Gå til hovedindhold

Hvad vil statsministeren tanker om en lovbestemt mindsteløn betyde for social dumping på motorvejene - vi giver dig svarene.

Filippinske lastvognchauffører kører rundt i Danmark og resten af EU under polske regler og en timeløn, der ligger lysår fra lønniveauet i Danmark.
Søren Zeuth

I et opsigtsvækkende opslag på Facebook åbner statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) døren på klem for en lovbestemt mindsteløn i Danmark.

Det vil sige den laveste løn, som arbejdsgiverne i en given branche kan slippe afsted med at betale deres ansatte.

Ifølge Lars Løkke vil en lovbestemt mindsteløn dæmme op for nogle af de problemer, som den fri bevægelighed i EU medfører for det danske arbejdsmarked.

- Vi kan ikke bare passivt se til, når udenlandsk arbejdskraft fra tid til anden underbyder dansk arbejdskraft, som statsministeren skriver på Facebook.

LÆS HELE FAGBLADET 3F’S TEMA OM SLUMLEJREN HER

Lars Løkke henviser blandt andet til sagen om de filippinske lastbilchauffører, der boede i en slumlejr i Padborg og kørte motorvejene tynde for en dansk vognmand for sølle 15 kroner i timen. Den nok mest omtalte sag om social dumping i de seneste år.

Men hvordan kan en mindsteløn, der er vedtaget i Folketinget, forhindre en ny filippinersag?

Det korte svar er, at det kan den ikke.

De 200 filippinere, der kørte for det danske vognmandsfirma Kurt Beier, var nemlig slet ikke omfattet af de danske regler om løn- og arbejdsvilkår.

De var hentet til Danmark via Polen, hvor Kurt Beier har et datterselskab.

Og med en opholds- og arbejdstilladelse fra Polen sikrer EU’s såkaldte cabotageregler, at de filippinske chauffører kan køre lastbil i Danmark og andre EU-lande under polske løn- arbejdsforhold.

En populær model blandt omkostningsbevidste danske vognmænd, der ikke har nogen skrupler over at hente arbejdskraft ind fra tredjeverdenslande og lade dem arbejde under forhold, der er helt utænkelige for danske lastvognchauffører.

For eksempel 18-timers vagter på alle tidspunkter af døgnet til en timeløn på 15 kroner, som det var tilfældet for Kurt Beiers chauffører.

Hvad er så udsigten til at få indført mindsteløn i Danmark?

Den er næsten ikke til at få øje på.

Som Lars Løkke selv pointerer i sit opslag, så er et folketingsflertal bestående af Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti imod at lade Folketinget diktere en mindsteløn.

Hertil kommer, at både fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer vil gå langt for at undgå politisk indblanden.

Den danske tradition er, at arbejdsmarkedets parter fastlægger løn- og arbejdsvilkår gennem overenskomstforhandlinger.

Statsministerens tanker falder også sammen med et nyt, fælles forslag fra to af arbejdsmarkedets bærende organisationer.

Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening har således i dag sendt en række forslag til Beskæftigelseministeriet, der skal sikre, at udenlandske vognmænd aflønner deres chauffører efter danske forhold, når der køres i Danmark.

Forslag, der bakkes op af endnu en af arbejdsmarkedets giganter, Dansk Industri, og et tydeligt signal om, at arbejdsmarkedets parter ønsker at finde løsninger sammen.

Det er med andre ord svært at få øje på, hvor opbakningen til Løkkes mindsteløn skal komme fra.

Herunder kan du se mini-dokumentaren “Motorvejens slaver” om de filippinske lastbilchauffører.