Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Byggeriets Arbejdsmiljøbus – Bambus – har i 10 år kørt ud til byggepladser og erhvervsskoler for at løfte arbejdsmiljøet.

Konsulenterne fra Byggeriets Arbejdsmiljøbus kan rådgive om sikkerhed og hjælpe med at udvikle nye hjælpemidler til byggearbejderne.

Da byggeriets parter i 2008 gik sammen om at lave et team af udkørende arbejdsmiljøkonsulenter, var målet at være til stede på arbejdspladserne for at rådgive om godt arbejdsmiljø.

10. september, hvor Byggeriets Arbejdsmiljøbus kan fejre 10 års jubilæum, må en del af missionen siges at være indfriet.

1,6 millioner kilometer har busserne samlet tilbagelagt på vej ud til 18.000 besøg på byggepladser, erhvervsskoler og hjemmevirksomheder.

Det fortæller Peter Kirkegaard, direktør for Byggeriets Arbejdsmiljøbus - også kendt som Bambus.

- Grundtanken var fra starten at være synlige og opsøgende, og derfor bruger vores konsulenter det meste af deres tid på at køre ud, hvor der er brug for deres hjælp. Et forsigtigt skøn er, at vi har været ude at møde omkring 25.-30.000 bygningsarbejdere i de 10 år, vi har eksisteret, siger Peter Kirkegaard.

Der var fra starten otte konsulenter om de mange arbejdspladsbesøg, og i år kom yderligere to til, så der nu er 10 kørende konsulenter.

Udvikler aflastende hjælpemidler

Arbejdsmiljøkonsulenterne kører ud i alle regioner.
Arbejdsmiljøkonsulenterne kører ud i alle regioner. FOTO: Byggeriets Arbejdsmiljøbus

Når konsulenterne kommer ud til arbejdspladserne, kan de hjælpe med at rådgive om arbejdsmiljømæssige forhold og valg af arbejdsmiljørepræsentant.

Konsulenterne har også tekniske hjælpemidler med i deres “bambus”, som de låner ud og vejleder om, ligesom de kan hjælpe med at udvikle nye hjælpemidler som for eksempel hejse- og løfteværktøj, der kan aflaste byggearbejderne.

Det er Dansk Byggeri og Byggegruppen i 3F, der sammen med flere andre af byggebranchens organisationer står bag Byggeriets Arbejdsmiljøbus.

I modsætning til Arbejdstilsynet er Byggeriets Arbejdsmiljøbus ikke en kontrollerende myndighed, og det er en fordel, når de let genkendelige vogne kommer ud på byggepladserne.

Det fortæller Flemming Hansen, der er arbejdsmiljøkonsulent i 3F og formand for styregruppen bag Bambus.

- Der er kun ét formål, når der kommer en Bambus-konsulent på besøg, og det er at gøre arbejdsmiljøet bedre for alle, siger han.

Store besparelser for samfundet

Direktør i Dansk Byggeri, Peter Stenholm, understreger også, at der ligger en styrke i, at arbejdsmiljøkonsulenterne repræsenterer både medarbejdere og ledelse, når de kommer på besøg.

- Det er lykkedes Dansk Byggeri og 3F i fællesskab at dele og forankre viden om arbejdsmiljø i byggeriet, og det gør en forskel, at det er uvildige konsulenter med mudder på støvlerne, der står for vejledningen ude på byggepladserne, siger han.

Ifølge formand for Byggegruppen i 3F, Kim Lind Larsen, kan et løft af arbejdsmiljøet potentielt give kæmpe besparelser for hele samfundet.

- Det skønnes, at dårligt arbejdsmiljø koster samfundet 64 milliarder om året. Det er en udgift, vi skal have nedbragt både af hensyn til den enkelte bygningsarbejder og af hensyn til vores fælles samfund. Bambus handler om sikkerhed, når konsulenterne løser de akutte udfordringer på pladserne, men det er i endnu højere grad et spørgsmål om at sikre en bedre arbejdsmiljøkultur samt
forhindre ulykker, erhvervssygdomme og nedslidning, siger Kim Lind Larsen.

Godt givet ud

Flemming Hansen, formand for styregruppen bag Bambus, er overbevist om, at de mange kilometer i arbejdsmiljøbusserne er givet godt ud.

- Vi kan se på antallet af besøg, og vi kan tælle, hvor mange der henvender sig til os, men det er svært at måle den præcise effekt, som Bambus har. Men vi oplever, at mange virksomheder har fået et gevaldigt løft i det formelle arbejdsmiljø, hvor der bliver afholdt sikkerhedsmøder og valgt arbejdsmiljørepræsentanter, og jeg er ikke i tvivl om, at Bambus har leveret en blivende og mærkbar effekt, siger Flemming Hansen.

Byggeriets Arbejdsmiljøbus fejrer 10-årsjubilæet i dag på Slagelse Erhvervsskole, ZBC.