Peter Keiding3F’ere i service- og transportfag er særligt udsatte, når de passer deres arbejde i aften- og nattetimerne. Her kan du læse tre beretninger fra dem, der arbejder, når vi andre sover.
I april gik en video med en rengøringsmedarbejder viralt og høstede forargelse og sympati fra politikere og kendte. Rengøringsmanden var udsat for fysisk og verbal vold, mens hans passede sit arbejde på Nørreport metrostation i København.
Pludselig så hele Danmark, hvad mange 3F’ere i servicefag af og til står igennem. For episoden i metroen er desværre ikke et enkeltstående tilfælde.
En undersøgelse blandt 3F’erne viser, at 14 procent har været udsat for trusler og chikane. Det er langt over landsgennemsnittet blandt lønmodtagere generelt. Og særligt 3F’ere i service- og transportfag oplever trusler og chikane. Langt størstedelen af episoderne sker i aften- og nattetimerne.
Her kan du læse tre forskellige beretninger om, hvad man kan komme ud for i de mørke timer:
Alene i bussen
41-årige Sanne har ligesom rengøringsmanden i metroen trusler og chikane helt tæt på i sit arbejde. I løbet af det seneste halve år har en gruppe unge drenge flere gange chikaneret hende på den busrute, hun kører i Ringsted fredag og lørdag aften.
- De råber ad mig. Kalder mig havfrue. Det er meget nedladende.
Sanne er transkønnet, hvilket betyder, at hun er født som mand og nu identificerer sig som kvinde. Det gør, at hun stikker lidt mere ud end andre. Og hun føler sig derfor ekstra udsat.
- Der var en af drengene, der kom op og spurgte mig, hvornår jeg havde fri. Fordi hans ven gerne ville mødes med mig. Altså som om jeg var prostitueret.
Hun fortæller, at drengene er værst, når der ikke er andre passagerer i bussen. Når hun er alene med dem. Hun er bange for, at det skal eskalere til direkte overfald.
- Det sker mens jeg kører, så jeg sidder jo med ryggen til dem og skal holde øje med vejen. De er helt oppe og køre. Det er meget ubehageligt. Det gør mig nervøs, fortæller Sanne.
I bussen, hun kører nu, er der en overfaldsknap. Når man trykker på den, tænder en kamera- og mikrofonforbindelse til busselskabets vagtcentral. Men der kommer ikke nødvendigvis hjælp. Det gør, at hun føler sig meget alene.
- Jeg er hele tiden på vagt over for potentielle trusler. Man bliver hærdet og hårdfør af den slags. Det er nødvendigt, man sidder jo derude alene, siger Sanne.
Fulde folk i taxaen
Hver gang 35-årige Mehmet Culu sætter sig ind i sin taxa, er det med risiko for at blive udsat for chikane, trusler og vold.
- Man ved aldrig, hvem man tager ind i bilen, siger han.
Han kører taxa i København om natten. I weekenden fylder håndteringen af fulde folk altid meget.
- Jeg møder mange aggressive mennesker. Når de er fulde, tror de virkelig, at jeg tager røven på dem.
Så siger han til dem, at de skal tale ordentligt, ellers sætter han dem af.
Når Mehmet Culu føler sig truet i sin taxa, trykker han på alarmen i bilen. Så får de andre vogne besked.
- Vi er næsten 1.200 taxaer på gaden om natten i København, så der er altid nogen i nærheden, som kan køre hen til én og tjekke, om alt er okay. Vi føler os sikre på den måde.
Heldigvis er de fleste af dem, han kører med, festlige unge, som skal i byen.
- Så skruer jeg helt op for musikken. De skal også være glade, når de stiger ud ad bilen, siger Mehmet Culu.
I hotellets lobby
I løbet af de 30 år, Jan har arbejdet som natportier, er han to gange blevet overfaldet. Det er ifølge ham selv en ret pæn statistik.
- Jeg har oplevet mange være sure og ubehøvlede. Også da jeg førhen arbejdede som tjener. Men jeg taler altid med folk, som om vi var gamle klassekammerater. Det giver for det meste ro på.
Jan fortæller, at han aldrig har været bange, selvom han står helt alene i hotellet fra klokken 23 til syv om morgenen.
Men to gange har gæster, der var tjekket ind på hotellet, alligevel været voldelige over for ham. Begge gange har det ført til en retssag.
Første gang var det en gæst, der havde besøgt kasinoet i bygningen ved siden af hotellet.
- Han kom ind og bad om nøglekortet til sit værelse og nærmest flåede det ud af hænderne på mig. Jeg tænkte, ’hvis du ikke kan tåle at tabe, hvorfor fanden går du så derind’.
Jan ringede så til politiet, og mens han havde vagtcentralen i røret, eskalerede situationen.
- ’Du er færdig! Idiot!’ råbte han og flåede telefonen ud af hånden på mig.
Manden greb ud efter en lerkrukke på receptionsdisken og kastede den mod Jan, der nåede at vende sig om. Krukken splintredes, men gjorde ikke stor skade.
- Og så begyndte han at slå løs på mig bagfra. ’Nu er det nok’, tænkte jeg. Så jeg rejste mig op, og så stak han af.
Politiet fandt senere manden og sigtede ham for vold.
Oplevelserne med chikane, trusler og vold har heldigvis ikke overskygget Jans glæde ved natarbejdet og kontakten med mennesker.
- Men det følger ligesom med, at der er en risiko for de ting, når du er i kontakt med mennesker, siger han.
Sanne er et dæknavn. Sanne og Jan vil gerne forblive anonyme af hensyn til deres sikkerhed og nuværende arbejdsplads. Fagbladet 3F kender til deres identitet.
