I Frederikshavn er der gode chancer for at få mulighed for at komme på AMU-kursus, hvis du mister jobbet. Her fik hver femte dagpengemodtager sidste år tilbudt ordinær uddannelse.
I den anden ende af skalaen er der kommuner, hvor kun ganske få procent af de ledige på dagpenge fik ordinær uddannelse i forbindelse med deres ledighed.
Det viser tal fra jobindsats, som 3F’s økonomiske afdeling har analyseret.
– Der er et vanvittigt stort spænd fra kommune til kommune allerede i dag. Selvfølgelig skal der være plads til at tilpasse indsatsen til vilkårene i de enkelte kommuner. Men det her ligger langt derover. Og forskellene risikerer at blive større.
Det siger direktør i brancheorganisationen Danske A-kasser, Verner Sand Kirk.
Forskere: To éns borgere kan få vidt forskellige indsatser
Tidligere på ugen advarede en gruppe arbejdsmarkedsforskere fra Aalborg Universitet i en kronik i Berlingske om, at det fremover kan blive helt op til kommunalbestyrelserne, hvordan indsatsen for de ledige skal organiseres, og hvilke tilbud de vil bruge for at få ledige i job igen.
Nemlig hvis forslagene fra regeringens ekspertgruppe, som tidligere på sommeren udkom med en rapport med forslag til, hvordan jobcentrene kan nedlægges og hvordan der kan spares milliarder i systemet, vedtages.
Sker det, mener forskerne, at vi risikerer at få skabt et system, hvor to éns borgere med identiske udfordringer får to vidt forskellige indsatser. Den ene skal måske samle skrald på en strand til gengæld for sine dagpenge, mens en anden måske kan få et uddannelsesløft og et svendebrev.
A-kassedirektør: Selvfølgelig hjælper det
Verner Sand Kirk fra Danske A-kasser er enig.
– Vi har allerede kæmpe forskelle i systemet i dag, selvom de fleste lande – også Danmark – synes det er vigtigt at behandle folk éns. Der har været en lang diskussion, om det hjælper at give uddannelse til ledige. Men selvfølgelig hjælper det i forhold til dem, der ikke bliver ved med at være nok af på arbejdsmarkedet, for eksempel de faglærte og dem, der skal bruge et bestemt certifikat til et bestemt job, påpeger han.
Ifølge forslagene fra regeringens ekspertgruppe skal der spares over 600 millioner på uddannelse til ledige.
– Men der ér allerede skåret i aktivering og uddannelse for forsikrede ledige. Det er en konsekvens af, at jobcentrene har fået større frihed. Hvis vi havde derimod havde opretholdt aktiviteterne på AMU og givet de ledige flere kvalifikationer, så havde der været flere danskere til at tage de job, som nu går til udlændinge, mener han.
– Derfor er det også spørgsmålet, hvad der samfundsøkonomisk er mest fornuftigt, tilføjer han.
Fagbevægelsen siger nej tak
Så snart ekspertgruppen havde fremlagt sine anbefalinger tidligere på sommeren, sagde en skuffet fagbevægelse ”nej tak!”
Herunder 3F’s forbundssekretær Søren Heisel:
– Alt hvad der hedder opkvalificering, uddannelse og kurser, er fuldstændig skrabet ned, fjernet eller udsat. Jeg tror ikke, det er den vej, man skal gå, og håber at politikerne vil holde fast i, at der stadig skal være muligheder for at opkvalificere sig i systemet, så arbejdsgiverne rent faktisk kan få den arbejdskraft, de efterspørger, sagde han.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen har ikke forholdt sig til forslagene fra ekspertgruppen, men åbnet for en åben høring om forslagene. Høringen slutter 15. september.
Derefter kan de politiske forhandlinger gå i gang.