Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Flere end 5.000 ukrainere har søgt om ophold i Danmark, og det forventes, at de første kan begynde at arbejde allerede fra på mandag. Men der er stor forvirring om, hvorvidt de kan få udbetalt løn.

Udlændinge- og Integrationsminister Mattias Tesfaye (S) forventer, at mere end 20.000 ukrainere kommer til Danmark den kommende tid. Her er det en familie ved grænseovergangen i Polen.
Arkiv / Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

De første ukrainske flygtninge kan begynde at arbejde fra mandag i næste uge efter vedtagelsen af den nye særlov for ukrainere.

- Min ambition er, at de første opholdstilladelser allerede vil blive tildelt i weekenden. Herefter vil der gå få dage, inden vi kan begynde at få fordrevne fra Ukraine som kollegaer, og vores børn vil få nye skolekammerater, sagde udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), da loven blev vedtaget onsdag.

Men om de nye ukrainske kollegaer også kan få udbetalt løn for deres arbejde, er der tilsyneladende ingen, der ved.

Det kræver nemlig både et skattekort og en bankkonto, og hverken Skattestyrelsen eller Erhvervsministeriet kan svare på, om det er noget, ukrainerne kan nå at få inden lønudbetaling den første.

Direktør vil vente, til formalia er på plads

I Dansk Arbejdsgiverforening frygter vicedirektør Erik Simonsen, at hele indsatsen med at få ukrainere hurtigt integreret – og ikke mindst i arbejde – strander i bureakrati.

- Det handler om, at vi skal række ud og hjælpe de her flygtninge i beskæftigelse så enkelt som muligt. Vi må ikke bevæge os ind i et bureaukrati, som vi ikke kan komme ud af, og dermed reelt blokere for de her mennesker. Det er den største udfordring lige nu, siger han.

LÆS MERE: Hoteldirektør står klar med job til Svitlana fra Kyiv

På Hotel Koldingfjord har hoteldirektør Peter Madsen kontakt til to ukrainske flygtninge, han gerne vil ansætte, og han er blevet kontaktet af flere.

Men han venter hellere en uge eller 14 dage på, at al formalia – såsom skattekort og bankkonto – er faldet på plads.

- Jeg kan ikke have en “halv-registreret” ukrainer til at arbejde på hotellet, siger han.

Mere end 5.000 ukrainere har søgt ophold

Mere end 5.000 ukrainere har allerede booket tid til at indgive deres ansøgning på et af Udlændingestyrelsens fire Borgerservice-kontorer i landet.

Når en ukrainsk flytning får tildelt opholdstilladelse på baggrund af særloven, giver det umiddelbart tilladelse til også at arbejde.

Her får de tildelt et midlertidigt CPR-nummer, som gøres permanent, når de har registreret sig i Borgerservice hos den anviste kommune.

Med den nye særlov skal ukrainerne maksimalt vente fire hverdage på at få anvist en kommune.

Her tages der højde for, om de allerede har et job på hånden eller familie i en ønsket kommune.

Vestjylland giver fast-track til ukrainere

Normalt kan en nyankommen vente uger på at få en tid til registrering hos kommunernes Borgerservice.

Men i eksempelvis Ringkøbing-Skjern kommune, som forventes at modtage en stor andel af ukrainske flygtninge, har man afsat Borgerservice-medarbejdere særligt til at modtage ukrainere, så de kan komme til hurtigere end normalt.

- Men der er stadig noget produktionstid i forhold til at få sygesikringskortet oprettet og tilsendt, og derfor kan der godt gå 14 dage, før man modtager sit CPR-nummer, oplyser afdelingsleder i Borgerservice og Ydelse, Torben Andersen.

Det er også i dette forløb, at man kan gå til banken og skat med sine dokumenter og bede om at blive oprettet.

Ukrainere kan opholde sig visumfrit i Danmark i tre måneder. Der er derfor ingen, der har overblik over, hvor mange ukrainere der reelt opholder sig i Danmark.

For at få adgang til at arbejde og sende børn i institution, skal ukrainske flygtninge dog søge om ophold under den nye særlov. Det forventer udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), at mere end 20.000 ukrainere vil gøre i den kommende tid.

LÆS MERE: Minister venter markant flere end 20.000 flygtninge

Hverken Skattestyrelsen eller Erhvervsministeriet er inden Fagbladet 3F’s deadline vent tilbage med uddybende svar på, hvad der gøres for at finde løsninger, så de ukrainske flygtninge kan få udbetalt løn.