En ny lov kan gøre det sværere for politiet at fange kriminelle, der hvidvasker sorte penge igennem det danske arbejdsmarked.
Sådan lyder advarslen fra et samlet bagmandspoliti i Danmark.
I et svar til Folketinget peger både National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), Hvidvasksekretariatet, PET og Rigspolitiet på, at den nye lov kan åbne en dør for, at kriminelle kan udnytte danske job til hvidvask og terrorfinansiering fremover.
“Det kan være vanskeligt at dokumentere, og dermed bevise, de finansielle spor til jurisdiktioner langt uden for Danmark,” står der blandt andet i svaret.
Loven, som de mange politimyndigheder reagerer på, er den såkaldte L147, der skal gøre det muligt at hyre flere udenlandske arbejdere til det danske jobmarked hurtigere.
Det skal blandt andet ske ved, at regeringen vil fjerne kravet om, at visse borgere fra lande uden for EU skal have en dansk bankkonto.
I stedet skal deres løn for at arbejde i Danmark kunne gå direkte til en bankkonto i hjemlandet.
Men det er netop den danske bankkonto, der gør det muligt for politiet at overvåge, hvem pengene ender hos – og hvorvidt der er tale om snyd og svindel med sorte penge, siger det danske politi.
I svaret til Folketinget skriver Rigspolitiet og NSK, at “det vil kunne have en betydning for politiets muligheder for at efterforske og strafforfølge sager om hvidvask, terrorfinansiering mv.”, hvis politiet skal til at bede udenlandske banker om kontooplysninger.
“Dansk politis efterforskningsmuligheder er bedre og hurtigere i Danmark, end dansk politis efterforskningsmuligheder i udlandet”, står der i svaret fra Rigspolitiet og bagmandspolitiet.
Tidligere har PET og Hvidvasksekretariatet netop peget på, at udnyttelsen af lovlige virksomheder af “kriminelle aktører” er et af de områder, hvor der er størst risiko for hvidvask og terrorfinansiering.
Boom i falske fakturafabrikker
Lige nu brager dokumentarserien “Den Sorte Svane” afsted på TV 2, hvor man kan følge en advokat, der hjælper hårde kriminelle med at hvidvaske sorte penge for millioner.
Samtidig har antallet af sager med såkaldte fakturafabrikker – hvor kriminelle bruger blandt andet bygge- og rengøringsbranchen til at fremstille falske fakturaer, som renser deres sorte penge hvide – oplevet et reelt boom i Danmark.
Det er netop bekymringen for, at hvidvask på samme måde kan sprede sig til lønudbetalinger, at et samlet bagmandspoliti i Danmark nu udtrykker til regeringen.
Og de står ikke alene.
Organisationen Transparency International har til formål at bekæmpe korruption, bestikkelse og hvidvask i hele verden. Også her hejser man flaget og råber op nu.
– Rigspolitiet har klart og tydeligt skrevet til Folketinget, at det her lovforslag vil svække deres muligheder for at efterforske hvidvasksager, siger Jesper Olsen, formand for Transparency International til Radio4.
– Hvis vi havde hørt en parallel historie fra et af de lande, som var kendt som skattelyland, så ville alle jo have været oppe i det røde felt. For så var det lige pludselig vores penge, som kom ud af landet og placeret et sted, hvor der ikke var mulighed for kontrol, siger han.
Hos 3F deler man bekymringen, siger forbundssekretær Søren Heisel. Han havde helst set, at regeringen fastholdt reglerne, som de er i dag.
– Men hvis regeringen alligevel vælger at vende det døve øre til og overhøre deres egne myndigheders faglige og saglige advarsler, vil jeg som minimum foreslå dem at fastholde kravet om dansk bankkonto i de brancher, hvor der ifølge Hvidvasksekretariatet er størst risiko for, at kriminelle udnytter virksomheder til hvidvask, samt hvor der oftest foregår menneskehandel, siger Søren Heisel.
Det drejer sig blandt andet om klassiske 3F-brancher som byggeri, landbrug, rengøring, restauration samt transport.
Ministerie afviser kritik: Slet ikke lavet til at stoppe hvidvask
Fagbladet 3F har forsøgt at række ud til udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) for en kommentar på, hvordan regeringen ser på, at de muligvis åbner en dør for mere kriminalitet i form af hvidvask og potentiel terrorfinansiering via danske job.
I et mailsvar skriver ministeriet, at det nye lovforslag ikke ændrer på de nuværende regler for hvidvask og terrorfinansiering.
“Bankkontokravet blev heller ikke indført med henblik på at tjene som værktøj i politiets efterforskning af hvidvask, mv. Bankkontokravet kan derfor ikke betragtes som et sådant værktøj. Hvis der ønskes yderligere oplysninger om hvidvaskreglerne henviser vi til Justitsministeriet,” står der i svaret.
Lovforslaget skal andenbehandles af Folketinget i dag torsdag og forventes at blive stemt igennem af flertalsregeringen inden sommerferien.