– Jeg har kørt en del med patienter, hvor der aldrig har været noget. Men sagen om dødsulykken har da sat nogle tanker i gang.
Sådan fortæller Lars Maron, der har kørt flextrafik siden 1992.
Dødsulykken, han refererer til, handler om en 27-årig flexchauffør, der i marts mistede livet, efter han var blevet stukket med kniv af en uligevægtig passager.
Drabet har fået Lars Maron til at genoverveje, hvordan han kører med patienter i fremtiden.
Vi vil ikke længere køre til Sankt Hans (Psykiatrisk Center i Roskilde, red.).
Saad Ahmahdi
Det har også sendt rystelser gennem en branche, der skriger på bedre sikkerhed heriblandt 3F, der kræver langt bedre sikkerhed for chaufførerne.
Chaufførerne kører nemlig rundt uden overvågning og alarmknapper.
Ingen udsigt til bedre sikkerhed
Deres passagerer kan både være skolebørn og ældre med gangbesvær – men det kan også være psykiatriske patienter.
Men transportminister Thomas Danielsen (V) vil ikke forbedre sikkerheden for chaufførerne.
Det er Lars Maron, der er flextrafik-chauffør i Haderslev, ærgerlig over.
– Det ville give noget mere tryghed, hvis der var overvågning i bilen, lyder det fra chaufføren.
Skal altid kunne se sine passagerer
En anden chauffør, som også er mærket af dødsulykken i Roskilde, er Saad Ahmahdi, der har arbejdet som flexchauffør i otte år.
– Jeg talte med min søn, der også er vognmand, om ulykken. Der blev vi enige om, at vi ikke længere vil køre til Sankt Hans (Psykiatrisk Center i Roskilde, red.).
Derfor har Saad Ahmahdi også fundet nogle metoder til at føle sig mere sikker, når han sidder bag rettet og fragter passagerer fra A til B.
– Når jeg har passagerer i bilen, så skal de sidde enten ved siden af mig eller på bagsædet skråt bagved, så jeg kan holde øje med dem. Ikke direkte bag mig. Kun hvis de er rigtig flinke og rolige.
Er du flexchauffør og har haft ubehagelige oplevelser med psykiatriske patienter eller andre passagerer i bilen? Så kontakt os.
Men det er ikke altid nemt at finde ud af, om en passager er rolig – eller om personen kræver ekstra opmærksomhed, for chaufførerne får som udgangspunkt ingen information om, hvem der åbner bildøren næste gang.
Og afviser chaufførerne en passager, kan det resultere i en bøde.
En enkelt gang har Saad Ahmahdi fået et godt råd fra en sygeplejerske, da han skulle hente en passager fra en lukket afdeling i Slagelse.
– Da jeg ankom, kom en sygeplejerske ud og fortalte mig, at jeg ikke skulle køre med patienten, fordi hun var farlig. Det var bedre, at politiet kom og håndterede det.
Netop rådgivning fra personalet på psykiatriske afdelinger kan være en stor hjælp for flexchaufførerne.
Saad Ahmahdi tog efter snakken med sygeplejersken kontakt til sin vognmand, der godtog, at han ikke kørte med kvinden og derfor undgik han den bøde, der typisk tilfalder chauffører, som nægter en passager.