Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Anklagemyndigheden havde krævet tre års fængselsstraffe samt millionbøder til tre byggebosser for grov moms- og skattesvig. Men Retten i Holbæk har frifundet to af de tiltalte i den såkaldte Holbæk-sag, mens en tredje er blevet idømt en betinget fængselsstraf og en bøde.

De pakistanske bygningsarbejdere Basharat og Shabbir Hussain tjente ned til 2.000 kroner i månedsløn, mens de var med til at bygge boliger i Holbæk. Nu er hovedbagmanden bag projektet blevet frifundet for moms- og skattesvig.
Privat

To entreprenører er fredag blevet frifundet i en sag, hvor de har været anklaget for grov moms- og skattesvig for flere millioner kroner.

Til gengæld er en tredje entreprenør i den såkaldte Holbæk-sag blevet idømt en betinget fængselsstraf.

Det oplyser Retten i Holbæk til Fagbladet 3F. 

LÆS OGSÅ: Løndumping og anklager om millionsnyd: Forstå Holbæk-sagen på fem minutter

Anklagemyndighed: Vil nærlæse dommen

Den statslige anklagemyndighed havde under sagen påstået, at de tre tiltalte byggebosser samlet set havde unddraget eller forsøgt at unddrage statskassen for godt 6,7 millioner kroner.

På den baggrund krævede anklagemyndigheden, at de tre tiltalte skulle idømmes tre års ubetinget fængsel. Og at de skulle betale godt 6,7 millioner kroner i erstatning samt et tilsvarende beløb i bøde til statskassen.

Men sagen endte altså meget anderledes ved byretten.

- Dommen og dens præmisser vil nu blive nærlæst. Men indtil vi har haft mulighed for det, og indtil der er taget stilling til en eventuel anke, har vi ikke kommentarer, skriver National enhed for Særlig Kriminalitet, NSK, i en e-mail til Fagbladet 3F.

LÆS OGSÅ: Kendt sag: Anklager kræver flere års fængsel og millionbøder til byggebosser

Frifundet: Har hele tiden nægtet mig skyldig

Byretten har frifundet den hovedtiltalte i sagen, hovedentreprenør Jesper Oemann Andersen.

- Jeg har nægtet mig skyldig siden, at sagen startede og er naturligvis tilfreds med resultatet. Jeg har ikke yderligere kommentarer, skriver Jesper Oemann Andersen i en besked til Fagbladet 3F.

En underentreprenør i sagen er ligeledes blevet frifundet.     

Den tredje tiltalte underentreprenør blev til gengæld idømt en straf på 60 dages fængsel samt en tillægsbøde på 162.500 kroner. Han behøver dog ikke at komme i fængsel, hvis han ikke begår noget strafbart inden for de kommende to år, udfører ulønnet samfundstjeneste i 80 timer og betaler bøden, oplyser Retten i Holbæk.

- Vi har ingen kommentarer til dommen. Vi overvejer de næste 14 dage, hvorledes vi forholder os, skriver Lars Henriksen, forsvarsadvokat for underentreprenøren, i en besked til Fagbladet 3F.                         

LÆS OGSÅ: Chef i menneskehandelssag: Entreprenør brugte mine arbejdere som slaver

Politirazzia

Baggrunden for sagen er, at entreprenør Jesper Oemann Andersen fra Mørkøv i Nordvestsjælland i 2017 og 2018 var totalentreprenør i forbindelse med byggeriet af seks parcelhuse og 24 lejligheder i Holbæk med udenlandsk arbejdskraft.

En stor flok rumænske bygningsarbejdere var ansat af flere underleverandører på byggeprojekterne, som de medtiltalte byggebosser i sagen.

Tilbage i november 2018 ransagede politiet 17 forskellige adresser og anholdte 49 personer i sagen, hvoraf omkring 45 var udenlandske arbejdere, der dog hurtigt blev løsladt igen.

LÆS OGSÅ: Rumænere fra Holbæk-sagen: Vi blev instrueret i at snyde politiet

Lav timeløn

I februar 2019 afslørede Fagbladet 3F i artikler og DR i en dokumentar forholdene for en del af de pakistanske og rumænske arbejdere på de to byggeprojekter i Holbæk.  

Arbejdet blev udført af blandt andre tre rumænske og tre pakistanske bygningsarbejdere, som Center mod Menneskehandel (CMM) i 2018 vurderede til at være udsat for menneskehandel til tvangsarbejde.

Nogle af de pakistanske arbejdere tjente ned til 2.000-4.000 kroner i månedsløn, mens rumænske arbejdere havde en timeløn på omkring 70 kroner.

Fagbladet 3F har også beskrevet, hvordan udenlandske arbejdere på projektet har været indkvarteret af deres chefer under usle boligforhold. Blandt andet var 14 mænd samlet uden senge og varme i et faldefærdigt hus i Kulhuse i Frederikssund Kommune. 

I løbet af 2019 afgjorde Arbejdsretten fire sager om løndumping med relation til Holbæk-sagen.

Arbejdsretten dømte tre forskellige firmaer til at betale i alt 9,6 millioner kroner i bod til 3F. Men ingen af pengene er dog blevet betalt til fagforbundet.