Efter industri- og transportområdet har skudt gang i historisk vanskelige overenskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked, er det nu byggeriets tur.

Topforhandlerne fra 3F Byggegruppen skal nå til enighed om en ny overenskomst for godt og vel 60.000 bygningsarbejdere med deres modpart, arbejdsgiverne i DI Byggeri.

Ifølge lektor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Laust Høgedahl, der følger overenskomstforhandlingerne tæt, bliver byggeriets forhandlinger ekstra svære, måske de allersværeste.

- Der er nogle ting, som gør det meget svært, og det er min vurdering, at byggeriet ligger helt i toppen over de områder, hvor der er risiko for en konflikt. Men der er også forhold, som trækker i den anden retning, lyder det fra arbejdsmarkedsforskeren.

LÆS OGSÅ: Byggeformand: Skidt signal til nedslidte håndværkere at fjerne helligdag

Udfordringer med udenlandsk arbejdskraft

Ud over den økonomiske situation med galopperende prisstigninger og et stort fald i reallønnen, som gør sig gældende for alle faggrupper, er det ifølge Laust Høgedahl spørgsmålet om udenlandsk arbejdskraft og de corona-ramte forhandlinger i 2020, som gør byggeområdet til en risikozone.

- Byggeriet oplever mere end nogen andre områder udfordringer med udenlandsk arbejdskraft, som går til lave lønninger og oplever social dumping. I 2020 var det et ufravigeligt krav fra baglandet, at der skulle gøres noget ved problemerne, og at lønnen skulle løftes for de lavestlønnede. Men da landet gik i corona-lockdown måtte lønmodtagerne bøje af, og det gav ikke mening med en konflikt, når alt var lukket ned. Så der ligger noget uforløst, som kan komme i spil den her gang, og problemerne med udenlandsk arbejdskraft er ikke blevet mindre. Det kan gå hen og blive rigtigt spændende, siger Laust Høgedahl.

LÆS OGSÅ: OK20: Byggeriet indgår forlig om nye overenskomster

Det forventes da også, at flere hundrede bygningsarbejdere torsdag vil tage opstilling på Rådhuspladsen i København og klappe topforhandlerne fra 3F Byggegruppen, formand Claus von Elling og næstformand Palle Bisgaard, ind til forhandlingerne i Industriens Hus, som indledes med et fælles pressemøde om formiddagen.

Mere motiveret

Mens der i februar 2020 var blevet indgået forlig for industri- og transportarbejderne, så var forhandlingerne om byggeriets overenskomst endt i Forligsinstitutionen, da landet midt i marts 2020 blev lukket ned på grund af corona-epidemien.   

LÆS OGSÅ: Bombe i OK20: Coronavirus lukker Forligsinstitutionen ned

Få måneder senere, i juni 2020, blev arbejdsgiverorganisationen Dansk Byggeri lagt sammen med Dansk Industri under navnet DI Byggeri, og det kan ifølge Laust Høgedahl trække i en positiv retning.

- Man kan have en forventning om, at DI Byggeri som ny modpart er mere motiveret for at finde løsninger og indgå forlig. Det foregår under samme tag som industriens forhandlinger, så der er mulighed for at koordinere vigtige spørgsmål, og hvis det ikke lykkes at nå frem til en aftale, så står DI Byggeri med et stort ansvar, siger han.

Kulturforskel

Når arbejdsmarkedsforskeren alligevel ser byggeriets forhandlinger som særligt svære, så skyldes det også, at bygningsarbejderne er en anden størrelse end for eksempel industri- og fabriksarbejdere.

- Baglandet i byggegruppen er helt anderledes, de er mere aktivistiske og flere hører til segmentet af “professionelle nej-sigere”, som siger nej uanset hvordan forliget ser ud. På industriens område er der et stærkere skæbnefællesskab med arbejdsgiverne – hvis det går godt for virksomhederne, så går det som regel også godt for lønmodtagerne. Men de har også færre problemstillinger med social dumping og udenlandsk arbejdskraft, siger Laust Høgedahl.