmer sig mange sager om udenlandske arbejdere.

- Det forklarer, at antallet af beskæftigede er steget, mens antallet af anmeldte erhvervssygdomme er faldet. Udenlandske arbejdere kommer i stigende grad til Danmark, men vi ser dem aldrig ude på de arbejdsmedicinske klinikker. Så derfor er der også god grund til at tro, at de heller ikke anmelder erhvervssygdomme til myndighederne.

Arbejdstilsynet mener heller ikke, at tallene kan ses som et direkte udtryk for bedre arbejdsmiljø. De oplyser dog , at man siden 2019 har haft et skærpet fokus på ergonomisk, kemisk og psykisk arbejdsmiljø.

Det er de arbejdsmiljøfaktorer, der er kendt for at kunne lede til erhvervssygdomme, skriver de i et skriftligt svar til Fagbladet 3F.

Øget fokus på arbejdsmiljø

Hos 3F er man i udgangspunktet glad for udviklingen og ser den som et tegn på, at den årelange indsats for et bedre arbejdsmiljø, så småt er begyndt er vinde indpas ude på byggepladserne.

- Der er kommet mere fokus på arbejdsmiljøet. Det skyldes dels Byggegruppens øgede prioritering af området, men også indsatsen fra afdelinger og fra arbejdsmiljørepræsentanterne ude omkring. Det har gavnet de ansatte, fortæller Flemming Hansen, der er arbejdsmiljøkonsulent i 3F´s byggegruppe.

Han nævner også den fælles arbejdsmiljøtjeneste Bam-bus (Byggeriets Arbejdsmiljøbus) som en del af årsagen. Her var der i arbejdsmiljøbussens begyndelse i 2008 kun koblet otte arbejdsmiljøkonsulenter til projektet.

I dag er antallet øget til 10 konsulenter, der året rundt kører Danmark tyndt for at give erhvervsskoler og byggepladser kyndig vejledning om, hvordan byggearbejderne får helbredet til at holde.

- Det er dejligt at se, at tallene falder. Det viser, at det nytter noget at arbejde med de langvarige påvirkninger, siger han