Den dårlige nyhed er, at endnu en EU-institution har sagt ja til mindsteløn. Den gode, at det kan blive lettere for Danmark at bevare overenskomsterne.

Sådan kan man konkludere beslutningen på mødet i Ministerrådet i Bruxelles mandag formiddag.

Her har et stort flertal af EU-landenes beskæftigelsesministre stemt ja til at indføre mindsteløn i EU. Men vedtagelsen er langt mindre vidtgående end den, som EU-Parlamentet vedtog i sidste måned.

Hvor Parlamentet kræver, at landene kun kan være sikre på at slippe for at indføre mindsteløn, hvis over 80 procent af lønmodtagerne er dækket af en overenskomst, mener beskæftigelsesministrene, at en dækning på 70 procent er nok. Hvis et land kommer under disse procentsatser, er man ikke tvunget til at indføre mindsteløn, men skal lave en handlingsplan for, hvordan man kan få flere dækket af overenskomster. I øjeblikket ligger dækningen i Danmark på omkring 80 procent.

Og hvor Parlamentet vil fastsætte en bestemt lønsats i de enkelte lande, baseret på medianlønnen, er der ingen konkrete lønniveuaer i Rådets beslutning.

Endelig er Parlamentets betoning af individuelle rettigheder heller ikke at finde hos beskæftigelsesministrene. Særligt her er der stor nervøsitet fra dansk side, om at EU-Domstolen vil blande sig.

Dermed læner vedtagelsen sig op ad forslaget om et direktiv om mindsteløn fra EU-Kommissionen, der kom i oktober 2020. Og er faktisk mere blidt i formuleringerne – og dermed bedre set med danske øjne.

Ikke tilstrækkelig garanti

Vedtagelsen møder alligevel kritik fra 3F’s forbundsformand Per Christensen.

- Selvom der blandt de øvrige medlemslande er udtrykt forståelse for, at EU-beslutningen ikke skal have virkning i lande som Danmark og Sverige, så har man ikke lyttet tilstrækkeligt til de nordiske bekymringer. Direktivet udgør et nybrud for, hvad man kan lovgive om i EU, og der er ikke en tilstrækkelig garanti, som undtager vores arbejdsmarkedsmodel, siger Per Christensen.

Også arbejdsgiverne er kritiske over for beslutningen:

- Hverken politikere på Christiansborg eller i Bruxelles skal blande sig i fastsættelse af lønforhold. Derfor er dagens afgørelse bekymrende nyt for os, der vil passe på den danske arbejdsmarkedsmodel. Vi har fra starten sagt, at EU skal holde sig fra at lovgive om lønforhold, siger Jacob Holbraad, administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) til Ritzau.

Sverige stemte ja

Danmark og Ungarn var de eneste af de 27 lande, som stemte nej. Østrig stemte blankt. Den svenske regering er også modstandere af mindsteløn, men endte alligevel med at stemme ja.

Her lød meldingen fra arbejdsmarkedsminister Eva Nordmark (S), at der er opnået store forbedringer i medlemslandenes tekst til forhandlinger. Og at den forsikrer hende om, at Sverige ikke bliver tvunget til at indføre mindsteløn. Ved at sige ja håber hun, at det giver Sverige bedre muligheder for at sidde med ved de videre forhandlinger.

Forhandlinger fortsætter

Det endelige direktiv skal nu forhandles på plads i trilogforhandlinger mellem beskæftigelsesministrene i Ministerrådet, EU-Parlamentet og EU-Kommissionen. Disse forhandlinger starter efter nytår.

Fra Danmark deltog socialminister Astrid Krag (S), da fungerende beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye har haft corona og den rigtige minister Peter Hummelgaard er på barsel.