Hver tredje byggevirksomhed mangler arbejdskraft, og arbejdsgiverne har svært ved at få håndværkere nok til at følge med ordrebogen.

Alligevel må lærlinge i stigende grad leve med korte praktikophold, hvor de flere gange under uddannelsen skal på jagt efter en ny arbejdsgiver.

Det skriver avisen Danmark.

- Vi mangler kvalificeret arbejdskraft, og virksomhederne kvitterer ved at lave korte praktikaftaler, så lærlingene hopper fra tue til tue. Mange har tidligere taget lærlinge på lange kontrakter, men bliver vejledt til korte, selvom det ikke koster en herregård at skaffe sig af med en lærling, hvis ordrebøgerne svigter - men det gør de ikke lige nu, siger forbundssekretær Søren Heisel fra fagforbundet 3F til avisen Danmark.

Antallet af de såkaldt korte praktikophold er steget voldsomt siden 2008, så 4 ud af 10 aftaler inden for byggeriet nu er korte aftaler. For en halv snes år siden var det 4 ud af 100.

De korte aftaler betyder, at flere unge falder fra uddannelsen. Ifølge en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut er frafaldet blandt lærlinge med mindst en kort aftale 18 procent højere i forhold til lærlinge med en ordinær aftale hos en enkelt arbejdsgiver.

Det strider mod målet om, at flere unge skal være faglærte.

- Det er tudetosset, og systemet skulle belønne lange aftaler. Arbejdsgiverne inden for byggeriet burde også gå sammen og garantere de unge en læreplads gennem hele uddannelsen, selvom de må skifte arbejdsgiver undervejs. Her kan vi lære af gode eksempler fra industrien, uddyber Søren Heisel over for avisen Danmark.

Ifølge underdirektør Louise Pihl fra Dansk Byggeri udspringer de korte aftaler af finanskrisen, og virksomhederne har holdt fast i dem.

Ifølge Dansk Byggeri fungerer de korte aftaler godt og skaber mulighed for, at virksomhederne kan tage flere lærlinge ind.

- Mange virksomheder er små. De har under 10 medarbejdere og kan ikke se fire år ud i fremtiden. Det koster 40.000 kroner at skille sig af med en lærling, og det er en del penge for en lille virksomhed. Samtidig har vi set en specialisering, så mange virksomheder ikke har arbejde til at uddanne en lærling i et helt forløb, siger Louise Pihl til avisen Danmark.

Ifølge Søren Heisel og 3F anbefaler både arbejdsgivere og erhvervsskoler korte aftaler, og skolerne har desuden et økonomisk incitament med korte aftaler.

De modtager knap 7.500 kroner fra Undervisningsministeriet pr. praktikaftale, uanset om den er kort eller lang, og skolerne kan sende hver ung ud to gange.

Fagforbundet så gerne, at Undervisningsministeriet betalte et mindre beløb for en kort aftale og et større for en lang, så erhvervsskolerne blev belønnet for lange aftaler.

Men i dag er lærlingen ifølge Søren Heisel blot glad for at slippe for skolepraktik, mens arbejdsgiverne er tilfredse med korte, fleksible aftaler.

- Det gør erhvervsuddannelserne mindre attraktive og det almene gymnasium mere attraktivt, når en ung tømrer risikerer at blive sendt hjem efter et år - så ved jeg godt, hvad far og mor vil vejlede den unge til, siger Søren Heisel til avisen.

Arbejdsmarkedets parter og regeringen med daværende beskæftigelsesminister Jørgen Neergaard Larsen indgik i 2016 trepartsaftalen med et mål at øge antallet af praktikpladser med op til 10.000 for at skaffe nogle af de 70.000 faglærte, Danmark vil mangle i 2025.

- Men det går den forkerte vej i forhold til aftalen, og man må sikre de unge en læreplads, hvis man vil have flere unge ind i fagene, argumenterer Søren Heisel.

Dansk Byggeri er med på at belønne erhvervsskolerne for lange praktikaftaler. Men underdirektør Louise Pihl afviser, at de korte aftaler skubber de unge mod gymnasiet, når de unge har en garanti for at kunne gøre uddannelsen færdig med skolepraktik.

- Jeg tror ikke, at der er en en-til-en forklaring. Der er mange tendenser i samfundet, som gør, at de unge vælger gymnasiet, vurderer Louise Pihl over for avisen Danmark.