Hvert år får cirka 12.500 danskere en blødning eller blodprop i hjernen. Sker det på jobbet, bør det ikke være medarbejderen, men arbejdsgiveren, der skal dokumentere, at det ikke er udløst af stress eller andre belastninger på jobbet.
Det mener Hjerneskadeforeningen, som ønsker, at der bliver indført omvendt bevisbyrde i arbejdsskadesager efter en hjerneskade.
– Vi oplever, at det er meget vanskeligt for folk at få anerkendt blødninger og blodpropper i hjernen som en arbejdsskade og dermed få erstatning. Selvom skaderne kan have direkte eller indirekte relation til folks job. For eksempel på grund af stress, siger direktør Morten Lorenzen, Hjerneskadeforeningen.
– Medmindre du får en hjerneskade på grund af et hovedtraume ved en ulykke på jobbet, står du i dag med en kæmpe udfordring i forhold til at bevise, at din hjerneskade skyldes dit arbejde, siger han.
Urimelig byrde for de ramte
Omkring halvdelen, der bliver ramt af en blødning eller blodprop i hjernen, får ifølge Hjerneskadeforeningen varige mén. Og det er i dag op til den hjerneskadede og dennes fagforening eller advokat at dokumentere, at skaden skyldes jobbet.
Fagbladet 3F har flere gange beskrevet, hvordan den tidligere Falckredder Erik Schack kæmper for at få anerkendt den hjerneskade, han fik efter en redningsaktion i 2014, som en arbejdsskade. Det, mener Hjerneskadeforeningen, er urimeligt og en al for stor byrde at lægge over på den hjerneskadede samt dennes familie og pårørende.
– Bevisbyrden bør være omvendt. Arbejdsgiverne har et ansvar for deres medarbejderes ve og vel, og hvad de bliver sat til af opgaver. Det bør være arbejdsgiverne, som skal bevise, at en medarbejders hjerneskade ikke har relation til jobbet, siger Morten Lorenzen.
Han påpeger, at medlemmerne af Retslægerådet – som er den øverste lægelige myndighed i Danmark – ofte er splittede i arbejdsskadesager, der handler om, hvorvidt en hjerneskade skyldes jobbet eller ej.
– Hjerneskader er komplekse, og den tvivl, der ofte er i Retslægerådet, bør komme den skadelidte til gode, siger Morten Lorenzen.
Advokat: Svært at opstille faste rammer
Søren Kroer, KroerFink Advokater, er advokat med speciale i erstatningsret og rådgiver patienter hos Hjernesagen. Han mener, at det er svært at opstille nogle faste rammer, da der kan være flere årsager til, at en person får en blodprop eller hjerneblødning på jobbet.
– Hvis en overvægtig medarbejder får et slagtilfælde under en opgave, er det så en tilfældighed, at det sker, mens han er på job? Er det hans egen skyld, fordi han er i dårlig form? Eller har arbejdsgiveren et ansvar for at have sat ham til en opgave, som han ikke havde fysik til, spørger Søren Kroer.
– Det er et svært lægefagligt og juridisk spørgsmål, der altid vil bero på en konkret vurdering i den enkelte sag, siger han.
Dødsfald afvist som arbejdsskade
Politiforbundet havde for 15-20 år siden en sag, hvor en betjent i 30’erne faldt død om, da han jagtede en gerningsmand.
– Det blev afvist som en arbejdsskadesag, fordi betjenten havde fået en blodprop, som muligvis var blevet fremprovokeret af en hjertefejl, siger forbundssekretær Flemming Olsen, Politiforbundet.
– Det er almindelig kendt, at pulsen stiger, når man løber, men vi kunne dengang ikke overbevise Retslægerådet og domstolene om, at dødsfaldet havde relation til betjentens arbejde, siger han.
“Kold og kynisk beregning”
I politiet forventes det, at den ansatte til enhver tid er i stand til at klare patruljekørsel. Uanset, om der er tale om den mentale eller fysiske parathed, påpeger Flemming Olsen.
– Men generelt er der jo ingen regler for, hvor meget du må veje. Eller hvor dårlig fysisk form, at du må være i, konstaterer han.
Flemming Olsen mener, at der kan ligge en “kold og kynisk” økonomisk beregning til grund for, at det ofte er svært at få anerkendt blodpropper og hjerneblødninger på jobbet som en arbejdsskade.
– Hvis tvivlen altid skulle komme den skadelidte til gode, ville der blive åbnet for en ladeport af sager. Det ville blive meget dyrt for samfundet, siger han.
DA: Det vil være meget krævende
Hvis Hjerneskadeforeningens ønske om omvendt bevisbyrde skal efterkommes, vil det i princippet kræve et helt nyt arbejdsskadesystem herhjemme. I Dansk Arbejdsgiverforening (DA) mener man ikke, at det ville være en fordel for de skadelidte, hvis det var op til arbejdsgiverne at bevise, at folks skader ikke skyldtes deres arbejde.
– Vi støtter den nuværende indretning af arbejdsskadesystemet, der følger de almindelige forsikringsretlige principper om erstatning, hvis du kommer til skade, siger chefkonsulent Jens Skovgaard Lauritsen, DA.
Han påpeger, at det i dag er arbejdsgiverens forsikringsselskab, der betaler for udredningen af en arbejdsskadesag. Både i forhold til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (tidligere Arbejdsskadestyrelsen, red.), og hvis sagen ender i Ankestyrelsen.
– Har du har været ude for en ulykke eller er kommet til skade på dit arbejde, skal du selvfølgelig stille dig til rådighed for at få sagen oplyst og medvirke i eventuelle lægeundersøgelser. Men hvis det lægefagligt vurderes, at skaden skyldes dit job, får du erstatning. Uanset, om du selv har været skyld i skaden eller ej, siger Jens Skovgaard Lauritsen.
– På den måde er du godt sikret, hvis du kommer galt afsted. Og det ville være meget krævende, hvis der skulle være en omvendt bevisbyrde, og hele arbejdsskadesystemet skulle laves om, siger han.