Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Flere og flere ukrainske flygtninge får arbejde i Danmark. Men det er gået langsommere end ventet, påpeger arbejdsmarkedsekspert.

I april mødtes forskellige parter til et stormøde for et udveksle idéer og erfaringer i forhold til at få ukrainske flygtninge i arbejde. Men selvom det går fremad, så er det åbenbart ikke så let endda. Sprogproblemer kan være en forklaring.
Arkiv: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Knap 25.000 ukrainere har fået ophold i Danmark på grund af krigen i deres hjemland.

Men selvom der blev lavet særlige regler, der hurtigt skulle give dem adgang til det danske arbejdsmarked, så har kun cirka 2.700 indtil nu fået arbejde. Altså godt én ud af ti.

Dog er en del af flygtningene børn under 16 år og ældre på 67 år eller mere. Det gælder 39 procent.

- Da flygtningene begyndte at komme, var der mange, som troede, at det ville blive let at få de ukrainske kvinder i arbejde, fordi der er stor mangel på arbejdskraft. Så nogle af os er nok blevet lidt overraskede over, at det ikke er gået så hurtigt som ventet, siger Thomas Bredgaard, professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.

Fri vej til arbejdsmarkedet

I foråret, kort efter Ruslands invasion af Ukraine, vurderede regeringen, at over 100.000 ukrainske flygtninge kunne komme til Danmark.

Og mange virksomheder stod klar med åbne arme til at tage imod, viste flere rundspørger.

Siden blev der lavet forskellige initiativer for at sikre, at vejen ind på arbejdsmarkedet er fri for bureaukratiske forhindringer. 

De ukrainske flygtninge har også mulighed for at få arbejde, før de har fået opholdstilladelse.

Taler ikke godt nok engelsk

Trods forventningerne om op til 100.000 flygtninge er der indtil videre kommet knap 25.000 til Danmark. 

7.500 af dem er tilmeldt Jobnet som ledige og er nu med til at trække det danske ledighedstal en anelse op.

Og omkring 2.700 er altså i arbejde.

Thomas Bredgaard fra Aalborg Universitet mener, at der kan være flere grunde til, at der ikke er kommet flere ukrainske flygtninge i arbejde endnu.

- Mange af dem taler nok ikke så godt engelsk, som vi havde ventet. Man behøver ikke tale flydende engelsk eller dansk, men det er jo afgørende, at man kan kommunikere med kollegaer og chefer, siger han.

Stor velvilje

Seniorøkonom i arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv Kristian Skriver har tidligere peget på en række praktiske og administrative barrierer for, at virksomhederne kunne ansætte nytilkomne ukrainere. Blandt andet kravet om, at de skal have en dansk bankkonto.

- Det er der kommet godt sving i nu. Men der er andre barrierer. Det kan være, at man ikke taler engelsk, eller at der ikke tradition for at lade sine børn passe af andre, siger han.

Professor Thomas Bredgaard mener ikke, at der kan være tale om diskrimination af de ukrainske flygtninge.

- Det tror jeg ikke. For velviljen over for de flygtende fra Ukraine har generelt været stor, siger han.

Han forventer, at beskæftigelsen blandt ukrainerne vil fortsætte med at stige og ser en stor opgave for jobcentrene i at få lavet de rigtige match med arbejdsgiverne.

- De ukrainere, der har fundet beskæftigelse nu, har nok i høj grad fundet den selv, siger Thomas Bredgaard.

Mange af dem, der har fået foden indenfor på danske arbejdspladser, arbejder i hotel- og restaurationsbranchen, med rengøring og i landbruget.