Sebastian smagte aldrig på ting: – Min datter skal ikke udsættes for det samme som mig

Forleden stod hans kæreste og rørte en tunmousse i køkkenet hjemme i Brøndby.

Havde det været for et halvt år siden, havde Sebastian Madsen forladt køkkenet i protest. Bare tanken om fisk gjorde ham dårlig.

Men denne dag blev han. Og han smagte oven i købet på den frisklavede mousse.

– Jeg kunne faktisk godt li’ det, erkender den 31-årige 3F’er, som nogle måske kender fra DR-programmet “Superkræsen”.

Her tjekker fem ekstremt kræsne danskere ind på en mad-bootcamp over fire omgange for at komme deres kræsenhed til livs.

Specialarbejder Sebastian Madsen er en af dem.

Fyldt siden barndommen

Han har hele sit liv bakset med kræsenhed. Og ikke bare sådan noget med at pille agurken af leverpostejmaden.

– Kræsenhed har fyldt rigtigt meget hos mig helt fra barnsben. Mine forældre var søde til at lave noget, jeg kunne lide, men de har også altid insisteret på, at jeg skulle smage på tingene først. Men da jeg blev ældre, blev jeg bare mere stædig. Så gad jeg ikke længere at smage, fortæller Sebastian Madsen.

Han holdt sig til de to favoritter: Pizza og burger.

Til gengæld blev det et fast mønster, hvad enten han var til fest eller fødselsdag, at han aldrig smagte på det fremmede og efterlod sig halvfyldte tallerkener.

– Jeg var altid bange for, hvad der blev serveret. Og det blev jo også altid bemærket.

Han fik opbygget en ærgrelse og irritation over, at han altid var anderledes.

– Jeg vil jo bare gerne være “normal”, fortæller han om baggrunden for at melde sig til programmet, der i disse uger sendes på DR.

Et problem for hver femte

Ifølge en undersøgelse foretaget af Epinion for DR betegner knap hver femte voksne dansker sig selv som kræsen.

For nogen er det et så alvorligt problem, at det påvirker både deres selvtillid, sociale liv og sundhed.

Sådan har det også været for Sebastian Madsen. Det blev en øjenåbner for ham, da han mødte andre danskere, der havde det ligesom ham selv.

– Vildt mange kan jo slet ikke forstå, hvor dybt det ligger i os, og hvor begrænsende det kan være. De tror jo, vi har en eller anden form for psykisk sygdom. Men vi vil jo alle sammen bare gerne arbejde med vores kræsenhed og få en oplevelse af ikke at være outsiders, fortæller han.

Gennem programmet har han nu fået nogle metoder, der gør, at han forhåbentlig kan komme sin kræsenhed til livs. For eksempel over for champignons, som han i programmet holder ud i strakt arm.

Han tager et lille skridt ad gangen.

– Jeg har fået langt mere lyst og mod på at smage på ting. Jeg har lært, at man bare skal tage det stille og roligt. Man skal turde prøve at smage – måske også 20 gange, før man kan lide det – men man skal også lytte til sig selv og gøre det, man har lyst til.

Drømmen i køkkenet

For Sebastian Madsen har det været særligt vigtigt, at hans kræsenhed ikke kom til at gå i arv.

Han er far til en lille pige, der går i vuggestue, og han synes allerede, at hun slægter sin far lidt for meget på.

– Jeg ønsker bestemt ikke for hende, at hun skal udsættes for det samme som mig. For man føler sig jo ikke voksen, når man sidder og sorterer i sin mad.

– Nu har jeg heldigvis fået nogle redskaber, som gør, at jeg kan give min datter en hjælpende hånd – og det glæder jeg mig rigtigt meget til, siger Sebastian Madsen.

Faktisk er hans store drøm, at han selv kommer til at stå i køkkenet med sin datter og det nye skud på familiestammen, der er på vej til maj.

– At kunne stå sammen hele familien og kokkerere og dufte og smage, før tingene kommer ned i gryden – det er sådan noget, jeg virkelig ser frem til, siger Sebastian Madsen.