Skimmelsvamp, utætte vinduer, brusere uden varmt vand og påbud, der står i kø fra Arbejdstilsynet.
Forsvarets bygninger har i mange år været i forfald, men det samlede billede af, hvor slemt det egentlig står til rundt på landets kaserne, er svært at danne sig overblik over.
Der var derfor brug for en analyse for at “afdække tilstanden af Forsvarets bygninger, herunder omfanget af efterslæbet på Forsvarets bygninger”, mente partierne, der indgik det seneste forsvarsforlig.
Analysen, der udarbejdes af Forsvarets Ejendomsstyrelse, skulle være klar ved udgangen af 2024. Men analysen er stadig ikke udkommet – og dertil bliver den hemmeligstemplet:
– Den omtalte analyse er i sin afsluttende fase. Grundet analysens indhold, og den nuværende skærpede sikkerhedspolitiske situation, er analysen klassificeret og vil ikke blive offentliggjort i sin helhed, oplyser Forsvarsministeriet til Fagbladet 3F.
Men hemmelighedskræmmeriet omkring analysen møder kritik af Hærens Konstabel og Korporalforening (HKKF).
– Jeg er først og fremmest ærgerlig over, at vi ikke kan få indsigt i den analyse. Ingen kan længere være i tvivl om, at alle kaserner i større eller mindre omfang har voldsomme udfordringer på arbejdsmiljøet og dårlig vedligeholdelse af bygningerne, siger Kurt Brantner, næstformand i HKKF, til Fagbladet 3F.
To eksperter i forvaltningsret, Fagbladet 3F har talt med, er enige i vurderingen af, at hemmelighedskræmmeriet til dels kan virke som et påskud for at holde omfanget af kasernernes dårlige forfatning fortrolig.
Michael Gøtze, professor i forvaltningsret på Københavns Universitet, mener, at der bør være mere åbenhed om, hvorfor analysen hemmeligholdes.
– Det kan måske lyde lidt som om, at man har lavet en meget generel begrundelse for fortroligheden, og det kan ikke overraske, at det kan mødes med kritik. Man er nødt til at være mere specifik i sin begrundelse, selvom man selvfølgelig ikke må afsløre for meget.
Vidner om problemets omfang
Kurt Brantner, næstformand i HKKF, køber ikke Forsvarsministeriets forklaring om, at den skærpede sikkerhedssituation i Danmark og Europa, er den reelle årsag til at holde analysens indhold hemmeligt.
– Hvis der er konkrete oplysninger, som ikke skal falde i hænderne på en fjende, kan man jo udelade det, men når vi snakker om alt fra kantinedrift og indkvartering til kontorfaciliteter og idrætsfaciliteter, så kan jeg ikke se, hvad der skulle være hemmeligt ved det, siger Brantner.
Samtidig efterlyser Brantner større fokus på permanente løsninger i genopretningen af Forsvarets ejendomme, som er kickstartet med et beløb på 42 mio. kroner ud af omkring 2 mia. kroner, der i alt tilføres Forsvaret på ejendomsområdet frem til 2033.
– Det man bruger penge på lige nu er midlertidige løsninger som at skifte vinduer på gamle udtjente bygninger, der alligevel skal rives ned eller at fjerne skimmelsvamp steder, hvor man ved det kommer tilbage et par måneder efter. Man smider en masse penge ud af vinduet, siger næstformanden for HKKF.
En balancegang
Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet, mener at det både kan handle om at dække over omfanget af problemerne med kasernernes tilstand, men at der samtidig kan være et oprigtigt sikkerhedshensyn.
– Jeg kan jo ikke vide, hvor meget der skyldes det pinlige i, at Forsvarets bygninger er i så ringe stand, og så et ønske om operativ sikkerhed. Men der er da en klar tendens i retning af overklassifikation (for meget hemmeligholdelse, red.), så man slipper for trælse spørgsmål, skriver Viggo Jakobsen.
– Når man tænker på dækningen i medierne af de ringe forhold som ansatte og værnepligtige har været udsat for med hensyn til skimmelsvamp for eksempel, så ved russerne jo udmærket, hvordan det står til. Men derfor kan der jo godt fremgå ting af operativ betydning, som man ikke skal forære russerne på et sølvfad.
Michael Gøtze, professor i forvaltningsret på Københavns Universitet, er enig i den vurdering.
– Sikkerhed synes at være brugt oftere og oftere til at begrunde fortrolighed. Det hensyn er vigtigt og kan godt bære fortrolighed, men det skal stå på noget reelt og på en konkret vurdering. Det er altid svært at vurdere fortrolighed, når man står uden for murene, skriver Michael Gøtze, professor i forvaltningsret på Københavns Universitet.