“Sygt system”: Nu står tidligere ansat frem med kritik af konfliktramt mælkebonde

Da polske Alicja Sikorska blev ansat hos Davidsen Landbrug ved Grindsted, forventede hun, at hårdt arbejde og erfaring fra landbruget ville blive belønnet.

I dag ser hun helt anderledes på sin tid som landbrugsmedhjælper hos Kent Davidsen, der ejer Davidsen Landbrug.

Hun beskriver et arbejdsliv med lange arbejdsdage, mange vagter på skæve tidspunkter og et konstant ansvar for syge og nyfødte kalve.

– Det var ofte om aftenen og i weekender med flere vagter om dagen, fortæller 33-årige Alicja Sikorska til Fagbladet 3F.

Samtidig udløste de mange ekstra timer ikke betaling for overarbejde, fortæller hun.

– Jeg fik aldrig en krone ekstra, siger Alicja Sikorska.

Fagbladet 3F har set en opgørelse over hendes arbejdstid, hvor hun blandt andet har arbejdet ni dage i streg med flere daglige vagter, haft en arbejdsdag på mere end 13 timer og en uge med over 60 timer på arbejde.

Alicja Sikorska arbejdede hos Davidsen Landbrug i halvandet år fra 2023 til 2025, og hendes fortælling bliver bakket af to tidligere udenlandske landbrugspraktikanter hos Davidsen Landbrug, som Fagbladet 3F har talt med.

Ramt af konflikt

Den sydjyske mælkeproducent Kent Davidsen har siden maj været i konflikt med fagforbundet 3F, som vil have ham til at indgå en overenskomst for sine medarbejdere.

Kent Davidsen forsvarer sig med, at han allerede har en overenskomst med Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), men 3F mener, at KA-overenskomsten stiller de ansatte ringere end den toneangivende overenskomst i landbruget, som er indgået mellem 3F og arbejdsgiverforeningen GLS-A.

Nu står en af de tidligere ansatte fra Davidsen Landbrug for første gang frem og fortæller om forholdene hos den omstridte mælkebonde.

Alicja Sikorska fortæller, at hun havde et særligt ansvar for kalvene, og at hun lagde meget arbejde i at få nedbragt dødeligheden for de nyfødte kalve.

– Vi ønskede ikke at kalvene skulle lide. Men jeg følte ikke, at jeg blev honoreret ordentligt for min indsats, fortæller hun.

System med “minustimer”

Ifølge Alicja Sikorska blev hendes arbejdstid registreret i et system med “plus- og minustimer”.

Hvis der ikke var arbejde nok til 37 timer om ugen, fik hun minustimer, fortæller hun. Når Alicja Sikorska og kollegerne senere arbejdede ekstra timer, ofte om aftenen eller i weekenderne, blev timerne ifølge Alicja Sikorska brugt til at udligne minustimerne frem for at udløse overarbejdsbetaling.

Morten Fischer-Nielsen, næstformand i 3F’s Grønne Gruppe, forklarer, at det er KA’s overenskomst, der giver mulighed for finten med minustimer.

– I Danmark er princippet, at man arbejder 37 timer om ugen med overarbejdsbetaling eller afspadsering, hvis man arbejder mere end det. KA’s overenskomst er bygget til at undgå betaling for overarbejde, siger han.

Over 100 minustimer

Alicja Sikorska fortæller, at hun i begyndelsen blev aflønnet som fuldtidsansat, selvom hun arbejdede færre timer, end hun blev aflønnet for. Derfor opbyggede hun et stort antal minustimer.

– Efter fire-fem måneder havde jeg over 100 minustimer. Derefter fik jeg flere og flere opgaver for at arbejde timerne af. Men jeg fik aldrig en krone ekstra, uanset hvor mange timer jeg arbejdede udover 37 timer om ugen, siger hun.

Alicja Sikorska betegner det som et “sygt system”, hvor hun skulle stå til rådighed uden at få overtidsbetaling for det.

Kent Davidsen afviser ikke kritikken om, at han ikke har betalt Alicia Sikorska ekstra for overarbejde. Han oplyser i et svar til Fagbladet 3F, at hun gennem sin ansættelsesperiode gennemsnitligt har arbejdet 33,8 timer om ugen.

100.000 kroner mere på GLS-A-overenskomst

Alicja Sikorska mener, at Kent Davidsen bruger systemet for at spare penge og udnytter udlændinges sårbare situation, hvor de – som hende selv – er stærkt afhængige af deres job i Danmark.

– Vi er bare billig arbejdskraft, konstaterer hun.

Alicja Sikorska havde fem års erfaring med pasning af kalve fra tidligere job på danske landbrug, da hun blev ansat hos Davidsen Landbrug. Men hun mener, at hun blev aflønnet som uerfaren og ufaglært medarbejder.

Det første år lå månedslønnen ifølge hendes lønsedler på knap 21.700 kroner før skat med en timeløn på 135 kroner. Lønnen steg senere til 144 kroner i timen og godt 23.000 kroner om måneden.

Jonas Sørensen, faglig sekretær i 3F Bjerringbro-Silkeborg, har på basis af Alicja Sikorskas kontrakt og lønsedler udregnet, hvor meget mere hun ville have fået i løn, hvis hun arbejdede under overenskomsten mellem 3F og GLS-A i stedet for KA’s overenskomst.

Ifølge Jonas Sørensen ville hun have tjent mindst 100.000 kroner mere i de 18 måneder, hun var ansat.

– Jeg er flov over, at jeg ikke kendte til forskellen, siger Alicja Sikorska.

– Men ingen fortalte mig noget, og jeg troede, der var orden i sagerne i Danmark.

Genkender kritikken

Alicja Sikorskas kritik bliver genkendt af to tidligere udenlandske landbrugspraktikanter hos Davidsen Landbrug, som ønsker at være anonyme af hensyn til deres jobmuligheder i landbruget.

Den ene fortæller, at hun var blevet stillet ekstra betaling i udsigt for at nedbringe dødeligheden blandt kalvene.

– Men selvom vi lykkedes med at reducere dødeligheden, fik jeg ingenting, siger den tidligere medarbejder til Fagbladet 3F.

En anden tidligere landbrugspraktikant fortæller, at han også arbejdede under Kent Davidsens system med minustimer.

– Og lønnen var den samme, uanset hvor mange timer vi arbejdede. Der var aldrig betaling for overarbejde, siger han.

Arbejdsgiveren har magten

Ifølge Christian Lyhne Ibsen, lektor og centerleder ved FAOS på Københavns Universitet, kan forskellen mellem KA-overenskomsten og GLS-A-overenskomsten koges ned til ét afgørende spørgsmål for en medarbejder:

Hvem har kontrollen over fleksibiliteten i din arbejdstid?

– Antallet af arbejdstimer kan også svinge under andre overenskomster med lokalaftaler. Det afgørende er, hvem der har magten over fleksibiliteten i arbejdstiden, siger Christian Lyhne Ibsen og understreger, at han ikke kan udtale sig om den konkrete sag.

Ifølge Christian Lyhne Ibsen bliver forskellen tydelig, når arbejdsgiveren lægger færre arbejdstimer ud, end medarbejderen er ansat til.

Det kan – ligesom i Alicja Sikorskas tilfælde – betyde, at medarbejderen kommer til at “skylde” arbejdstid, som arbejdsgiveren kan placere efter forgodtbefindende.

– Så flytter fleksibiliteten over på arbejdsgivernes side. Så er det dem, der har kontrollen, siger arbejdsmarkedseksperten.

Konsekvensen for medarbejderen kan ifølge Christian Lyhne Ibsen være meget lange arbejdsuger.

3F: Skalkeskjul for underbetaling

Morten Fischer-Nielsen, næstformand i 3F’s Grønne Gruppe, ser Alicja Sikorskas historie som endnu et bevis på, at KA’s overenskomst bruges til at underbyde de vilkår, der gælder på det øvrige arbejdsmarked.

– Den aftale, KA kalder for en overenskomst, fungerer i praksis som et skalkeskjul for underbetaling af ansatte. Vilkårene ligger markant under de overenskomster, som arbejdsmarkedets parter har forhandlet på plads, siger han.

Han fortæller, at 3F ofte møder udenlandske medarbejdere, som tror, at deres vilkår er i orden, fordi arbejdsgiveren fortæller, at han har overenskomst med KA.

– Men så finder de ud af, at de bliver snydt med KA’s discountoverenskomst. Den er ikke det papir værd, den er skrevet på, siger Morten Fischer-Nielsen.

Davidsen: Skal vurderes over længere periode

I et svar til Fagbladet 3F skriver Kent Davidsen, at arbejdspres “kan opleves forskelligt fra person til person”, og at han derfor ikke vil anfægte Alicja Sikorskas personlige oplevelse.

– Vi arbejder med levende dyr, og derfor kan arbejdsdagene naturligt variere i længde. Nogle dage fødes der mange kalve, og der opstår ekstra opgaver, som ikke kan udsættes. Det er derfor, arbejdstiden jf. overenskomsten skal vurderes over en længere periode og ikke ud fra enkelte travle dage, lyder det fra Kent Davidsen, som understreger, at han har håndteret løn- og arbejdsvilkår efter gældende regler og KA’s overenskomst.

Fagbladet 3F har også været i kontakt med KA, hvor pressekontakt Søren Ploug Lilmoes oplyser, at den kristelige arbejdsgiverforening ikke ønsker at kommentere kritikken af deres overenskomster, så længe sagen om Davidsen Landbrug verserer ved Arbejdsretten.