Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).

En sag om moms- og skattesvig af særlig grov karakter skal medføre streng straf og bøde, mener anklager. De tiltaltes forsvarere har en helt anden mening og kræver frifindelse i den såkaldte Holbæk-sag.

Rumænerne Ionel Gherasim (tv.) og Mihaita Zgone blev underbetalt, da de arbejdede for bagmænd i Holbæk-sagen.
Henrik Bjerregrav

Tre års ubetinget fængsel samt millionbøder.

Det bør være straffen til de tre tiltalte byggebosser, som er anklaget for grov moms- og skattesvig i den såkaldte Holbæk-sag, mener statens anklager i sagen.

Det kom frem fredag, da anklageren fremførte sit krav om straf ved et retsmøde ved Retten i Holbæk.

Anklagemyndigheden påstår, at de tre tiltalte byggebosser samlet set har unddraget eller forsøgt at unddrage statskassen for godt 6,7 millioner kroner. Og myndigheden kræver nu, at de tre tiltalte betaler det samme i erstatning samt det tilsvarende beløb i bøde til statskassen.

- De tre har været fælles om et set-up. Rumænske arbejdere er kommet til Danmark og har arbejdet sort. Det har et ekstremt organiseret præg, sagde anklageren under sin såkaldte procedure.

De tre tiltalte i sagen nægter sig alle skyldige.  

LÆS OGSÅ: Rumænere fra Holbæk-sagen: Vi blev instrueret i at snyde politiet

70 kroner i timeløn

I november 2018 ransagede politiet 17 forskellige steder og anholdte 49 personer i sagen, hvoraf omkring 45 var udenlandske arbejdere, der hurtigt blev løsladt igen.

I februar 2019 afslørede Fagbladet 3F i artikler og DR i en dokumentar forholdene for en del af de pakistanske og rumænske arbejdere på to byggeprojekter i Holbæk.  

Ifølge sagens anklager er den tiltalte byggeboss, Jesper Oemann Andersen fra Mørkøv i Nordvestsjælland, hovedmanden i sagen. Han var i 2017 og 2018 totalentreprenør i forbindelse med byggeriet af seks parcelhuse og 24 lejligheder i Holbæk med udenlandsk arbejdskraft.

En stor flok rumænske bygningsarbejdere var formelt ansat af flere underleverandører på byggeprojekterne, de medtiltalte byggebosser Thomas Singh Knudsen og Alen Kapetanovic.

Men ifølge straffesagens anklager var de udenlandske arbejdere reelt ansat i selskabet Byg & Bolig Entreprise ApS, hvor Jesper Oemann Andersen var direktør, og ikke hos de tiltalte underentreprenører.

- Vi har at gøre med fiktive fakturaer. Alt skulle se glat ud på forsiden, sagde anklageren og oplyste, at de rumænske arbejdere havde fået omkring 70 kroner i timeløn i kontanter.

LÆS OGSÅ: Løndumping og anklager om millionsnyd: Forstå Holbæk-sagen på fem minutter

Skyndte sig ud

Tiltalte Jesper Oemann Andersen var fredag formiddag selv mødt frem i retten iført grålig skjorte, cowboybukser og sneakers. Han virkede meget beklemt ved situationen, og hans hænder rystede en del undervejs. To gange på blot 24 minutter ilede han ud af retssalen, angiveligt fordi han havde det dårligt.

Det kom frem under retsmødet, at 42-årige Jesper Oemann Andersen er blevet tilkendt førtidspension i september 2022, og at han blot arbejder nogle få timer om ugen i sin fars firma.

Dommeren ønskede, at Jesper Oemann Andersen var til stede under sin forsvarers procedure, men trods SMS-beskeder fra hans forsvarer, vendte han ikke tilbage under resten af fredagens retsmøde.   

Hans forsvarsadvokat fremførte under sin procedure, at Jesper Oemann Andersen havde styret den totale entreprise på de to byggepladser i Holbæk. Men han havde ikke instrueret de rumænske arbejdere, haft noget med betaling af deres løn at gøre eller haft kompetence til at fyre dem, forklarede hun.

- Jeg mener ikke, at det er bevist, at rumænerne reelt var ansat i Byg & Bolig Entreprise, sagde forsvarsadvokat Katrine Westhausen Gottlieb som begrundelse for, at hendes klient skulle frifindes i hovedanklagen.

LÆS OGSÅ: Chef i menneskehandelssag: Entreprenør brugte mine arbejdere som slaver

Maksimalt en advarsel

Den tiltalte, bosniske byggeboss Alen Kapetanovic, har hidtil afvist at afgive forklaring i sagen ved retten. Og fredag ønskede han blot at tale om sine nuværende familiemæssige forhold som far og ægtemand til sin polske hustru samt hans arbejdsliv som byggeleder, hvilket han tjener 50.000 kroner på om måneden ifølge hans egen beretning.

36-årige Alen Kapetanovic udtalte sig i relation til, at anklageren kræver ham udvist af Danmark som følge af sagen om grov skatte- og momssvig.    

Hans forsvarsadvokat ser også helt anderledes på sagen end anklageren. Forsvarer Kåre Pihlmann afviste, at de rumænske bygningsarbejdere i realiteten skulle have været ansat af selskabet Byg & Bolig Entreprise ApS. Og at hovedentreprenørens selskab havde overført penge til underleverandørernes bankkonti, for at underleverandørerne efterfølgende kunne hæve kontanter i pengeautomater for at betale de rumænske arbejdere sort løn.

Kåre Pihlmann vurderede, at hans klient maksimalt bør have en advarsel i sagen, og at han ikke kan blive udvist af Danmark, hvor han har boet siden 2007. Forsvareren fremhævede også, at en eventuel bøde til de tre tiltalte bør deles i tre, så der ikke bliver tale om en tredobbelt bøde.

LÆS OGSÅ: Menneskehandlede arbejdere sov på gulvet blandt rotter

Ingen penge

På fredagens retsmøde var der ikke tid til, at forsvareren for den tredje tiltalte byggeboss kunne forklare, hvorfor han kræver, at hans klient, Thomas Singh Knudsen, bliver frifundet.

54-årige Thomas Singh Knudsen nåede dog selv at fortælle, at han har arbejdet som tour guide, efter at han i februar 2022 er kommet hjem fra et toårigt ophold i Thailand, hvor han fungerede som byggeleder.

Jobsituationen er dog blevet “kompliceret”, efter at han efterfølgende er blevet erklæret personlig konkurs ved retten, forklarede den tiltalte og oplyste, at han bor i et sommerhus, som nogle familiemedlemmer har stillet til rådighed for ham.  

- Jeg har ingen penge, sagde Thomas Singh Knudsen.

Retssagen bliver genoptaget 14. december.