Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Med et forlig i byggeriet er en af de helt store brikker i årets overenskomstforhandlinger nu faldet på plads. Aftalen skulle indeholde et løntillæg på 25 kroner i timen til udenlandske bygningsarbejdere.

Det er Claus von Elling (tv.) og Palle Bisgaard (th.), formand og næstformand i 3F Byggegruppen, der forhandler overenskomster til landets bygningsarbejdere.
Joachim Rode

Der er kommet hvid røg fra Industriens Hus i det centrale København, hvor byggeriets topforhandlere i den seneste tid har lagt arm om nye overenskomster til 80.000 bygningsarbejdere.

Nu er topforhandlerne blevet enige om de løn- og arbejdsvilkår, der skal gælde i branchen i de kommende to år frem til 1. marts 2025, og der er indkaldt til pressemøde onsdag klokken 15.30 i Industriens Hus.

Det oplyser Dansk Industri i en pressemeddelelse.

Det er formanden for 3F’s Byggegruppe, Claus von Elling, der forhandler på vegne af murere, tømrere, betonarbejdere og mange andre fag i byggeriet, og for arbejdsgiverne er det Niels Grøn, vicedirektør i Dansk Industri (DI), der forhandler på vegne af omkring 600 bygge- og anlægsvirksomheder i DI Byggeri.

LÆS OGSÅ: Skudt i gang med et brag: Optakt til kamp om udenlandsk arbejdskraft i byggeriets forhandlinger

3F’s Byggegruppe har knap 60.000 medlemmer i byggefagene.

Sværeste forhandlinger

Med overenskomstaftaler på industri-, transport- og byggeområdet er de største brikker i årets overenskomstforhandlinger nu faldet på plads.

Forhandlingerne på byggeområdet har ry for at være et af de sværeste overenskomstslagsmål, og ved de to foregående forhandlinger – i 2017 og 2020 – havde parterne så svært ved at nå hinanden, at de blev sendt i Forligsinstitutionen til lange maratonforhandlinger.

LÆS OGSÅ: Eksperter: Tre store brikker mangler for at komme i mål med nye overenskomster

Det er især spørgsmålet om udenlandsk arbejdskraft, som har gjort forhandlingerne svære.

Bygningsarbejderne har flere gange stillet krav om at få løftet lønnen til de lavest betalte udlændinge for at undgå lønpres i hele byggebranchen.

LÆS OGSÅ: Byggeformand: Skidt signal til nedslidte håndværkere at afskaffe helligdag

Der er nemlig stor forskel på, hvor meget de danske og udenlandske bygningsarbejdere tjener.

Ifølge TV2’s oplysninger er det denne gang lykkedes forhandlerne fra 3F’s Byggegruppe at få forhandlet sig frem til et klækkeligt løntillæg på 25 kroner i timen til de udenlandske arbejdere som et værn mod løndumping.

Det er første gang, 3F’s Byggegruppe forhandler overenskomst med DI. Byggeriets virksomheder blev en del af DI i 2020, da Dansk Byggeri blev opslugt af DI.