Der er et milliardbeløb på spil for den danske fiskeindustri, når EU-landene og Storbritannien går ind i slutspurten i forhandlingerne om en handelsaftale.

2,5 måneder før overgangsperioden for briternes exit fra EU udløber, er der ingen aftale på plads. Og der meldes ikke om markante fremskridt i forhandlingerne.

Emnet er også blandt de øverste på dagsordenen, når EU's stats- og regeringschefer torsdag eftermiddag begynder deres to dage lange topmøde.

Fiskeri i britisk farvand er en af de tre store knaster, som i øjeblikket blokerer for en aftale.

Forhandlingerne bliver fulgt tæt i den danske fiskeindustri. I dag fanges omkring 40 procent af de fisk, der bliver hevet ind fra danske skibe og kuttere, fra britisk farvand.

Ifølge Kenn Skau Fischer, der er administrerende direktør for Danmarks Fiskeriforening, er der omkring 70 danske fartøjer, som jævnligt fisker i britisk farvand.

- Der er rigtig meget på spil for dansk fiskeri. Værdien af de fisk, vi fanger i britisk farvand i dag, udgør omkring 1,2 milliarder kroner om året.

- Hvis det ikke kan fanges i britisk farvand i fremtiden, vil noget af det kunne hentes i andre EU-lande og Norge, men størstedelen af det vil vi miste, og det vil koste både penge og arbejdspladser, siger han.

Kenn Skau Fischer mener, at de danske fiskere lidt uheldigt er havnet som en kastebold i den britiske brexit-debat.

- Når man ser på, hvad der ellers er på spil for Storbritannien i forhold til at få en aftale, så fylder fiskeri meget lidt.

- Men når man skal forklare for befolkningen, hvad brexit betyder, så er det lidt nemmere at forstå, at man nu får råderet over sine fiskekvoter frem for betydningen af EU-Domstolen, siger Kenn Skau Fischer.

Fra EU's side har det lydt, at medlemslandene i fremtiden skal have adgang til det britiske farvand som i dag. Fra britisk side har man omvendt nævnt årlige forhandlinger om fiskekvoter.

Ud over fiskeriet er der i forhold til handelsaftalen også uenighed om, hvordan man skal sikre lige konkurrence i fremtiden, hvis Storbritannien bliver en del af det indre marked i EU. Det gælder især i forhold til statsstøtte.

Derudover er der uenighed om, hvordan man i fremtiden skal afgøre tvister - herunder EU-Domstolens rolle i forhold til Storbritannien.

Der er ikke sat en dato på, hvornår en handelsaftale skal være på plads, før den kan nå at træde i kraft inden årsskiftet. Men tiden begynder at løbe, da aftalen også skal godkendes i EU-Parlamentet.

Foruden en handelsaftale med Storbritannien skal der på EU-topmødet diskuteres en ny 2030-målsætning for klimaet. Dér ventes ingen aftale i denne omgang.

Desuden vil man drøfte håndteringen af coronavirusset samt en række udenrigspolitiske emner. For sidstnævnte gælder det blandt andet tyrkiske provokationer af Grækenland i den østlige del af Middelhavet.

/ritzau/