Wolt-bude strejker med nyt våben: Vil ramme dér, hvor det gør ondt

Big Macs og Happy Meals hobede sig op langs vinduesruden hos McDonald’s på Falkoner Alle på Frederiksberg sidste fredag.

Flere Wolt-bude sagde nemlig nej til at samle ordrer op hos burgerkæden og levere de fyldte poser videre til sultne kunder.

Rasmus Hjorth, der er aktiv i 3F Københavns kurérnetværk, kalder det en succes, at Wolt-bude nu for anden gang har iværksat en såkaldt punktstrejke foran én konkret restaurant.

– Vi har prøvet at ramme et specifikt sted, hvor vi vurderer, at der er mange ordrer her fredag eftermiddag. Og så afviser vi ordrerne, forklarer Rasmus Hjorth om den nye metode.

Har ændret strategi

Wolt-bude i København har længe markeret, at de er dybt utilfredse med deres løn og arbejdsvilkår.

I foråret fyldte kæder af blå bude gaderne flere uger i træk, hvor budene samledes og nægtede at tage imod ordrer i nogle timer.

Men her efter sommerferien er strategien en anden.

Nu går budene specifikt efter ét sted, hvor de blokerer for, at kollegerne tager ordrer. For anden fredag i træk skete det foran en McDonald’s-restaurant i hovedstaden.

– Ved at være mange, som afviser ordrer, så lukker vi reelt driften for den enkelte restaurant. Så jeg synes, at vi har fundet en måde at lamme systemet på, siger Rasmus Hjorth.

Hvorfor går I efter McDonald’s?

– Fordi konceptet også bygger på, at vi går efter dem, der er meget afhængig af den her formidlingsplatform, siger Rasmus Hjorth.

– Det behøver ikke at være McDonald’s, men McDonald’s er en stor spiller på området, har overenskomst og er medlem af en arbejdsgiverorganisation. De burde derfor også tage ansvar for arbejdsforholdene hos dem, de bruger som leverandører, mener Rasmus Hjorth.

Fagbladet 3F har rakt ud til McDonald’s, der ikke ønsker at kommentere problematikken.

Ultimativt mål er overenskomst

Platformsarbejderes arbejdsvilkår har længe været til diskussion.

Madbude mangler lønmodtagerrettigheder og oplever, at deres løn daler. Wolt-budenes løn beregnes via en svært gennemskuelig algoritme, og de må selv lægge penge til side til ferie, pension, eller hvis de bliver syge.

Ungarske Adam Lipcsei siger, at Wolt-budene “bare ønsker en løn, man kan leve af”:

– Wolt bliver ved med at reducere udbetalingen, og det gør mig ked af det, for jeg elsker det her job, siger det 34-årige bud, der deltog i strejken på Falkoner Alle.

Han håber nu, at punktstrejker kan være “et af værktøjerne” til at få bedre vilkår.

– Det ultimative mål er efter min mening en overenskomst – en kontrakt med fagforeningen. Men vi er langt derfra lige nu, siger Adam Lipcsei.

Fagbladet 3F har kontaktet Wolt, men Wolt ønsker hverken at forholde sig til budenes lønforhold, overenskomst eller nye strejkestrategi.

Sygeplejersker gjorde det i 2021

Ifølge lektor og arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl er punktstrejker et velkendt fænomen, når det handler om arbejdstageres kamp for bedre løn og rettigheder.

Under den store sygeplejerskestrejke i 2021 udtog man på et tidspunkt sygeplejersker på fertilitetsklinikker til strejke.

Det var et eksempel på, at man gik efter at ramme ét bestemt sted, hvor det gjorde rigtigt ondt, forklarer Laust Høgedahl.

– Hvis man ved at tage blot en håndfuld medarbejdere ud til en strejke kan ramme en hel virksomhed, taler man om, at man har en høj grad af magtressourcer, og så er punktstrejken virkelig effektiv, forklarer han.

Wolt-budenes situation er dog helt anderledes end for eksempel sygeplejerskers, påpeger han.

De er hverken ansat eller har lønmodtagerstatus, så deres aktion er mere en hybrid mellem en strejke, en blokade og en demonstration:

– For Wolt-budene handler det lige så meget om at komme i kontakt med andre, der udfører arbejde for Wolt, få deres opbakning og organisere dem. Jo flere, de kan få bag sig i den slags aktioner, jo stærkere står de, vurderer Laust Høgedahl.

Et EU-direktiv om platformsarbejde skal snart omsættes til dansk lovgivning.

3F meldte ud tidligere på måneden, at man er klar til at gå rettens vej for at sikre madbudene rettigheder i forlængelse af direktivets implementering.