Døren står åben. Kom indenfor og få dig et arbejde.

Det er status for ukrainske flygtninge, efter et bredt flertal af Folketinget i går vedtog en særlov, der giver mindst 20.000 ukrainerne fri adgang til det danske arbejdsmarked.

Med et trylleslag får en helt ny befolkningsgruppe adgang til danske job uden nogen særlige krav til uddannelse, løn eller kvalifikationer.

Og det skaber nogle klokkeklare udfordringer, advarer Marlene Spanger, migrationsforsker på Aalborg Universitet.

- Vi hører konstant, at de ukrainske flygtninge skal have adgang til det danske arbejdsmarked. De bliver omtalt som en arbejdskraft, der hurtigt kan aktiveres, siger hun. 

- Men vi skal passe på, at de ukrainske flygtninge ikke bare bliver mere billig arbejdskraft. I forvejen har vi set, hvordan ukrainere bliver udsat for social dumping herhjemme, siger Marlene Spanger.

LÆS OGSÅ: Danske landmænd udnytter ukrainske ansatte: Betal jeres løn tilbage eller forsvind

Også Marie Louise Schultz-Nielsen, seniorforsker og projektchef ved Rockwool Fonden med speciale i indvandring og integration, ser store udfordringer i at få de ukrainske flygtninge ind på det danske arbejdsmarked.

- De flygtninge, som kommer hertil fra Ukraine, får næppe alle job, som tilsvarer deres uddannelser fra hjemlandet, og mange vil formentlig ende i ufaglært arbejde, siger hun.

- Det er meget usikkert, at de vil komme ud på arbejdsmarkedet i det omfang, som politikerne forestiller sig i øjeblikket.

Rockwool Fonden har netop udgivet en ny analyse, der når frem til samme konklusion: At flygtninge næppe bliver en stor og stærk arbejdsstyrke i det danske samfund i de næste mange år.

Det skyldes ifølge Marie Louise Schultz-Nielsen, at det fortrinsvis er kvinder med børn, som er flygtet.

- De kan have traumatiske oplevelser med i bagagen, og mange har mænd, fædre og brødre, som er midt i konflikten, så er det kan være svært at gå direkte i job, siger hun.

LÆS OGSÅ: Ukrainske flygtninge kan arbejde fra mandag – men ingen ved, om de kan få løn

Samtidig påpeger Marie Louise Schultz-Nielsen, at der kan være en stor sproglig barriere for flygtningene. 

- Hvis de kun taler et begrænset engelsk eller slet ikke taler andre sprog end ukrainsk, så er det sværere at få job i Danmark, siger hun.

Ukrainere i Danmark er lavtlønnede og dårligt organiserede

Allerede inden krigen brød ud i Ukraine, var Danmark et populært land blandt ukrainere.

På ti år er antallet af ukrainere i Danmark fordoblet, og før flygtningestrømmen begyndte, var der 8.900 ukrainere i job herhjemme.

Men langt de fleste af ukrainerne har job i fag med mange ufaglærte og faglærte som landbrug, industri eller rengøring, dog med landbruget som den absolut største aftager af ukrainsk arbejdskraft herhjemme.

Således er mere end hver tredje ukrainer med job i Danmark ansat på den såkaldte “fodermesterordning” i landbruget, som Fagbladet 3F har afsløret er ramt af omfattende svindel og snyd med løn og vilkår.

Samtidig er de færreste ukrainere i Danmark medlem af en fagforening. Kun hver tredje ukrainer i dansk arbejde har meldt sig ind i enten fagforening eller a-kasse, viser tal fra Danmarks Statistik.

LÆS OGSÅ: Hoteldirektør står klar med job til ukrainske Svitlana

Med udsigten til at det danske samfund og arbejdsmarked skal tage imod mindst 20.000 ukrainere mere – og formentlig endnu flere – står udfordringerne i kø, påpeger Søren Kaj Andersen, centerleder af FAOS (Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier) på Københavns Universitet.

- Vi har at gøre med en gruppe, der ikke kender særlig meget til den danske model. I forvejen arbejder ukrainerne i sektorer, der er svære at organisere. Hvis de, der kommer nu, skal arbejde i de samme sektorer, bliver udfrodringen jo ikke mindre, siger han.

Marlene Spanger fra Aalborg Universitet påpeger, at ukrainerne på grund af deres historiske placering på kanten af det danske arbejdsmarked er mere udsatte end mange andre grupper.

- Der ligger en stor opgave forude for staten og arbejdsmarkedets parter, hvis vi skal undgå social dumping, når ukrainerne kommer i så stort antal, siger hun.

Minister: Ukrainere kommer på det heldigste tidspunkt 

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) er klar over, at der er en udfordring foran det danske samfund med at integrere over 20.000 ukrainske flygtninge i arbejdsmarkedet.

- Det er helt centralt for os, at ukrainerne skal arbejde på ordnede vilkår i Danmark. Heldigvis står vi et rigtig godt sted, hvor den store udfordring for arbejdsmarkedet lige nu er manglen på arbejdskraft. Modtagelsen af ukrainerne kunne ikke være kommet på et bedre tidspunkt, siger han.

- Derfor gør vi os også forhåbninger om, at vi kan skabe en bedre succeshistorie, end hvad vi ellers har været vant til i de sidste 30 års modtagelse af flygtninge i forhold til arbejdsmarkedet, siger Peter Hummelgaard.

LÆS OGSÅ: Minister forventer langt flere end 20.000 ukrainske flygtninge til Danmark

Et af de værktøjer, som regeringen er ved at forberede, er en form for velkomstpakke til ukrainske borgere, der skal hjælpe dem på plads på det danske arbejdsmarked.

– Det bliver en velkomstpakke, hvor de kan læse om, hvad det danske arbejdsmarked tilbyder, hvad indeholder den almindelige overenskomst, hvor melder man sig ind i fagforeningen, hvad skal man acceptere og ikke acceptere. Så de selv er klædt på til at kunne vide, hvad deres arbejdskraft er værd i Danmark, men også for at sikre, at der ikke er nogen, der bliver snydt, siger Peter Hummelgaard.

Samtidig åbner ministeren for, at det kan blive nødvendigt med en øget indsats over for social dumping, når arbejdsmarkedet skal absorbere tusindvis af ukrainske statsborgere på rekordtid.

- Hvis der viser sig at være et behov for et større tilsynstryk eller lignende, er vi åbne for at diskutere det, siger Peter Hummelgaard.