Der er slået en ny, klar streg i sandet i forhold til, hvad et menighedsråd kan sætte en gartner eller gartneriarbejder på en bykirkegård til at udføre af religiøse opgaver inde i selve kirken.
Og dén grænse kan også have betydning for andre faggrupper, der arbejder inden for kirkernes område, hvor ledelsesstilen i lang tid har været under kritik, vurderer FH.
En faglig voldgift, som 3F netop har vundet, slår nemlig fast, at de såkaldte kirkelige handlinger – det vil sige at uddele salmebøger, tænde lys, sætte salmenumre op på væggen og andre rituelle opgaver i kirken – ikke er en fast del af en kirkegårdsgartners job på en bykirkegård.
Deres faglighed handler om at passe gravstederne og kirkegården udenfor. Det fremgår af overenskomsten, lyder det i kendelsen.
Kan ikke tvinge medarbejderne
Som Fagbladet 3F har beskrevet, oplevede kirkegårdsgartner Majbritt Christensen, der arbejder i Hadsund, det ganske grænseoverskridende, da hun i godt to år var blevet pålagt at udlevere salmebøger og stå i sort tøj i kirken om søndagen.
Alligevel krævede Vive-Hadsund Menighedsråd, at hun skulle gøre det – ellers blev hun fyret.
LÆS OGSÅ: Majbritt skal ikke længere have ondt i maven
Men ifølge den nye kendelse kan et menighedsråd altså ikke under påskud af ledelsesretten tvinge gartnere og gartneriarbejdere på bykirkegårde til at udføre den slags opgaver.
Og det glæder forhandlingssekretær i 3F’s offentlige gruppe, Louise Røssell Wredstrøm.
– Det er en vigtig afgørelse, for vi er ofte stødt på problemet med, at gartnere, der jo selvsagt er interesseret i det grønne arbejde udendørs, påtvinges de her opgaver inde i kirkerummet. Nu har vi så endelig en kendelse, der slår fast, at en gartner på en bykirkegård ikke kan pålægges de opgaver, siger Louise Røssell Wredstrøm.
Ligger langt væk fra hinanden
I kendelsen fremhæver opmanden, som er den afgørende stemme i en faglig voldgift, blandt andet, at arbejdet med kirkelige ritualer ligger milevidt fra dét at være gartner:
“Kirketjeneste kan indebære en sådan involvering i eller berøring med de kirkelige handlinger og religiøse ritualer og ytringer med videre, at det må anses som en opgave, der er væsensforskellig fra gartnerfunktionen”, skriver opmanden blandt andet.
Den nye kendelse er også vigtig for andre faggrupper, der arbejder i kirken. Sådan lyder vurderingen fra advokat i FH, Berit Lassen, der har ført sagen på vegne af 3F.
– Det var en fornøjelse at hjælpe 3F med at vinde denne sag og stoppe menighedsrådenes tendens til at jonglere med faggrupperne og lade dem udføre opgaver efter forgodtbefindende, siger Berit Lassen.
Det gælder kun bykirkegårde
Når det gælder arbejdsopgaver på kirkegårde, er der forskel på, om overenskomsten dækker de lidt større kirkegårde – bykirkegårde – eller de lidt mindre – landsbykirkegårde.
Og kendelsen gælder udelukkende de større kirkegårde, bykirkegårdene.
For er man ansat på en landsbykirkegård, som typisk har færre ansatte, må man som gravermedhjælper nemlig godt udføre de kirkelige handlinger som en fast del af jobbet.
– Men de overenskomster har man i årevis blandet sammen ude på kirkegårdene, pointerer Louise Røssell Wredstrøm.
Hun mener, at den sammenblanding også siger noget om, at ledelsen i folkekirken ikke altid fungerer efter hensigten, og til tider fører til dårligt arbejdsmiljø.
– Men nu håber vi i det mindste, at vi fremover ikke skal slås med menighedsråd, der vil sætte gartnerne til opgaver, der ikke er deres, siger hun.
LÆS OGSÅ: Minister vil ikke ændre på struktur i folkekirken
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, som 3F havde anlagt sagen mod, ønsker ikke at kommentere udfaldet.
I øjeblikket gennemfører Kirkeministeriet en undersøgelse om trivslen og arbejdsmiljøet i landets kirker. Initiativet kommer blandt andet i kølvandet på, at flere medier sidste år satte fokus på, hvordan ansatte i folkekirken bliver nedgjort, ikke mindst af menighedsrådene.