Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Løsninger på det psykisk dårlige arbejdsmiljø i folkekirken skal findes i den nuværende struktur, lyder det fra kirkeministeren Ane Halsboe-Jørgensen (S). Udmeldingen står i kontrast til vurderinger fra ekspert.

Eksperter vurderer, at folkekirkens struktur er roden til det psykisk dårlige arbejdsmiljø. Kirkeminister Ane-Halsboe Jørgensen (S) mener dog, at der må findes en løsning uden omstrukturering.
Arkiv: Joachim Rode

Kultur- og kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er ikke klar til at sætte ind politisk og ændre strukturen i den danske folkekirke efter afsløringer af omfattende problemer med det psykiske arbejdsmiljø for de ansatte.

- Jeg tror ikke på, at man ændrer på arbejdsmiljøet ved at ændre på strukturen, siger kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen i et interview med Fagbladet 3F. 

DR har tidligere afdækket, hvordan ansatte i folkekirken bliver nedgjort og chikaneret af menighedsrådene.

Det er menighedsrådene, der agerer arbejdsgiver, men der stilles ingen formelle krav til ledelseskompetencer, når de vælges ind.   

LÆS OGSÅ: Elendigt arbejdsmiljø i folkekirken

Gammel ledelsesstruktur

Men som det ser ud nu, vil ministeren altså ikke ændre på kirkens nuværende struktur og rykke ansættelsesmyndigheden væk fra menighedsrådene.

- Man skal passe på med at bilde sig ind, at man skaber et godt arbejdsmiljø med et politisk quickfix, siger kirkeministeren. 

Det er på trods af, at flere eksperter har forklaret, at det netop er i folkekirkens gamle ledelsesstruktur, at hunden ligger begravet. 

- Jeg er aldrig tidligere stødt på en kultur og et ledelsessystem, hvor der finder mobning sted på den her måde. Det er ganske enkelt uhørt og fuldstændig uacceptabelt, siger professor i offentlig ledelse på Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet, Kurt Klaudi Klausen, til DR

Problemerne skal løses i fællesskab

I stedet for at sætte politisk ind vil ministeren have alle relevante parter i spil, siger hun.

- Vi er nødt til at have dialoger, fælles handlingsplaner og så tage det lange, seje træk, siger Ane Halsboe-Jørgensen og fortsætter:

- Det er en meget mere langsigtet og solid måde at løse problemer på. 

En af parterne i de kommende dialoger kommer til at være Den Offentlige Gruppe i 3F, og ifølge forhandlingssekretær Louise Røssell Wredstrøm vil gruppen stærkt anbefale at flytte ledelsesansvaret væk fra menighedsrådene.

- Da stiftelserne allerede har kvalifikationerne, vil det kun kræve en opnormering. Det er en løsning, der kan træde i kraft forholdsvist hurtigt uden de store problemer, siger hun.

Ud af de omkring 12.000 medarbejdere i folkekirken er godt 1.800 medlemmer af 3F, som dermed repræsenterer den største gruppe ansatte.

LÆS OGSÅ: - Jeg fik så meget stress

Venstre er i trit med minister

Den 28. september skal kirkeministeren i samråd. Det er Venstre og Konservative, der vil have svar på, hvordan ministeren vil forbedre arbejdsmiljøet i folkekirken. 

Med den nuværende optakt til valgkamp, der rumsterer, har Fagbladet 3F spurgt Louise Schack Elholm, hvad Venstre vil gøre for arbejdsmiljøet i folkekirken, hvis de skulle komme til magten efter det næste folketingsvalg. 

- Vi vil se, om vi kan forbedre arbejdsmiljøet ved at ændre på noget i strukturen.

- Men er I åbne for at fjerne ansættelsesmyndigheden fra menighedsrådene, hvor problemerne opstår? 

- På nuværende tidspunkt har vi ingen planer om at ændre på ansættelsesforholdet, og vi har ikke lagt os fast på præcise løsningsforslag, men vi er åbne for forslag, lyder svaret fra Louise Schack Elholm.