Gå til hovedindhold
Nu kan flere tusinde lønmodtagere betegnes som fattige.

Mange tusinde lønmodtagere regnes som fattige, efter Danmarks Statistik har indført en ny måde at opgøre fattigdom i Danmark på.

49.429. Så mange lønmodtagere inklusiv deres børn kan nu betegnes som fattige, hvis man ser på deres indkomstniveau. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, der baserer sig på en række fattigdomsindikatorer.

Danmarks Statistik har netop udarbejdet nye grænser for fattigdom i Danmark, som betyder, at man nu regnes som “relativt fattig”, hvis man som enlig borger har en indkomst på under 117.000 kroner efter skat om året. Grænsen stiger for personer med børn.

Det svarer til, at de mange tusinde borgere i arbejde, inklusiv deres børn, har så lav en indkomst, at de tæller for 21,8 procent af alle 226.000 fattige i Danmark. Gruppen af lønmodtagere er derfor den næststørste gruppe af fattige kun overhalet af folk på kontanthjælp. 

Working poor i Danmark

De mange tusinde fattige lønmodtagere kan ifølge formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, betegnes som ​​​“working poor” eller på dansk: “arbejdende fattige”. 

Han forklarer, at man som working poor kan have yderst svært ved at stable et ordentlig liv på benene, særligt hvis man er en familie. 

- Er man working poor, kan man eksempelvis have svært ved at købe tre måltider mad om dagen eller betale for medicinen. Den slags fattigdom rammer desværre ofte børnene, som skal vokse op med et liv på kanten af samfundet, siger Jann Sjursen og fortsætter: 

- Det ender med at have stor betydning for, hvordan det går børnene senere i livet, hvis deres mor og far ikke kan få hverdagen til at hænge sammen, siger han.

En del af gruppen vil formentlig være i deltidsbeskæftigelse, men den samlede indkomst er altså stadig at betragte som relativt fattig.

Regeringen kan gribe hurtigere ind

Men selvom 49.429 arbejdende fattige lyder af mange, er Morten Ejrnæs, lektor i sociologi og socialt arbejde ved Aalborg Universitet, tilfreds med, at der nu med de nye indikatorer bliver sat mere fokus på fattigdom i Danmark.

Ifølge ham er en af de helt store fordele ved den nye metode, at man ikke længere skal have været under en vis indtægt i tre år for at blive betegnet som fattig. Nu skal man kun have været under grænsen i et år.

Det betyder, at man kan identificere problemerne langt hurtigere, så regeringen og andre politikere har lettere ved at spore sig ind på, hvad der øger fattigdommen, og hvad der mindsker den.

- Det er muligt med en hurtigere indgriben, som jo også har betydning for den enkelte i forhold til, at der er mulighed for at lave nye tiltag, der kan hjælpe folk i fattigdom ud af deres situation hurtigere, siger Morten Ejrnæs til Fagbladet 3F. 

På den måde får man hele tiden en opdateret vurdering af fattigdommen i Danmark. Det er vigtigt, da der ifølge Morten Ejrnæs kun er kommet flere fattige i Danmark de seneste år. 

- Det er jo den helt forkerte udvikling i forhold til målet om at halvere fattigdommen, siger han. 

Grænsen skal halvere fattigdom

De nye fattigdomsindikatorer er blevet fastsat, fordi Danmark har tilsluttet sig FN’s verdensmål om at halvere antallet fattige borgere inden 2030. Det på trods af at Danmark i 2015 valgte at afskaffe den tidligere fattigdomsgrænse. 

Udover at det bliver lettere hurtigt at opgøre, om politiske tiltag bærer frugt eller ej, mener Morten Ejrnæs også, at det er en fordel, at man nu i Danmark kan begynde at sammenligne sig med forholdene i resten af verden. 

Studerende, unge og folk med formue regnes som noget nyt ikke med i statistikken.