Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).

På 10 år er danskernes reelle pensionsperiode faldet med syv måneder, og udviklingen fortsætter. Tal fra Finansministeriet viser, at danskernes otium er blevet kortere, end politikerne forventede.

VK-regeringen vedtog i 2006 velfærdsforliget, der betyder en højere folkepensionsalder. Men den reelle tilbagetrækningsalder er steget så hurtigt, at danskerne nu får et endnu kortere otium.
Jacob Ehrbahn/Ritzau Scanpix

Til trods for, at danskerne lever længere og længere, får vi færre år til at nyde vores otium.

Og vi får faktisk også færre år på pension, end politikerne har stillet os i udsigt.

Det viser en gennemgang af tal fra Finansministeriet, som Fagbladet 3F har lavet.

Tallene viser, at hvor man i 2010 kunne se frem til en pensionsperiode på 17,7 år, vil den i 2020 være skrumpet til 17,1 år - eller hvad der svarer til syv måneder.

Med andre ord: Med politikernes indgreb og forhøjelse af pensionsalderen vil en gennemsnitlig dansk pensionist have syv måneder mindre til at nyde sit otium i, inden døden indtræffer.

Udviklingen står i modstrid til politikernes budskaber og skyldes, at politikerne henviser til den formelle pensionsalder. Det vil sige den lovbestemte alder, hvor danskerne kan trække sig og gå på folkepension.

Tilbagetrækningsalderen er stukket af

Det var et bredt flertal, der med velfærdsforliget i 2006 besluttede at hæve pensionsalderen løbende, og argumentet var, at folkepensionsalderen skal følge danskernes stigende levealder.

Men Finansministeriets egne tal viser, at den reelle tilbagetrækningsalder, hvor vi på tværs af forskellige pensionsformer trækker os fra arbejdslivet, stiger hurtigere end både folkepensionsalderen og den gennemsnitlige levetid.

- Levetiden er ikke stukket af, som politikerne hævder. Det er rigtigt, at folkepensionsalderen i en årrække ikke er fulgt med vores stigende levealder, men det tidspunkt, hvor danskerne rent faktisk trækker sig fra arbejdsmarkedet, er steget ret hurtigt, og dermed har danskerne reelt fået en kortere periode at leve i, efter at de har trukket sig fra arbejdsmarkedet, siger cheføkonom i fagforbundet 3F, Frederik Imer Pedersen.

Han peger på, at stigningen i danskernes reelle tilbagetrækningsalder skyldes de løbende stramninger, som både de blå og røde partier har vedtaget for at få danskerne til at blive længere tid på arbejdsmarkedet.

Herunder afskaffelsen af efterlønnen i 2011 og reformen af førtidspension og fleksjob i 2012.

Færre og færre år på pension

Tallene fra Finansministeriet viser, at en dansk pensionist, der trækker sig fra arbejdsmarkedet i år, vil få lidt over 17 år på pension.

Det er et år mindre, end hvad politikerne har lagt op til, men langt fra de 14 og et halvt år, som er det endelige mål med velfærdsforliget fra 2006, forklarer Bo Sandemann Rasmussen, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet.

- Modellen bygger på, at der gradvist sker en nedgang i antallet af forventede leveår på pension. Det langsigtede mål er, at man får 14 og et halvt år på pension. Det tager lang tid, inden man når så langt ned, men det vil hele tiden gå ned ad bakke, og danskerne vil få færre og færre år på pension, siger han.

Ikke interesse i at fortælle om kort otium

Ifølge professor Rune Stubager fra Institut fra Statskundskab ved Aarhus Universitet er det de færreste vælgere, som er klar over, at deres otium bliver barberet ned til så få år.

- Politikerne har ikke været gode til at kommunikere bredt ud, at danskernes otium skal forkortes så meget. Mange vælgere ved ikke, at pensionsperioden skal forkortes til 14 og et halvt år. Det skyldes formentlig, at mange politikere har stemt for forliget, og de har ikke interesse i at påpege den her konsekvens, siger han.

Fagbladet 3F har været i kontakt med Finansministeriet, men her lyder meldingen, at de ikke må udtale sig under den aktuelle valgkamp.