Lønkrig: Politiske lønstigninger til soldater vil “kortslutte” den danske model

Indtil for ganske nyligt afviste forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), at danske soldater skulle have mere i lønposen. 

Men de seneste ugers fokus på soldaternes lave lønninger har nu fået en lang række partier til at bakke op om at afsætte penge til at øge soldaternes løn, hvilket regeringen nu ikke længere vil afvise.

På Fagbladet har vi også skrevet om, hvor meget en soldat tjener.

En politisk bestemt lønstigning til én faggruppe vil dog være en tilsidesættelse af den danske måde at forhandle løn på, akkurat som det skete i 2023 for sosu-assistenterne, sygeplejerskerne, pædagogerne og fængselsbetjentene.   

Det advarer både 3F, Dansk Industri (DI) og en arbejdsmarkedsforsker mod: 

– Det er generelt bekymrende at stå og vifte med en pose penge foran en enkelt faggruppe. Det kortslutter hele den danske model i forhold til at forhandle løn, siger Nikolaj Hillemann, forhandlingssekretær i 3F’s offentlige gruppe.

– Vi skal passe bedre på Danmark og øge investeringerne i forsvar og sikkerhed, men det må ikke ske på bekostning af den danske model, lyder det fra DI’s politiske direktør Morten Høyer i en pressemeddelelse. 

Arbejdsmarkedsforsker Nana Wesley Hansen på Københavns Universitet er enig med organisationerne i, at det er en dårlig idé: 

– Politikerne skal blande sig uden om løndannelsen. Det er ikke et anliggende for Christiansborg. Det er et anliggende for overenskomstparterne, siger Nana Wesley Hansen. 

“Skruen uden ende”

I december 2023 indgik regeringen en trepartsaftale med FH, KL, Danske Regioner og Akademikerne om mere i løn til en række offentlige grupper. 

Det var en ekstraordinær pose penge på tre milliarder kroner efter skat til især social- og sundhedspersonale, pædagoger, sygeplejersker og fængselsbetjente.

Nana Wesley Hansen er en af Danmarks førende eksperter på arbejdsmarkedet og overenskomster. Hendes budskab er, at dette scenarie ikke bør gentage sig: 

– Sidste gang en offentlig gruppe fik et politisk bestemt lønløft, var der en meget klar tilkendegivelse om, at det ikke skulle ske igen. Hvis vi så alligevel gør det igen, så bliver det skruen uden ende, hvor alle mulige grupper kan komme og kræve mere i løn fra politikerne, for eksempel for at presse dem op til et folketingsvalg, siger hun. 

Nana Wesley Hansen understreger også, at hun ikke er imod en højere løn til soldater, men at der også er andre værktøjer at tage i brug for at løse udfordringerne med rekruttering i forsvaret: 

– Rekrutteringsudfordringerne handler også om for eksempel soldaternes fysiske rammer og efteruddannelsesmuligheder, som politikerne allerede har besluttet at gøre noget ved i forsvarsforliget. 

3F: Husk Forsvarets civile 

Dansk Industri foreslår i stedet, at en lønforhøjelse til soldaterne skal ske ved, at andre ansatte i staten til gengæld får en mindre lønstigning. 

– En lønforhøjelse til soldaterne kunne for eksempel ske ved, at administrative medarbejdere og kontoransatte i staten så får en lidt mindre lønforhøjelse end gennemsnittet, siger Morten Høyer, politisk direktør i DI.

I 3F mener man, at en lønstigning til soldaterne ikke må ske på bekostning af andre faggrupper i forsvaret eller andre statsansatte.

– Vi skal passe på, at vi ikke glemmer dem, der skal understøtte soldaterne. Andre statsansatte skal heller ikke betale for, at soldaterne eventuelt skal stige ekstra i løn, siger Nikolaj Hillemann, forhandlingssekretær i 3F’s offentlige gruppe. 

Han understreger, at forhandlingerne om lønnen i forsvaret – også soldaternes – skal ske mellem arbejdsmarkedets parter, ganske som det plejer. Og han siger nej tak til en trepartsaftale om soldaters løn. 

– I stedet bør man bede forsvaret om at afsætte flere penge inden for det eksisterende system, der så skal gå til lønkroner, siger Nikolaj Hillemann. 

Overfor Berlingske har forsvarsminister Troels Lund Poulsen sagt, at løn er et overenskomstspørgsmål, “hvilket skal respekteres”.