Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Der gøres klar i kommunerne til at modtage det største antal flygtninge nogensinde som følge af krig. Op til 2.000 ukrainere om dagen kan få adgang til dansk arbejdsmarked fra mandag.

Der gøres klar i kommunerne til at modtage det største antal flygtninge nogensinde som følge af krig.
Arkiv / Ida Marie Odgaard / Ritzau/Scanpix

Regeringen forbereder sig på at modtage fem gange så mange flygtninge fra Ukraine, som man hidtil har gjort. Der gøres klar til at modtage 100.000 flygtninge i den kommende tid, hvilket i så fald vil koste flere milliarder kroner ekstra.

Det er en markant stigning fra de 20.000 ukrainere, som der hidtil var gjort klar til som følge af krigen, der blev indledt af Rusland i februar.

Det siger udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) på et pressemøde fredag om den aktuelle situation.

- På den baggrund forbereder de danske myndigheder og den danske regering sig på, at der kan komme over 100.000 til Danmark, siger han.

- Jeg vil godt understrege, at det ikke betyder, at 100.000 ukrainere med garanti vil bo i Danmark om få måneder. Ingen af os kan vide, hvor mange der ender med at komme hertil, siger han.

Ifølge udlændingeministeren har over 12.000 voksne og 12.000 børn allerede bestilt tid ved borgerservice for at få opholdstilladelse på den nye særlov, som regeringen vedtog i sidste uge.

I onsdags var der givet 450 tilladelser.

Det vil primært være børn og kvinder, der kommer til Danmark, og de vil blive fordelt rundt omkring i landets kommuner, lyder det.

Over 3,5 millioner mennesker er flygtet fra Ukraine, siden Rusland invaderede landet for en måned siden. De fleste er flygtet til nabolandene, herunder særligt Polen.

- Vi drømmer alle om en hurtig afslutning på krigen. Hvis det lykkes, vil det ikke overraske mig, hvis der kommer travlhed på motorvejene den anden vej. At tusindvis af ukrainere på kort tid vil vende tilbage mod deres hjem.

LÆS OGSÅ: Ukrainske flygtninge kan arbejde fra mandag – men ingen ved, om de kan få løn

- Men krigen kan også trække ud, så vi ender med endnu flere mennesker, der har behov for hjælp. Vi kan ikke vide det, men vi er nødt til at forberede os.

- Det vil være den suverænt største mængde fordrevne, der kommer til Danmark, siden Anden Verdenskrig. Fuldstændig uden sammenligning med noget, vi har prøvet siden, siger Mattias Tesfaye.

Minister: Ekstremt pres på det danske velfærdssamfund

Flere gange under pressemødet advarede ministrene mod, at der vil komme pres på det danske velfærdssamfund i den næste periode, når Danmark skal absorbere, hvad der svarer til befolkningsantallet i hele Frederiksberg Kommune på få måneder, måske få uger.

- Mit bud er, at der vil blive givet op til 1.000-2.000 nye opholdstilladelser til ukrainere pr. dag fra på mandag, og myndighederne er under et ekstraordinært pres. Vi er nødt til at forberede os bedst muligt for at kunne håndtere det her på en måde, så vores velfærdssamfund kommer helskindet igennem, siger Mattias Tesfaye.

LÆS OGSÅ: Eksperter advarer: Ukrainske flygtninge kan blive ny underklasse

Regeringen opfordrer blandt andet pensionerede pædagoger og skolelærere til at melde sig som frivillige i kommunerne og hjælpe med at modtage de mange tusind børn, der skal integreres i danske skoler og børnehaver over de næste uger.

Udlændingeministeren understreger, at der ikke er nogen planer om at lukke grænsen, hvis antallet overstiger 100.000 flygtninge fra Ukraine.

- Vi har ikke noget loft, og vi har ikke tænkt os at lukke den dansk-tyske grænse. Vi har sagt, at Danmark er åbent. Men de nye estimater gør det meget tydeligt, at dette vil udfordre vores samfund. Vi kommer til at se en tilstrømning til det danske samfund, vi aldrig har set før, siger Mattias Tesfaye.