Gennem årene har over 60.000 soldater været udsendt for Danmark, og det er langt fra alle, som er kommet hjem uden skader på krop eller psyke.

Ifølge Veterancentret, der er en del af Forsvarets tilbud til tidligere og nuværende medarbejdere, vil én ud af ti veteraner opleve symptomer på svær depression eller posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) efter en udsendelse.

Alene i 2023 modtog Veterancentrets socialrådgivere flere end 10.000 henvendelser og visiterede knap 800 personer til behandling hos en psykolog.

Som Fagbladet 3F har beskrevet, var 3F’eren Claus Madsen i 1995 udsendt som FN-soldat i Bosnien. For nylig fik han anerkendt PTSD som en arbejdsskade.

LÆS OGSÅ: Årelang kamp: 3F’er får anerkendt krigstraumer som en arbejdsskade

- Vi oplever desværre, at nogle af de sårbare veteraner kan have svært at opsøge hjælp – enten fordi de har det så skidt, at de ikke har ressourcerne til det, eller fordi de har svært ved at erkende, at de har behov for hjælp. Derudover viser forskning, at mange veteraner oplever, at deres symptomer først opstår, flere år efter at de har været udsendt, siger Dorte Hjortkjær, chef for Militærpsykologisk Afdeling i Veterancentret.

- Derfor er det heller ikke noget særsyn, når vi i dag modtager henvendelser fra Balkan-veteraner, der ikke tidligere har rakt ud efter hjælp, selvom deres seneste udsendelse var tilbage i 1990’erne, siger hun.

Over 100 verserende sager

PTSD kom først i 2005 på erhvervssygdomsfortegnelsen, og også i HKKF – Soldaternes Fagforening – får man stadig henvendelser fra veteraner, der døjer med psykiske traumer over 30 år efter deres udsendelse.

- Jeg har for nylig fået en henvendelse fra en veteran, der var udsendt i 1993 og i dag lider af PTSD, siger arbejdsskadekonsulent i HKKF, Kim Pagels.

LÆS OGSÅ: Claus lider af PTSD: – Jeg er altid på vagt og ejer stort set ingen følelser

HKKF har aktuelt 130 verserende sager med danske veteraner. Heraf handler de 104 om PTSD, og mange drejer sig om veteraner, der i perioden 1992-1995 var udsendt som FN-soldater til borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien.

- Langt de fleste sager, som vi fører for veteraner, handler om psykiske traumer. Og det er ikke unormalt, at en sag om PTSD er ti år undervejs, før den bliver endelig afgjort. Sagerne tager meget lang tid. Især de sager, hvor veteranen har mistet sin erhvervsevne og kommer i arbejdsprøvning eller i et fleksjob, før han eller hun ender med at få anerkendt sin arbejdsskade og få førtidspension, siger Kim Pagels.

- Men vi oplever, at der er sket en lille åbning i forhold til, at Balkan-veteranerne kan få anerkendt PTSD som en arbejdsskade, siger han.

Soldaten mod systemet

Danmarks Veteraner & Veteranstøtten, der tæller cirka 3.400 medlemmer, mener, at arbejdsskadesystemet skal ændres, så veteranerne ikke både skal kæmpe med deres traumer og for at få dem anerkendt som en arbejdsskade.

- Det er et svigt, at en stakkels soldat skal kæmpe mod systemet. Hvis der er den mindste tvivl om, hvorvidt en soldat eller tidligere soldat har fået PTSD på grund af sin udsendelse, bør tvivlen komme soldaten til gode, siger tidligere oberst Niels Hartvig Andersen, der indtil for nylig var landsformand for Danmarks Veteraner & Veteranstøtten. 

LÆS OGSÅ: Forening ønsker omvendt bevisbyrde i sager om hjerneskader

Niels Hartvig Andersen har selv været udsendt fire gange og var fra 2001-2002 bataljonschef i Kosovo.

- I 1990’erne var der ingen veteranpolitik eller nogen, som vidste noget om PTSD. I dag kan du som veteran på ubestemt tid efter din udsendelse anmelde PTSD som en arbejdsskade. Men bevisbyrden bør vendes om. Det bør være Forsvaret, der skal bevise, at en veteran ikke har fået PTSD på grund af sin udsendelse, siger han.

Omvendt bevisbyrde i Norge

Den model har man indført i Norge. Det skete efter et hackerangreb i 2011, hvor det norske forsvar mistede alle oplysninger om tidligere udsendte soldater. En lignende model kan med fordel også indføres herhjemme, mener Thore Clausen, der er sekretariatschef i den private fond Soldaterlegatet.

Fonden yder blandt andet juridisk hjælp til veteraner i arbejdsskadesager, og selvom dokumentationskravene til veteraner med sent diagnosticeret PTSD er blevet lempet med en særlov, er vi slet ikke i mål herhjemme, mener Thore Clausen. 

- Problemet er, at særloven ikke bliver administreret, som politikerne havde tænkt sig. Der er stadig veteraner, som har en eller flere speciallægeerklæringer på, at de har PTSD, men ikke får anerkendt deres arbejdsskade. Hvis sagsbehandleren kan finde bare et lille hår i suppen, bliver sagen afvist, siger han.

Soldaterlegatet har for tiden cirka 60 sager med PTSD-ramte veteraner, og ud af de seneste 120 sager, som fonden har været inde over, er Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser ifølge Thore Clausen i mere end fire ud af ti tilfælde blevet ændret.

- Det viser jo, at næsten halvdelen af de afgørelser, som bliver truffet, er forkerte, siger han.