Når man går i byen i Esbjerg, foregår det i Skolegade, som støder op til torvet. Denne fredag aften i maj, hvor Fagbladet 3F er på besøg i Esbjerg, er kølig, men alligevel fyldt med unge, som frekventerer, Det Rustne Søm, King George, James Bond 007 og de andre diskoteker og værtshuse i gaden.
Fra Café Dronning Louise runger livemusikken med “Son of a Preacher Man” mellem de oplyste bygninger på det centrale torv. Her nyder gæsterne godt af, at udeserveringen først lukker ved totiden.
På hjørnet af torvet gør 20-årige Cecilie Benjaminsen klar til aftenens rykind på McDonald’s. Når det er fredag og lørdag, er der døgnåbent på burgerbaren.
Cecilie Benjaminsen har arbejdet fire år hos McDonald’s.
– Nogle gæster er rigtig fulde og kan være ubehagelige. Det hænder også, at der er slåskampe, selvom det ikke er så tit. Jeg har også oplevet, at der var blod, og politiet kom, fortæller hun.
Men Cecilie Benjaminsen føler sig sjældent bange på jobbet.
– Vi skal helst ikke være en del af slåskampene. Vi kan trykke på en alarm, så kommer dørmændene fra Pioner Bar med det samme, siger hun.
Svedige håndflader
Pioner Bar ligger på torvet et stenkast fra McDonald’s. Og de dørmænd snakker sammen med kollegaerne fra de andre diskoteker og værtshuse, hvis der opstår problemer.
– Der skal alligevel meget til, hvis vi ikke selv kan klare den og har brug for politiet, lyder det fra dørmanden for Det Rustne Søm.
Politiet har tre-fire vogne til at patruljere gennem gaderne, og en stor del af natten holder den store Mercedes Vito Tourer med påskriften “INDSATSLEDER” på hjørnet af torvet og Skolegade.
For det meste håndterer de dog situationen selv inde på McDonald’s.
– Vi skal ikke trappe noget op, men i stedet løse det så stille og roligt, som vi kan. Men jeg kan da godt få lidt svedige håndflader, siger Cecilie Benjaminsen.
Hun har også en effektiv metode, når fulde folk brokker sig til hende:
– De skal ikke tro, at de kan løbe om hjørner med én. Jeg holder altid fast i min mening. Hvis først jeg begynder at tvivle, så bliver det lettere for dem at tvivle på, om jeg har ret, siger hun.
Hun deler tjansen ved fronten med to jævnaldrende kvinder. En af dem er Sophia Nielsen:
– Hvis der er én, som er ubehøvlet, smitter det på andre. Så gælder det om at få dem ud hurtigst muligt med en smil, siger Sophia Nielsen, der er 19 år.
En lind strøm af kunder
Ved 23-tiden kommer der en lind strøm af festglade unge kunder ind på burgerbaren. Men ingen truer personalet eller begynder at slås denne nat.
Hele området er videoovervåget, og ved disken er der fire skærme: én af bestillingsautomaterne, ét af indgangspartiet og to af siddeområderne.
Med høje og klare stemmer lyder det fra kvinderne ved fronten til de ventende kunder, når deres ordre er klar:
– Nummer 35, nummer 37, nummer 32, nummer 26 …
Før blev gæsterne sure, fordi de stjal hinandens mad. Det har de løst ved at holde øje med, at en ordre bliver hentet af den rigtige kunde – og ellers stille den om bag disken et varmt sted.
Går ind i deres humør
Ved halv tretiden kommer tre Natteravne forbi i deres karakteristiske gule jakker. De kigger altid forbi om natten.
– Jeg føler mig ikke utryg. Alle har de andres ryg, og vi kan hele tiden skifte position. Jeg kan komme ud i køkkenet, hvis jeg skal have en pause fra gæsterne, siger Heidi Alslev, der er 20 år.
Og så har hun fundet sin egen metode til at håndtere fulderikkerne:
– Hvis folk er højtråbende og har en fest, går jeg ind i deres humør. Jeg møder dem i øjenhøjde, og mit eget humør bliver boostet af deres humør, siger Heidi Alslev.
Samtlige syv medarbejdere denne nat er jævnaldrende. Det bekymrer slet ikke Heidi Alslev:
– Jeg tænker bare, at det er fedt, at nogen mener, vi er store nok til at tage det ansvar, siger hun.
Overladt til sig selv
Det er dog ikke alle i fastfoodbranchen, som oplever, at der er styr på sikkerheden, når de arbejder om natten. Og undersøgelser viser også, at der er mange nattearbejdere, som bliver udsat for trusler, vold og chikane.
I København bliver de ansatte nogle gange ladt i stikken, lyder det fra Victor Ærenlund, formand for 3F Fast Food Workers Copenhagen. Det er en faglig klub, som organiserer ansatte hos blandt andre Max Burger, Burger King og McDonald’s.
– Det er ret almindeligt, at folk opfører sig ubehageligt. Langt de fleste steder med natteåbent bliver konflikthåndteringen overladt til de almindeligt ansatte. Det er et problem, da folk tit ikke er trænet til at håndtere situationer som disse, siger han.
Victor Ærenlund advarer om, det kan give psykiske skader og varige mén, hvis man bliver udsat for vold – eller trusler om vold – som en del af ens arbejde.
– Nogle steder er der overfaldsalarmer, men det kan måske være for sent, hvis man skal vente på hjælp, siger han.
Fra Victor Ærenlund lyder opfodringen, at de ansatte bliver sendt på et konflikthåndteringskurser i forbindelse med, at de bliver ansat.