Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Få dage efter Svitlana flygtede fra krigen i Ukraine med sine fire døtre, er hun blevet tilbudt et job på Hotel Koldingfjord. Hvis hun har overskud til det, kan hun begynde, så snart logistikken og lovgivningen er på plads, siger hotellets direktør.

I Ukraine arbejdede Svitlana som salgschef på et hotel i Kyiv. I Danmark har administrerende direktør på Hotel Koldingfjord, Peder Madsen (th.), tilbudt hende et job, hvor hun skal være med til at servere morgenmad og gøre rent.
Hotel Koldingfjord

Lørdag 26. februar kyssede Svitlana sin mand farvel og flygtede fra sit hjem og krigen i Ukraine med sine fire døtre på 10, 9, 6 og 4 år.

Få dage senere kom hun og børnene til Kolding, hvor de for tiden bor hos en dansk familie. Her er hun midt i frygten og usikkerheden om fremtiden blevet tilbudt et job på et firestjernet hotel.

- Jeg er meget taknemmelig. Det er overvældende. Men jeg er bare en af mange ukrainere, der er kommet til Danmark og gerne vil arbejde og bidrage til samfundet. Og der er mange virksomheder, som gerne vil hjælpe og står klar med jobs til ukrainere, siger Svitlana, som af hensyn til familiens sikkerhed ikke ønsker at stå frem med sit efternavn.

En svær tid

Administrerende direktør på Hotel Koldingfjord, Peder Madsen, hørte via en bekendt i hotelbranchen om Svitlana og hendes børns situation og besluttede sig for at hjælpe.

Tre dage efter, at hun sagde farvel til sin mand, der har arbejdet med logistik og infrastruktur i Kyiv og ikke må forlade landet, inviterede Peder Madsen hende ud til en samtale på hotellet.

- Følelsesmæssigt er det en svær tid for Svitlana. Hun skal have al den ro og tid, som hun har behov for. Men når lovgivningen og logistikken er på plads, og der er styr på, hvor hendes børn kan blive passet, komme i børnehave og skole, har vi et job til hende. Hvis hun har lyst og overskud til det, siger Peder Madsen.

Kan selv bestemme arbejdstiden

Før den russiske invasion af Ukraine arbejdede Svitlana som salgschef på Radisson Blue Hotel i Kyiv. På Hotel Koldingfjord er hun blevet tilbudt et job, hvor hun skal være med til at servere morgenmad og gøre rent.

Hun kan selv bestemme, om jobbet skal være på fuld eller nedsat tid.

- På den korte bane handler det om humanitær hjælp. Vi skal hjælpe de mennesker, der flygter fra krigen. Især børnene. Men jeg foregiver heller ikke at være en englebasse. Jeg har brug for medarbejdere. Det er klart, at det også handler om, at der mangler folk i hotel- og restaurationsbranchen, siger Peder Madsen.

Tager en dag ad gangen

Han har sørget for, at Svitlana og børnene har fået dyner, puder og andre fornødenheder til deres ophold. Nu venter han på, at regeringen og et politisk flertal i Folketinget vedtager en særlov for de ukrainske flygtninge. Det forventes at ske onsdag 16. marts.

Når loven dagen efter træder i kraft, vil den give ukrainere en midlertidlig opholdstilladelse og betyde, at ukrainske børn kan komme i daginstitution eller skole. At de unge får mulighed for at studere eller begynde på en uddannelse og sikre de voksne hurtig og nem adgang til arbejdsmarkedet.

Om Svitlana takker ja til jobbet er endnu ikke afgjort. Det vigtigste her og nu er at få skabt en tryg hverdag for hende og børnene og få styr på de praktiske ting i forhold til børnehave, skole og det danskkursus, som hun også er blevet tilbudt.

- Jeg er meget taknemmelig for al den støtte og hjælp, som jeg har fået. Jeg kommer ikke til at sidde og vente på en økonomisk kompensation fra den danske regering, men jeg er nødt til lige at falde på plads og integrere mig lidt, siger Svitlana.

- Fremtiden? Fremtiden tænker jeg slet ikke på lige nu, siger hun.

Håber det bedste

Hoteldirektør Peder Madsen håber, at det hele falder på plads for Svitlana og hendes børn.

- Svitlana er ikke kommet til Danmark for at suge på labben, og hun og børnene kan forhåbentlig snart vende hjem igen. Jeg vil kun blive glædeligt overrasket, hvis krigen sluttede i morgen, siger Peder Madsen.

- Indtil da vil jeg betragte det som en hjælp, hvis hun vil arbejde hos os. Det vil være det hele værd, selv hvis det kun bliver i kort tid, siger han.

Tilbydes kursus

Ud over jobbet til Svitlana har Hotel Koldingfjord en anden ledig stilling, som Peder Madsen også gerne ser besat af en ukrainsk flygtning.

- Men hvis de to jobs ikke bliver besat i løbet af april, er jeg nødt til at søge videre, siger han.

Hotellet har i forvejen en ukrainsk medarbejder, som Svitlana i givet fald vil få som makker, da de taler samme sprog. Samtidig vil hotellet sikre, at hun får et kursus i rengøring på et AMU-center.

- Hvis du ikke er vant til at gøre rent, er der nogle praktiske ting og teknikker, som for eksempel kan forhindre, at du får ødelagt ryggen, siger Peder Madsen.