Uventet udvikling: Langt færre går på tidligere pension
Langt færre end ventet går på Arne-pension – en god nyhed, mener den borgerlige tænketank Cepos, mens 3F er lodret uenig og bekymret over udviklingen.
- Antallet af personer, der får Arne-pension, faldt med omkring 1.000 inden for det seneste år.-
- Derimod er 3F bekymrede over udviklingen, da mange medlemmer har gener efter et langt arbejdsliv og har brug for tidlig tilbagetrækning.
- Fagforbundet mener desuden, at ordningen skal udbygges, så den bliver mere attraktiv, mens den borgerlige tænketank Cepos mener, at er man ikke nedslidt, så må man selv betale for tidlig tilbagetrækning.
Arne-pensionen giver dig mulighed for at trække dig tilbage lidt før folkepensionen, hvis du har et langt arbejdsliv bag dig. Men der er færre og færre, som gør det.
Det viser tal fra jobindsats.dk
I løbet af det sidste års tid er der cirka 1.000 færre, der får Arne-pension.
Og det er langt færre, end politikerne havde regnet med oprindeligt.
Men for den borgerlige-liberale tænketank Cepos er det en god nyhed:
– Det er et positivt budskab, at færre har brug for ordningen. Det skal man glæde sig over. Det er kun godt, at flere vil blive på arbejdsmarkedet, for der er brug for deres arbejdskraft, siger forskningschef i Cepos, Karsten Bo Larsen.
1.000 færre på et år
Over det seneste år er der omkring 1.000 færre, der får Arne-pension.
Fra 12.516 i juli sidste år til 11.541 i juli i år. Det går støt og langsomt tilbage.
Vi ved, at mange af vores medlemmer har gener efter et langt arbejdsliv og ikke kan klare sig frem til folkepensionsalderen.
Jesper Grunnet-Lauridsen
Karsten Bo Larsen fra Cepos mener, at der kan være flere forklaringer på det.
– Mit bud er, at de andre ordninger, vi har, allerede dækker behovet. Nemlig seniorpension og efterløn. Det tyder jo bare på, at der ikke er så mange, som man troede, der har brug for Arne-pensionen. Man kunne også have som hypotese, at der ikke er så mange, som bliver nedslidte som førhen, og det skal man jo også glæde sig over, siger Karsten Bo Larsen.
Arne-pension er vigtig
Men hos fagforbundet 3F synes man ikke, det er en god nyhed, at færre får Arne-pension.
– Vi ved, at mange af vores medlemmer har gener efter et langt arbejdsliv og ikke kan klare sig frem til folkepensionsalderen, selv om de ikke nødvendigvis er slidt helt ned til arbejdsskoene, siger Jesper Grunnet-Lauridsen, arbejdsmarkedsøkonom i 3F.
– For os er Arne-pensionen en central og vigtig vej ud af arbejdsmarkedet for dem, som er begyndt tidligt på arbejdsmarkedet, tilføjer han.
Kan være på vej væk
Flere gange er der skruet ned for forventningerne til, hvor mange der vil være på Arne-pension. Oprindelig regnede man med, at helt op til cirka 25.000 ville få Arne-pension i 2025. Men under halvdelen er altså nu på ordningen.
Vi mener også, at ydelsen bør være væsentligt højere, så den bliver et mere reelt alternativ.
Jesper Grunnet-Lauridsen
Den seneste fremskrivning har vist, at ordningen næsten kan være helt væk – med kun fem-seks tusinde Arne-pensionister om 10 år.
Derfor mener 3F, at ordningen skal udbygges, så den bliver mere attraktiv.
– Dels bør man bevare den nuværende Arne-pensionsalder, selv om folkepensionsalderen stiger. Det vil udvide ordningen i antal år. Og vi mener også, at ydelsen bør være væsentligt højere, så den bliver et mere reelt alternativ, siger arbejdsmarkedsøkonom Jesper Grunnet-Lauridsen.
Han tilføjer, at rigtigt mange har fået godkendt at gå på Arne-pension, men at der er langt færre end ventet, som gør brug af muligheden.
I dag er Arne-pensionen på lige knap 15.000 kroner om måneden før skat.
Cepos: Man må selv betale
Forskningschefen i Cepos er lodret uenig. Karsten Bo Larsen påpeger, at mange Arne-pensionister ikke er nedslidte.
– Og så er det jo bare en tilbagetrækningsordning. Hvis man gerne vil trække sig tilbage før pensionsalderen, selv om man ikke er nedslidt, så må man gøre det for egne penge, mener han.