Gælder det også dig? Leif kan stoppe et år tidligere

Et års ekstra Arne-pension – og flere penge.

Det ser ud til at blive gevinsten for 62-årige Leif Larsen fra Fredericia, hvis regeringens udspil i weekenden om at udvide Arne-pension fra 1. januar 2027 bliver en realitet.

– Jeg har hele tiden tænkt, at jeg vil på Arne-pension. Og nu ser det ud til, at jeg kan få et år mere, siger Leif Larsen.

Han har ellers været lidt skeptisk over for fremtiden for det, der rent formelt hedder tidlig pension.

– Jeg troede ærlig talt ikke, det ville blive gennemført. Men nu er jeg blevet noget mere fortrøstningsfuld. Et år ekstra betyder meget for mange af os, siger han.

Fire år med Arne-pension

En udvidelse af Arne-pensionen – både i kroner og i varighed – var en del af valgkampen op til folketingsvalget tidligere i år.

Her i weekenden kom så regeringens udspil: Arne-pension skal stige med godt 3.000 kroner om måneden, og aldersgrænsen bliver fastholdt på 64 år og ryger altså alligevel ikke op i takt med, at folkepensionsalderen stiger.

Det betyder, at Arne-pensionsperioden bliver forlænget med ét år. For eksempel vil dem med længst anciennitet kunne få Arne-pension i fire år – i modsætning til tre år efter de nuværende regler.

Samtidig vil der være nogen, som tidligere har fået nej, som alligevel kan få et år på Arne-pension.

Arbejdslivet er allerede langt

Leif Larsen har ret til to års Arne-pension efter de regler, som gælder nu.

Men får han tre års Arne-pension, kan han stoppe med at arbejde i januar 2029, når han fylder 65 år – i stedet for at vente, til han bliver 66 året efter.

Arbejdslivet har været langt allerede for Leif Larsen: Han har arbejdet, siden han gik ud af 10. klasse. De seneste 25 år har han været som åmand og skåret grøde i åerne i Fredericia Kommune.

Kroppen kunne ikke længere holde til det kolde vand, og han har blandt andet svær slidgigt i venstre tommelfinger. For nylig fik han nyt arbejde og kører nu genbrugsindsamling.

For Leif Larsen betyder det meget, at han får mulighed for at stoppe nogle år før folkepensionsalderen.

– Jeg synes, det er gode takter over for os lønmodtagere for en gangs skyld. Hvis man fortsætter, betaler man jo prisen med et endnu dårligere helbred.

Kontakt til kollegerne

Leif Larsen har bevaret sin ret til efterløn og betaler stadig til ordningen for at være sikker på at have en mulighed for at trække sig tidligere tilbage.

Nu ser det ud til, at han kan vælge mellem efterløn eller Arne-pension i tre år. Han forventer, at Arne-pensionen betaler sig bedst. Særligt når ydelsen bliver højere.

Efterlønspengene kan han i stedet få udbetalt.

– Alt, hvad vi kan få, tager vi imod med kyshånd, siger Leif Larsen.

Nu håber Leif Larsen, at modregningen for lønindtægt også bliver lempet, så han kan få lov at arbejde lidt, efter han er gået på Arne-pension.

– Det kunne være rart stadig at have lidt kontakt til sin gamle arbejdsplads og kolleger, siger han.

Skal først vedtages

Regeringens udspil gælder kun årgangene, der er født i 1963, 1964 og 1965.

Til gengæld vil regeringen se på fremtidens pensionsalder. I dag er det velfærdsaftalen fra 2006, der fastsætter, at pensionsalderen bliver ved med at stige i takt med, at vi bliver ældre.

Flere partier har foreslået, at den generelle pensionsalder skal stige langsommere.

Regeringen vil nedsætte en ny pensionskommission med henblik på en ny velfærdsaftale.

Forslaget om en forbedret tidlig pension skal først vedtages i Folketinget, men der tegner sig et flertal.