Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Langsommere stigning i pensionsalder vil ifølge Dansk Industri give færre penge til fremtiden. Men der er råd, mener Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Onsdag morgen præsenteres en række anbefalinger fra en pensionskommission. Blandt dem ventes at være en anbefaling om, at man sænker stigningstakten for pensionsalderen fra 2045. (Arkivfoto).
Foto: Frankhoermann/Sven Simon/Scanpix

Det er alt for tidligt at træffe en beslutning om, hvad der skal ske med pensionsalderen fra 2045.

Det mener arbejdsmarkedspolitisk chef i Dansk Industri Steen Nielsen.

- Der er 23 år til, at de første ændringer skal træde i kraft. Hidtil har Folketinget varslet ændringer 15 år i forvejen, så det synes jeg, at man ville stå sig bedre ved at holde fast i.

- Så kunne man vente til 2030, og der vil vi vide mere om, hvordan dansk økonomi ser ud, og hvordan det går med levealderen.

Onsdag morgen klokken 09.30 fremlægger en kommission en række anbefalinger til fremtidens pensionssystem. Ifølge TV 2 er et af dem at sænke stigningstakten for pensionsalderen, så dem, der i dag er 18 år gamle, kan gå to år tidligere på pension, end det ellers er planlagt.

Dansk Industri, som repræsenterer 19.000 danske virksomheder, mener, at det er et dårligt forslag.

Det skyldes to ting. Den ene er, at kommissionen selv vurderer, at det vil koste omkring 80.000 personer, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, frem mod 2100.

Dem vil virksomhederne komme til at mangle, siger Steen Nielsen.

- Den anden grund er, at det koster mange penge. Det synes vi er alt for mange penge at bruge på det formål, når vi samtidig også kan se, at samfundet skal bruge pengene på mange andre ting som klima og velfærd.

Han siger, at hæver man pensionsalderen mindre, vil der være færre penge at bruge af i fremtiden.

- Investeringer i klima, forsvar og velfærd er investeringer, vi også skal lave om 20, 30 og 40 år. Vi skal også gøre det nu, men mange af de udgifter vil være tilbagevendende.

- Det vil begrænse råderummet for politiske beslutninger, hvis man vælger det her.

Hos Fagbevægelsens Hovedorganisation, som repræsenterer cirka 1,3 millioner lønmodtagere, er formand Lizette Risgaard positivt stemt over for forslaget.

Hun mener, modsat Steen Nielsen, at der er råd til det i fremtiden.

- Der er jo ikke nogen, der skal dø på deres arbejde. Det er sådan, at der er råd til at lade pensionsalderen stige langsommere.

- Når man ser på, hvordan de offentlige finanser ser ud i fremtiden, så er de mere end holdbare, og det har vores analyser i FH også vist.

Steen Nielsen ser hellere, at man holder fast i velfærdsaftalen fra 2006. Den følger princippet om, at når vi lever længere, udskyder vi også pensionsalderen tilsvarende.

Han er ikke bekymret for, at fremtidige generationers pension relativt set vil komme til at fylde en mindre del af livet.

- Det har hidtil vist sig, at de forhøjelser, der er sket i pensionsalder, er blevet omsat til, at folk har kunnet arbejde længere.

- Så indtil videre har stigningerne været rigtig succesfulde og givet et rigtig vigtigt bidrag til vores fremgang i Danmark de seneste 8-10 år, siger han.

/ritzau/