Skraldemænd kaldes “vatpikke” i frostvejret: Nu svarer de igen
Kritikken hagler ned over skraldemænd landet over, fordi borgernes skrald ikke bliver tømt. Men det er ikke manglende vilje, der stopper tømningerne. Det handler om noget helt andet.
- Sne og is har skabt en kæmpe skraldedebat: I Ringsted og Sorø er op mod 30.000 tømninger blevet afvist, og i Furesø har skraldemænd oplevet trusler fra borgere.
- Udeblivende tømninger skyldes, at skraldemændene må passe på deres arbejdsmiljø: Tunge beholdere på 60-70 kilo, snebræmmer og glat underlag gør arbejdet risikabelt, og flere er allerede kommet alvorligt til skade.
- Kritik af skraldemændenes indsats bygger dog på misforståelser, forklarer skraldemanden Thomas Kofod. Det handler ikke om dovenskab eller manglende vilje, men om at kunne arbejde forsvarligt og undgå skader.
I de seneste uger har snevejret udløst decideret skraldekaos flere steder i landet.
Alene i kommunerne Ringsted og Sorø er op mod 30.000 tømninger blevet afvist.
Det fik borgmesteren i Ringsted, Anders Karlsen (C), til at sende et skarpt brev til affaldsselskabet AffaldPlus med krav om handling.
Og i Furesø er debatten blevet så ophedet, at skraldemænd har oplevet trusler, og én medarbejder er endda blevet tvunget til at tømme tre borgeres skrald, har lokalavisen Alt om Furesø beskrevet.
Det handler ikke om, at vi ikke vil. Det handler om, at vi også skal kunne gå på arbejde i morgen.
Thomas Kofod
Beskyldningerne går blandt andet på, at renovationsarbejderne ikke gider passe deres arbejde. DR kunne endda berette om skraldemænd på Sjælland, der var blevet kaldt ‘skraldeprinsesser’ og ‘vatpikke’.
Men ifølge skraldemændene selv rammer kritikken ved siden af.
– Hvis vi ikke tømmer borgeres skrald, skal vi tilbage og indhente det senere. Det betyder længere dage og mere pres. Der er ikke nogen, der springer over for at få det lettere, siger Thomas Kofod, der er skraldemand for Verdis i Glostrup og derudover tillidsrepræsentant i Furesø, Herlev og Glostrup.
Han peger i stedet på arbejdsmiljøet som den afgørende faktor.
– Det handler om, hvorvidt vi kan gøre det forsvarligt. Hvis vi vurderer, at det er for farligt, så er vi nødt til at lade spanden stå, siger han.
I Furesø er en skraldemand faldet og har brækket albuen, har mediet Alt om Furesø beskrevet. Og Sjællandske Nyheder har kunnet berette om hele 11 arbejdsskader blandt skraldemænd på bare én dag.
– Det er jo ikke tal på et stykke papir. Det er kolleger, der kommer til skade, siger Thomas Kofod.
Se her, hvor svært det kan være at tømme skrald, når der ligger snebræmmer – videoen er optaget af skraldemænd i Furesø Kommune.
Snebræmmen stopper ruten
Debatten har blandt andet været præget af, at flere borgere har ryddet sne omkring deres stativ, og derfor ikke forstår, hvorfor skraldet ikke bliver hentet.
Ifølge Thomas Kofod opstår problemet dog ofte et andet sted.
– Det hjælper selvfølgelig, når folk rydder. Men det største problem er den snebræmme, der ligger ude ved vejen, forklarer han.
Når sneplove rydder vejene, skubber de nemlig sneen ind mod kantstenen og skaber en hård, kompakt vold mellem fortov og vej, som skraldespandene skal slæbes over.
Arbejdet som skraldemand er i forvejen fysisk krævende: Ud af bilen, hen til stativet, trække beholderen frem, tømme, tilbage igen.
Og når der så samtidig er glat, bliver en fyldt beholder på 60-70 kilo, der på bar asfalt ruller let, pludselig tung og besværlig at håndtere.
– Man kan godt få én spand over. Måske ti. Men når man skal gøre det 500-600 gange på en dag, kan man mærke det i ryggen og skuldrene, siger Thomas Kofod.
Det er i det lys, beslutningen om at springe en adresse over skal ses.
– Det handler ikke om, at vi ikke vil. Det handler om, at vi også skal kunne gå på arbejde i morgen, siger Thomas Kofod.