En tirsdag i maj døde Stines kæreste i en arbejdsulykke:  – Jeg har brug for, at nogen tager ansvaret

I begyndelsen kunne Stine Marie Lehmann ikke forstå det.

Alle omkring hende græd, men ikke hende.

– Jeg tænkte, hvad er der i vejen med dig, hvorfor græder du ikke? Elskede du ham ikke?

Men hun kunne ikke mærke noget.

– For jeg blev med at tænke, at han kommer jo lige om lidt.

Kollaps

13. maj var Stine Marie Lehmanns kæreste, René Lolk Henriksen, på arbejde.

De kom begge hos værestedet Solstrålen i Fredericia, der hører under den frivillige forening Vejen til Frihed.

Hos Solstrålen kommer tidligere stof -og alkoholmisbrugere, og en gruppe herfra danner sammen Slæbeholdet, der tjener penge til foreningen.

51-årige René Lolk Henriksen var en del af holdet, og denne tirsdag havde de fået til opgave at rive et 66 kvadratmeter stort skur ned for Fredericia Smede & Maskinfabrik.

Gruppen havde dog ingen erfaring med nedrivningsarbejde, men med koben gik de i gang med at rive siderne af skuret ned.

Mens de var i gang, kollapsede skuret.

Tre mænd stod inde i det. En af dem var af René Lolk Henriksen. Han fik det 35 cm tykke tag ned over sig og afgik ved døden samme dag.

Det hele var sort

I begyndelsen tog Stine Marie Lehmann dagligt ud på ulykkesstedet og tændte lys og satte blomster. Nogle gange roser, andre gange blomster, hun havde plukket. 

I brøkdele begyndte det at gå op for hende, hvad der var sket.

– Der kom en voldsom smerte i brystkassen. Jeg kunne mærke, der fossede følelser ud, og så lukkede jeg lynhurtigt af for dem igen, for det var så voldsomt. Jeg blev fuldstændigt overmandet.

Stille og roligt gik det op for hende, hvad der var sket. Hun begyndte at græde.

Det hele var sort, fortæller hun.

– Jeg havde ikke lyst til at leve. Jeg havde bare lyst til at dø sammen med ham.

Altid solskin og sødeste min

De skulle lige til at tage hul på deres fælles liv.

René Lolk Henriksen og Stine Marie Lehmann skulle være flyttet sammen 1. juli. De havde fundet et rækkehus med en lille fin have og en terrasse med udgang fra køkkenet.

Det var så fint et sted, synes Stine Marie Lehmann.

Det var stort nok til, at René Lolk Henriksen kunne få et værelse til sin store passion: Musik. Han spillede både akustisk og elektrisk guitar. Pink Floyd var hans absolutte yndlingsband.

– Han var ikke særlig god til at synge, men han gjorde det, lige fra han stod op, til han gik i seng, siger Stine Marie Lehmann og griner lidt.

Han lærte også Stine Marie Lehmann at spille akkorder og simple numre. Hun øvede sig på Papirklip af Kim Larsen.

Varme til natten

Stine Marie Lehmann og René Lolk Henriksen mødte hinanden i Solstrålen og havde kendt hinanden i et par år, da de i sommeren 2023 var på den samme feriecamp. René Lolk Henriksen som frivillig, Stine Marie Lehmann som gæst.

Efter en nat, hvor hun havde frosset, stødte hun ind i René Lolk Henriksen om morgenen, der spurgte, om hun havde sovet godt. Det havde hun ikke, fortalte hun. Hun havde jo frosset.

Da hun kom tilbage fra morgenmaden, kaldte han på hende og sagde: ”kom lige her”. Han havde fundet en sovepose til hende.

– Der smeltede mit hjerte bare fuldstændigt. Jeg synes, det var så sødt.

Efter et par måneder kyssede de første gang. Så blev de kærester.

Turbulens

Uanset hvor dårlig en dag, hun havde, sagde han: ”Prøv at hør, det skal nok blive en god dag”.

Han kunne altid få hende til at blive rolig, når hun var usikker.

Det er svært at mangle den person i sit liv. Men hun har det lidt bedre nu.

– Jeg tror, jeg heldigvis er kommet dertil, hvor jeg kan begynde at leve en lille smule, siger hun.

Hun kan grine igen. Men så ser hun et eller andet, der får hende til at tænke på ham, og så bryder hun sammen igen.

– Det er stadig meget turbulent.

Ansvaret

Efter ulykken er der nu en strid om, hvem der bærer ansvaret for ulykken. Arbejdstilsynet mener, det er frivilligforeningen Vejen til Frihed. Det er Vejen til Frihed dybt uenig i, fremgår det af dokumenter fra Arbejdstilsynet.

3F mener også, at ansvaret bør ligge hos den virksomhed, der har hyret foreningen ind til opgaven – altså Fredericia Smede & Maskinfabrik.

Men Arbejdstilsynet fastholder, at Vejen til Frihed bærer arbejdsgiveransvaret.

Det er svær for Stine Marie Lehmann at høre på og være i.

Hun mener, at det for dem handler om at slippe for skyld og økonomiske konsekvenser. For hende handler det om, at hun har mistet ham, hun skulle leve sit liv med.

– Jeg har brug for, at nogen tager ansvaret, siger hun.

Kritikken

Søren Johansen, der er daglig leder af Vejen til Frihed, kan godt forstå Stine Marie Lehmanns frustration.

– Jeg kan godt forstå, hun er rådvild, og at hun er i sorg. Men jeg synes ikke, vi prøver at løbe fra noget. Vi retter os efter den afgørelse, som Arbejdstilsynet har udstedt, siger han.  

Efter ulykken fik hun to timers psykologisk krisehjælp fra Fredericia Smede & Maskinfabrik, fortæller hun, men ville ønske, hun havde fået et længere psykologforløb.

Fagbladet 3F har forelagt kritikken for direktør i Fredericia Smede & Maskinfabrik, Anders Borbjerg Pedersen.

Han fortæller i et skriftligt svar, at han ikke vil forholde sig til udtalelser, der kommer fra andre end Arbejdstilsynet og politiet.

– Der pågår stadig en politiundersøgelse af sagen, og den tænker jeg ikke skal påvirkes af en debat i pressen, skriver Anders Borbjerg Pedersen.