Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Direktør for Bornholm Hotels har valgt at sende størstedelen af sine medarbejdere hjem med fuld løn. 20 er blevet sendt på virtuel uddannelse.

For øjeblikket er det kun Hotel GSH, der holder åbent for gæster. Seks ansatte tager imod bookinger og tager sig på skift af hotellets ganske få gæster, som blandt andet får portionsanrettet morgenmad efter bestilling.
Foto: Privat

Oliver Wridt og Patrizia Parente er sluppet for en fyreseddel og kan i stedet glæde sig over uddannelsespapirer. 

Begge arbejder for Bornholm Hotels, som ejer de tre bornholmske hoteller Fredensborg Badehotel, Hotel GSH og Griffen Spa Hotel. Patrizia Parente er receptionist og er en ud af seks heldige medarbejdere, som stadig møder på arbejde i løbet af ugen. Tjenerelev Oliver Wridt har derimod været hjemsendt med løn den seneste måned. 

De er taknemmelige for, at hverken de eller nogle af deres kollegaer er blevet opsagt som en konsekvens af corona-virus.

- Det har betydet en tryghed i en svær tid, som er uvis for os alle sammen. Men i det mindste ved vi, at vi ser hinanden igen på den anden side. Det har været enormt rart at vide, at vi stadigvæk har vores job, selvom der ikke er noget at lave, fordi situationen er så speciel, siger 48-årige Patrizia Parente. 

48-årige Patrizia Parente har arbejdet som receptionist for Bornholm Hotels i mere end 10 år. Hun er en af de få ansatte, som stadig møder op på arbejde for at tage imod bookinger og hjælpe hotellets få gæster.
48-årige Patrizia Parente har arbejdet som receptionist for Bornholm Hotels i mere end 10 år. Hun er en af de få ansatte, som stadig møder op på arbejde for at tage imod bookinger og hjælpe hotellets få gæster. FOTO: Privat

Glade medarbejdere giver glade gæster 

Corona har presset hotel- og restaurationsbranchen helt i knæ. Mange medarbejdere er allerede blevet fyret, og brancheorganisationen Horesta frygter, at antallet af ledige kun kommer til at stige de næste par måneder.

Direktør for Bornholm Hotels, Trine Richter, kunne også have valgt at fyre nogle af sine medarbejdere. I stedet valgte hun at søge lønkompensation for 56 ud af 62 ansatte og sende omkring en tredjedel på uddannelse. 

Uddannelsen består af otte lektioner, hvor deltagerne blandt andet lærer om service, gæster, og hvordan de kan arbejde endnu bedre sammen på tværs af de tre hoteller.

Hun indrømmer, at Bornholm Hotels kommer ud “med et bragende underskud”. Men hun understreger også, at det er vigtigt for hende at passe på sine medarbejdere. 

- Der er flere, der har sagt til mig: “Hvorfor gør du det, Trine? Kan du ikke regne?” Men for mig er det meget enkelt. Fordi jo gladere og tilfredse medarbejdere, jeg har, desto bedre er de til at arbejde sammen på tværs af afdelinger og på tværs af hoteller, og det har en direkte indvirkning på gæsterne. Man kan jo regne på, at der er direkte sammenhæng mellem medarbejdertilfredshed og en stigning på bundlinjen, siger Trine Richter og uddyber: 

- Vi skal klare det her som én stor familie. I medgang og modgang. Og det laver jeg ikke om på i krisetider. Tværtimod forsøger jeg at skærpe det.  

Fra B-menneske til A-menneske

Og tjenerelev Oliver Wridt er glad.

- Det viser, at hun (Trine Richter, red.) har respekt for os. Og det viser, at hun gerne vil beholde os alle sammen så lang tid som muligt. Og så giver hun os det her uddannelsesforløb, som vi kan bruge efterfølgende, siger tjenerelev Oliver Wridt, som bruger ordene “sej” og “fantastisk” om sin chef. 

Oliver Wridt er tilknyttet alle tre hoteller. Og på dette tidspunkt af året plejer han at have rigtig travlt med at servicere hundredvis af gæster. 

- Jeg går og bliver mere og mere tosset over at skulle lave ingenting hele dagen, når jeg er vant til at der er fart over feltet, siger den 22-årige tjenerelev Oliver Wridt.
- Jeg går og bliver mere og mere tosset over at skulle lave ingenting hele dagen, når jeg er vant til at der er fart over feltet, siger den 22-årige tjenerelev Oliver Wridt. FOTO: Privat

I år ser hverdagen meget anderledes ud for den 22-årige tjenerelev. Han priser sig dog lykkelig for, at han et par gange om ugen møder nogle af sine kollegaer på Zoom, hvor de bliver undervist i service. 

- Det er et fedt initiativ. Og jeg er bare glad for at have noget at tage mig til. Selvom jeg virkelig ikke er et særlig stort morgenmenneske, har jeg glædet mig til at sidde klar klokken 8 foran skærmen, så jeg kunne lære noget og se mine kollegaer, siger Oliver Wridt.