Forslaget om at afskaffe en 200 år gammel helligdag rammer Socialdemokratiet særligt hårdt, da partiet har solgt sig til vælgerne på en dagsorden om velfærd og tryghed, lyder meldingen fra flere eksperter.  

Ifølge Sune Steffen Hansen, tidligere rådgiver for Socialdemokratiet og i dag valganalytiker og partner i public affairs-bureauet Rud Pedersen, skyldes frustrationen, at mange af de socialdemokratiske kernevælgere har en følelse af, at de i forvejen yder meget til samfundet og døjer med nedslidning og stress.

- Socialdemokratiet har været gode til at holde fast i lavindkomstgrupper, som har mere belastende arbejde. Den gruppe er mere påvirkede af lovforslag om at arbejde en dag ekstra. Derfor vil særligt Socialdemokratiet blive ramt, siger han. 

Rune Stubager, valgforsker og professor ved Aarhus Universitet, bekræfter, at Socialdemokratiet går imod den linje, som over de seneste år har sikret partiet pladsen som det største i Folketinget. 

- Mette Frederiksen risikerer at sætte vælgernes opfattelse af Socialdemokratiets velfærds- og fordelingspolitik i de senere år samt partiets position som det førende arbejderparti over styr på det her forslag, siger han.

Minder om Nyrups løftebrud

Det er dog ikke kun Socialdemokratiet, der møder en hård medfart. Også Venstres vælgere reagerer negativt på forslaget om at afskaffe en helligdag.

Således viser en ny måling fra Kantar Public, at mere end hver tredje vælger, der stemte på Socialdemokratiet eller Venstre, havde sat deres kryds anderledes, hvis de havde kendt til lovforslaget om at afskaffe store bededag. 

- Det er meget, meget alvorligt for begge partier i regeringen. Det gælder især Socialdemokratiet og dele af Venstre, siger Sune Steffen Hansen.

LÆS OGSÅ: Regeringens vælgere fortryder krydset

Ifølge Sune Steffen Hansen minder det delvist om situationen i 1998, da daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussens og hans regering var under stor kritik for sit løftebrud om at bevare efterlønsordningen. Løftebruddet anses for at være en af årsagerne til Socialdemokratiets valgnederlag i 2001. 

- Der er efterhånden en del vælgerdata, der peger på, at signalet om tryghed er årsagen til, at Socialdemokratiet fik et rigtig godt valg i 2022. Og den situation, vi står i nu, kan sammenlignes lidt med 1998. Der er noget tryghed, der bliver brudt.

Undersøgelsen viser også, at Moderaternes vælgere tager dårligt mod bededags-beslutningen. Her siger hver fjerde vælger, at de ikke havde stemt på partiet, hvis de havde kendt til regeringens planer om at afskaffe helligdagen. 

Kan koste ved næste valg

Rune Stubager er forsigtig med at konkludere på de præcise tal, da forudgående spørgsmål i en meningsmåling kan have påvirket svarene:

- Men tallene viser overordnet, at forslaget om at afskaffe store bededag er voldsomt upopulært blandt vælgerne. Det gælder særligt blandt de vælgere, som har stemt på Socialdemokratiet og Venstre, siger han.

Valgforskeren vurderer, at regeringen med det netop præsenterede lovforslag forsøger at tage de upopulære beslutninger tidligt i valgperioden. I håb om at vreden har forladt vælgerkorpset inden næste valgdag.

- For helligdage og fridage er voldsomt vigtige for danskerne, siger Rune Stubager.

Men selvom regeringen forsøger at lægge de dårlige sager tidligt i valgperioden, så er det ikke ensbetydende med, at vælgerne glemmer, siger Sune Steffen Hansen. 

- Vi har historisk belæg for at sige, at vælgerne ikke nødvendigvis glemmer det. De har en tendens til at huske det i lang tid og straffe ved næste valg.

Christian Rabjerg Madsen, politisk ordfører for Socialdemokratiet, afviser, at partiet har bedraget deres vælgere ved folketingsvalget, og slår fast, at regeringen står ved deres beslutning på trods af vælgernes modvilje.

- Jeg har forståelse for, at der kan være forskellige synspunkter i forhold til store bededag, og at folk gerne vil holde fri. Men jeg tror også omvendt, at danskerne og vores vælgere har en forventning om, at regeringen fører en ansvarlig politik.