Karsten ØstergaardGreg Calongo blev underbetalt og udnyttet på en dansk restaurant, hvor hans lønkonto blev misbrugt af chefen, hvilket har ført til en straffesag. Nu vil regeringen gøre det sværere at afsløre svindel mod udenlandske arbejdere ved at fjerne krav om dansk lønkonto.
I næsten to år var der ingen, der vidste, hvor slemt det stod til med Greg Calongo.
Den filippinske kok havde fået arbejde på Julia’s Restaurant i Esbjerg i 2019 og skulle ifølge reglerne i den danske udlændingelov have en månedsløn på 22.000 kroner efter skat.
Men han fik kun 9.000 kroner. Og nogle måneder fik han mindre. Andre fik han slet ikke løn, viser udskrifter fra Greg Calongos bankkonto, som Fagbladet 3F har set.
Samtidig måtte han arbejde op til 74 timer om ugen, mens han boede i et baglokale i restauranten og tog bad i køkkenet, fortæller Greg Calongo.
- Jeg følte mig udnyttet af min chef. Brugt, siger han.
Oplysningene er en del af en kommende retssag og det var først da Greg Calongo mødte op hos 3F Esbjerg og fortalte om sine vilkår, gik det op for andre, hvor slemt han havde det.
Herfra begyndte et detektivarbejde med at opklare, hvordan den filippinske koks liv i Danmark hang sammen.
Det endte med at involverere politiet og Center mod Menneskehandel, der vurderer, at Greg Calongo var blevet udnyttet til menneskehandel og snydt for flere hundredetusinde kroner.
Minister vil fjerne krav, der afslørede Gregs sag
Sagen om Greg Calongo er aktuel, fordi regeringen for tiden barsler med planer om at ændre i reglerne for, hvordan udlændinge må arbejde i Danmark.
Helt centralt ønsker regeringen at sløjfe et krav om, at udenlandske arbejdere fra såkaldte tredjelande – altså statsborgere fra lande uden for EU’s grænser – skal have deres løn udbetalt på en dansk bankkonto.
I stedet skal pengene overføres til en udenlandsk konto.
Lovkravet blev ellers indført for at sikre, at de udenlandske arbejdere ikke bliver snydt for deres lovpligtige løn.
Og det er netop kravet om dansk bankkonto, der ofte fører til, at danske myndigheder kan afsløre snyd og udnyttelse af udenlandske arbejdstagere.
Det har SIRI – Styrelsen for International Rekruttering og Integration – som står for kontrollen med udenlandsk arbejdskraft, udtrykt i et ministersvar til Folketinget.
LÆS OGSÅ: Regering vil fjerne centralt krav: Men myndighed advarer selv mod nyt smuthul
Ifølge Laust Høgedahl, der er arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, er der heller ingen tvivl om, at ændringen i reglerne vil føre til flere svindelsager.
- Man skal forstå, at det her ikke bare handler om, at nogle udlændinge får lidt for lidt i løn. Det drejer sig om reel arbejdskriminalitet, hvor nogle mennesker bliver presset til at betale deres løn tilbage, hvor de ikke har kontrol over eller har indflydelse på deres eget liv og er afhængige af deres arbejdsgiver, siger Laust Høgedahl.
Dansk lønkonto afslørede snyd
I Greg Calongos tilfælde var der ikke noget på overfladen, der afslørede, at der foregik udnyttelse af et andet menneske og snyd med hans løn.
Det fortæller faglig sekretær Karsten Vestergaard fra 3F Esbjerg, der var den første til at grave sig ned i sagen.
- Da Greg mødte op hos os, fik vi aktindsigt i hans papirer. Men Gregs lønsedler afslørede intet. De så ud, som de skulle, fortæller han.
- Det var først, da vi fik adgang til hans danske bankkonto, at vi kunne se, hvor slemt det stod til. Der gik slet ikke de samme penge ind på kontoen, som der stod på hans lønsedler, siger Karsten Vestergaard.
LÆS OGSÅ: 3F-formand raser: Regeringen er nogle lurendrejere
Selv fortæller Greg Calongo, hvordan hans chef i flere måneder havde adgang til og kontrol over hans lønkonto.
Adgangen brugte hun ifølge Greg Calongo til at overføre og hæve penge fra kontoen, som gik til personer og udgifter, han ikke kendte til. Nogle gange flere tusinde kroner ad gangen.
- Min chef fortalte mig, at jeg bare skulle “glemme” overførslerne. At jeg ikke skulle tænke over dem, siger han.
Særligt ét beløb, som blev hævet fra kontoen, sprang i øjnene:
“Køreprøvebooking. København S”, stod der. “600 kroner”.
Det havde bare intet med Greg Calongo og gøre, fortæller han.
- Jeg havde aldrig været i København. Og jeg havde allerede et kørekort, siger han.
- Men jeg kan huske, at min chef fortalte mig, at hun snart skulle til køreprøve, siger Greg Calongo.
Gregs chef kan få halvandet års fængsel
I dag er Greg Calongo vendt tilbage til Filippinerne, hvor han har forsøgt at starte sit liv forfra efter sin tid i Danmark.
Til august skal hans tidligere arbejdsgiver, Janice Vasko, for en dommer ved Retten i Esbjerg.
Her står hun tiltalt for åger – en paragraf i straffeloven, der dækker udnyttelse af andre til egen økonomisk vinding.
I politiets anklageskrift henviser de netop til, at Greg Calongo blev snydt for “udbetaling af løn og feriepenge for ca. 400.000 kroner”, som der står.
Også Center mod Menneskehandel (CMM) endte med at vurdere den filippinske koks sag. De fandt, at han var “udnyttet til tvangsarbejde på arbejdsgiverens restaurant”. At han skulle arbejde “alle ugens dage”, og ikke mindst:
At Greg Calongo blev “udnyttet til strafbare handlinger ved arbejdsgivers misbrug af hans bankkonto og nem-id”, som satte Greg Calongo i et “gælds- og afhængighedsforhold” til sin chef “i et truende og manipulerende miljø”, som der står i vurderingen fra CMM.
LÆS OGSÅ: Kok boede i restaurant i et år: Ejer står til fængselsstraf
Dermed henviser både politiet og Center mod Menneskehandel til udnyttelsen af Greg Calongos lønkonto som afgørende for at bevise, at den filippinske kok blev udnyttet af sin chef.
Og ifølge Karsten Vestergaard var sagen næppe endt i retten, hvis det ikke var for informationerne på den danske bankkonto.
- Vi ville ikke have haft en chance for at hjælpe ham, hvis der havde været tale om en konto i udlandet. Hvordan skulle vi få adgang til den? Og selv, hvis vi gjorde, hvordan skulle vi så få oversat detaljerne på kontoen, spørger Karsten Vestergaard.
Hvis chefen fra Julia’s Restaurant bliver dømt, er strafferammen normalt op til et år og seks måneders fængsel.
Fagbladet 3F har kontaktet Janice Vasko, ejer af Julia’s Restaurant, via email, sociale medier og telefon. Men via sin mand oplyser hun, at hun ikke har lyst til at udtale sig.
Du kan se Gregs historie her:
