Tusinder af italienere er blevet syge, og hundredvis er døde fra forurening fra det stålværk, der leverede 80.000 ton stål til at bygge Storebæltsbroen.

Det skriver Avisen Danmark.

Stålet til broen blev produceret mellem 1992 og 1996 på værket Ilva i den syditalienske havneby Taranto.

Her bliver de lokale beboere i ekstremt omfang ramt af hjerte- og lungesygdomme, og mindst 400 er døde som følge af forurening fra fabrikken. Det viser undersøgelser fra de italienske myndigheder.

Ifølge Avisen Danmark advarede de italienske myndigheder allerede dengang om, at Ilva-stålværket var en truende miljøkatastrofe.

Men det fik ingen konsekvenser for Ilvas rolle som stålleverandør til Storebæltsbroen.

Selvom selskabet bag broen havde sit eget tilsynskontor i byen, hvor stålværket lå, noterede ingen af de danske kontrollanter, at der skulle være problemer på stålværket.

Hverken Storebæltsbroens daværende eller nuværende direktør har ønsket at stille op til interview om købet af stål fra Italien.

Ilva er stadig Europas største stålværk.

3F: Grufuld historie

Det var i høj grad 3F’ere, der byggede Storebæltsbroen, og som også forventes at skulle bygge de næste store offentlige byggeprojekter herhjemme som Sydhavnsmetroen, Storstrømsbroen, Femern Bælt-forbindelsen og en række supersygehuse, der alle skal benytte store mængder stål i byggeriet.

Palle Bisgaard, der er næstformand for 3F’s Byggegruppe, kalder historien fra stålværket Ilva for “grufuld”.

- Det er dybt forunderligt, at der ikke har været nogle grundlæggende krav for, hvem der måtte levere stål og materialer til så stort et offentligt byggeri, siger han.

Kalder minister i samråd

Samme budskab lyder fra SF’s politiske ordfører Karsten Hønge. 

- Det her er en skandale. Især når jeg kan forstå, at der, allerede da broen blev bygget, var indberetninger om, at forholdene ikke var i orden. Det er utroligt, at man ikke har taget handling, siger han til Fyens.dk. 

Han vil nu kalde transportminister Ole Birk Olesen (LA) i samråd. Her skal ministeren svare på, hvilke regler der er, når staten køber materialer i udlandet til store byggerier som blandt andet Storstrømsbroen, Femern Bælt og supersygehuse.

Karsten Hønge vil også have ministeren til at forklare, hvordan man sikrer, at de krav og klausuler, der bliver stillet til udenlandske leverandører, bliver overholdt.

- Selvom det er italienere, der er blevet ramt af det her, så er det menneskeliv, og det er lige så alvorligt, som hvis der var tale om danske liv. Vi skal stille krav om det her, og selvfølgelig kan man lave systemer, der kan kontrollere den slags, siger han.

Serie af italienske forbindelser

Sagen om stålet til Storebæltsbroen er blot ét af flere nylige tilfælde, der forbinder store danske byggeprojekter med italienske skandalesager.

Som Fagbladet 3F har kunnet afsløre, så gik kontrakten på at bygge Danmarks tredjestørste bro, Storstrømsbroen, til italienske firmaer, der var involveret i flere korruptionssager i Italien.

Her har to af firmaerne som følge af afsløringerne og flere byggeskandaler måttet trække sig fra byggeriet.

LÆS OGSÅ: TEMA: Den italienske forbindelse

Også byggeriet af Aarhus Letbane, som blev udført af et italiensk selskab, blev ramt af en række sager om løndumping og forbindelser til mafia-virksomheder. 

Tidligere har Metrocityringen i København været beskæmmet med en række sager om massiv løndumping for store millionbeløb fra især italienske firmaer.

Også byggeriet af DONG’s (nuværende Ørsted) olieraffinaderi i Fredericia blev ramt af en række sager om trusler mod medarbejdere.