Tusindvis af personer og firmaer tilbyder sort arbejde på Facebook. Især byggebranchen er stærkt repræsenteret: Mere end hver tredje opslag handler om job som tømrer, maler, murer, elektriker, blikkenslager eller andet byggeri.
Det viser en sammentælling af 1.548 opslag i de to største grupper for sort arbejde, som Fagbladet 3F har foretaget. De fordeler sig på 1.794 brancher i alt.
Byggebranchen alene tegner sig for 623 ud af de 1.794 opslag, eller hvad der svarer til 35 procent. 202 af disse handler om tømrer- eller snedkerarbejde, 86 om malerarbejde og 83 om nedrivning eller afhentning af affald.
Ellers fordeler opslagene om sort arbejde sig på en række forskellige brancher: 13 procent søger chauffører, syv procent hjælp til rengøring og der er opslag om alt fra frisører, montering af solceller, hundeluftning, vinduespudsning og skorstensfejring.
Der er også en del opslag i kategorien “uspecificeret”, her er det folk, som blot tilbyder deres arbejdskraft uden at nævne en specifik branche.
Du kan se den samlede opgørelse her:


