Det kommer til at koste Skamstrup Entreprenør & Transport ApS i Nordenskov 771.458 kroner plus renter, at virksomhedens tidligere chauffør Søren Strebøl Larsen for fem år siden blev alvorligt kvæstet i en arbejdsulykke.
Det er resultatet af et forlig, der for nyligt blev indgået, efter sagen har været behandlet ved Retten i Esbjerg. Og det er ifølge virksomhedens direktør Torben Kamp helt, som det skal være.
Til gengæld er han vred og skuffet over, at det skulle tage Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) flere år at få afgjort sagen.
– Jeg fatter ikke, at det skulle tage AES fem år at blåstemple Sørens arbejdsskade. Det er jeg simpelthen for dum til at forstå, siger Torben Kamp.
– Politiet og Arbejdstilsynet var få dage om at undersøge ulykken. Den lange sagsbehandling er at pisse på en mand, der ligger ned, siger han.
Nødvendigt med en retssag
Det er advokat Rasmus Dammark Pedersen, Advokatkontoret Bjørst, som har ført sagen på vegne af Søren Strebøl Larsen og 3F Varde-Billund.
– Jeg er meget glad på Sørens og hans families vegne for, at sagen er landet, som den er. Jeg synes, at vi havde en vindersag, og jeg tror også, at vi havde haft gode muligheder for at få medhold, hvis sagen var blevet afgjort af retten og ikke ved et forlig, siger han.
LÆS OGSÅ: Faldt om i gylledampe: Søren smadrede hovedet – nu får han kæmpe erstatning
Rasmus Dammark Pedersen mener, at Torben Kamp selv bærer en del af ansvaret for, at sagen har trukket ud.
– Jeg er rørende enig i, at det er frustrerende, at behandlingen af sager hos arbejdsskademyndighederne er så langvarig, som den er. Det er desværre et vilkår, vi alle lever under og med. Hvis Torben Kamp også mener, at ansvarssagen – altså sagen mellem min klient og virksomheden – er trukket ud, så vil jeg mene, at pilen peger på virksomheden selv. Hvis virksomheden med det samme havde erkendt sit ansvar, ville sagen være afsluttet for længst, siger Rasmus Dammark Pedersen.
– Jeg ved ikke, om Torben Kamp personligt har ment, at ulykken ikke var virksomhedens ansvar. Men jeg kan konstatere, at han har givet nogle oplysninger til sit forsikringsselskab, som førte til, at sagen blev afvist, og at det var nødvendigt med en retssag, siger han.
Fik en klar instruks
Ulykken skete i april 2019. Her sad Søren Strebøl Larsen bag rattet i en gylletrailer, da der sprang et dæk, så lastbilen holdt stille i en kurve på en vej til gene for trafikken.
Ifølge Rasmus Dammark Pedersen havde Skamstrup Entreprenør & Transport en stående instruks om, at medarbejderne skulle kontakte virksomheden, hvis et køretøj havarerede. Søren Strebøl Larsen ringede derfor til sin kørselsleder, som gav ham besked om at pumpe de 40 tons gylle i traileren over i tanken på en kollegas gylletrailer.
Det har kørselslederen bekræftet i retten, at de aftalte.
– Men virksomheden lagde ud med at postulere, at Søren ikke havde fulgt instrukserne for, hvordan han skulle agere, hvis han harvarerede og selv fandt på at pumpe gyllen over i en anden trailer. Samt at omlæsning fra en gylletrailer til en anden ikke var noget, som man praktiserede, siger Rasmus Dammark Pedersen.
Når der pumpes gylle, sker det med cirka 150 liter i sekundet, og det sikreste er umiddelbart at stå på jorden.
– Men når der pumpes, er der en risiko for, at gyllen skummer over og løber ned på jorden. Derfor stod Søren og hans kollega oppe på tanken for at have overblik over situationen, siger Rasmus Dammark Pedersen.
Mens han stod oppe på tanken, indåndede Søren Strebøl Larsen dampe fra gyllen. Han faldt bevidstløs om – og tre-fire meter ned på jorden – med hovedet forrest. Ved faldet fik han kraniebrud og en lang række andre alvorlige læsioner i hovedet og ansigtet, ligesom hans venstre lunge klappede sammen.
En katastrofe
Direktør Torben Kamp fremhæver, at der på ulykkestidspunktet ikke var en vind, der rørte sig. Gylledampene kunne derfor sive lige op i ansigtet på Søren Strebøl Larsen.
– Ulykken var en katastrofe. Jeg kender ikke til lignende ulykker med gylletrailere i Danmark. Det hele var så uheldigt, som det kunne være, siger Torben Kamp.
– Søren var en effektiv medarbejder. Han har sikkert tænkt: Hold nu kæft mand. Det er ikke smart, at vi holder her. Vi må skynde os, så vi kan få flyttet traileren. Så er han kravlet op på tanken og har stået ved lugen, mens gyllen blev pumpet over i den anden tank. Det skal man ikke gøre, men jeg – og mange andre – ville sikkert have gjort det samme. Selvom det selvfølgelig ikke gør det bedre, siger direktøren.
Intet krav om gasalarm
Torben Kamp erkender, at Søren Strebøl Larsen og hans kollega ikke var udstyret med en gasalarm.
– Det er ikke noget krav, når man kører gylletrailer. Men det har mine medarbejdere, der kører gyllerøre (en maskine, der rører gylle rundt, red.), fået i dag. Det samme gælder de medarbejdere, der foretager indvendige reparationer på gylleudstyr. Der er sket meget fra 2019 og frem til i dag, siger han.
Ifølge Torben Kamp fik han efter ulykken en fuldmagt af Søren Strebøl Larsen til at kontakte AES.
– I en periode ringede jeg jævnligt ind for at høre til, hvor langt de var med sagen. Til sidst fik jeg besked på ikke at kontakte dem mere og gav op, siger Torben Kamp.
Søren Strebøl Larsen afviser, at han har givet en fuldmagt til Torben Kamp.
– Hvorfor i alverden skulle jeg gøre det? Det ville jo bare give ham adgang til alle oplysninger i min sag. Samtidig med, at der kørte en sag mod ham, siger han.
Skal ikke snydes
Torben Kamp understreger, at han som arbejdsgiver har en lovpligtig ulykkesforsikring for sine ansatte.
– Men når der så sker en ulykke som Sørens, der bliver anmeldt som en arbejdsskade, ryger sagen jo ud af mine hænder. Så er det en sag mellem AES og mit forsikringsselskab, siger Torben Kamp.
– Jeg er ikke noget røvhul i denne sag. Jeg ønsker Søren det bedste og en fair behandling. Han skal fandme ikke snydes, siger Torben Kamp.
AES ønsker ikke at kommentere direktørens kritik og oplyser, at man ikke kommenterer på enkeltsager.