Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

3F krævede 565.000 kroner i lønefterbetaling til lastbilchauffør, men arbejdsgiveren afviste kravet med en usædvanlig forklaring. Den blev skudt ned i Arbejdsretten, men alligevel ender chaufføren med et mindre beløb fra Lønmodtagernes Garantifond.

Lastbiler fra det nu tvangsopløste og konkursramte transportfirma Icetrucking ApS.

Et krav på 565.000 kroner i lønefterbetaling, som 3F Københavns Chauffører rejste på vegne af en lastbilchauffør, blev afvist af arbejdsgiveren med en forklaring om, at han ikke havde bemyndigelse til at skrive under på overenskomsten. Derfor var både underskrift og overenskomst ugyldig, mente arbejdsgiveren.

Den købte Arbejdsretten ikke, men det betyder ikke, at chaufføren får det fulde beløb. Han ender med et noget mindre beløb i erstatning fra Lønmodtagernes Garantifond (LG).

Sagen startede, da chaufføren, der kørte med medicin rundt i Europa, blev ansat i firmaet Icetrucking i Lille Skensved på Sjælland. Han blev ansat til overenskomstløn med en aftale om aconto-løn, der skulle reguleres hver tredje måned.

Dårlige bortforklaringer

Men der kom ingen efterregulering, og chaufføren, Bjarne Petersen, rykkede jævnligt arbejdsgiveren for regulering. Men han fik den ene bortforklaring efter den anden, fortæller han.

- Så havde der været vandskade i hans hus. Så havde sekretæren desværre lige brækket armen på cykel, så var der bøvl på hjemmefronten. Jeg lod der gå for lang tid, før jeg reagerede, men jeg troede, at det nok skulle gå i orden. Jeg var også glad for jobbet, selvom jeg arbejdede næsten hver weekend, fortæller chaufføren Bjarne Petersen og fortsætter:

- Jeg fik jo min månedsløn, der bare var alt for lav. Jeg var ikke klar over, hvor udspekuleret min arbejdsgiver var, og hvor groft han snød mig. Det er svært helt at forklare, men jeg blev manipuleret rundt i et spind af ord og bortforklaringer, siger han.

Fik et chok

På et tidspunkt blev det alligevel for meget med alle bortforklaringerne.

- Min kone er regnskabsuddannet, og en dag tog jeg alle mine papirer med hjem. Hun kunne se, at den var helt gal. Jeg blev chokeret, da jeg så, hvor meget han havde snydt i løn, siger Bjarne Petersen.

Han gik til 3F Københavns Chauffører, hvor næstformand Harald Fabricius tog sig af sagen.

Direktør uden bemyndigelse 

- Arbejdsgiveren hævdede, at han ikke havde bemyndigelse, da han underskrev tiltrædelsesoverenskomsten, fordi han i virkeligheden ikke var direktør. Han hævdede, at underskriften og overenskomst derfor var ugyldig, forklarer Harald Fabricius. 

Arbejdsgiveren afviste blankt kravet på 565.000 kroner i efterbetaling for perioden november 2014 til juni 2017  - og forsvandt.

- Han reagerede ikke på indkaldelser til hverken mæglingsmøde eller fællesmøde. Vi rykkede, men hørte intet. Først da sagen var på vej i Arbejdsretten, reagerede firmaets advokat. Arbejdsgiveren selv meldte sig syg, understreger Harald Fabricius.

Tabte i Arbejdsretten

Arbejdsretten afgjorde i starten af 2019, at underskrift og overenskomst var gældende, og arbejdsgiveren fik en udeblivelsesdom.

Firmaet blev tvangsopløst af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 26. marts 2019, fordi forpligtelserne ikke blev overholdt, og endte med konkurs. 

- Firmaet var tømt, og der var ikke nogen penge at hente, så vi måtte sende kravet til Lønmodtagernes Garantifond. Desværre var en del af kravet forældet, fordi Bjarne reagerede for sent. Men vi ender med en erstatning på omkring 70.000 kroner, når sagen er færdigbehandlet senere i år, siger Harald Fabricius, der råder til at få tjekket lønnen straks, hvis man har mistanke om, at der er noget galt.

Bjarne Petersen ærgrer sig over, at han lod der gå så lang tid.

- Jeg kan kun pege fingre ad mig selv. Jeg stolede jo på min arbejdsgiver. I dag kan jeg kun advare mod at arbejde for sådan en som ham, siger Bjarne Petersen, der har lagt sagen bag sig og er kommet videre i et nyt job med ordnede forhold.

Harald Fabricius har svært ved at lægge sagen helt fra sig. Han er stadig vred over, hvordan arbejdsgiveren, Kim Bervig Kjær, løb fra regningen.

- Kim Bervig Kjær snyder en ansat groft, tørrer regningen af på det offentlige og kører videre som administrerende direktør i et nyt firma med de samme lastbiler: Ice International Transport i Albertslund. Det er simpelthen bare for galt, siger Harald Fabricius.

Arbejdsgiver afviser

Forelagt kritikken afviser Kim Bervig Kjær alt. 

- Vi gik konkurs med Icetrucking i 2019, fordi vi mistede to store kunder. Jeg afviser på det skarpeste, at jeg skulle være manipulerende og udspekuleret. Kravet er også helt hen i vejret. Det var mig, der blev snydt af Bjarne Petersen, og 3F Københavns Chauffører er bare ude på at tryne mig sådan rigtig pamperagtigt, siger Kim Bervig Kjær.

På spørgsmålet om, hvorfor han mener, at han ikke havde bemyndigelse til at skrive under på overenskomsten, siger han:

- Jeg var ikke vognmand på det tidspunkt.

Jamen, var det ikke dit firma? 

- Nu stopper vi lige, og så ringer du i næste uge, svarer Kim Bervig Kjær.