Hvis ordningen udvides: Så mange flere kan få Arne-pension

11.500 flere danskere vil få Arne-pension i 2030, hvis man udvider ordningen med ét år.

Det viser tal fra Beskæftigelsesministeriet.

Da ordningen blev opfundet, havde man regnet med, 29.000 danskere ville være på Arne-pension i 2023. Men sådan gik det ikke, og siden da er forventningerne neddroslet betydeligt.

Igennem lang tid har der været omkring 12.000 i ordningen.

Men i takt med at pensionsalderen stiger, og flere seniorer derfor kan blive presset til at finde andre veje ud af arbejdsmarkedet, kan Arne-pensionen blive en redningsvest.

Det mener 3F, som derfor foreslår, at Arne-pensionen skal udvides med et år, hver gang pensionsalderen stiger med et år. Med andre ord: Du skal stadig kunne få Arne-pension, fra du er 64 år, også når folkepensionsalderen stiger til 68, 69 og 70, mener 3F.

Dansk Erhverv: Lodret uenig

I arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv er arbejdsmarkedschef Peter Halkjær lodret uenig. Også selvom Arne-pension ikke er en stor ordning.

– De kommende år vil arbejdsstyrken stagnere, samtidig med at der bliver behov for flere mennesker blandt andet i den offentlige sektor og i forsvaret. Så set fra vores perspektiv er de mennesker, som er på tidlig pension, savnet ude på arbejdspladserne, siger Peter Halkjær.

Han nævner også en undersøgelse, som Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø lavede for nogle år siden, der viste, at personer på tidlig pension selv mener, at deres helbred er relativt godt.

– Især med reference til deres helbred er det ærgerligt at miste dem i virksomhederne, mener Peter Halkjær.

Erfaringerne er gode

Samtidig ser Dansk Erhverv aftalen om, at pensionsalderen skal stige løbende, som selve rygraden i dansk økonomi og afgørende for, at der ikke bliver færre mennesker på arbejdsmarkedet.

Når politikerne inden længe ventes at stemme for en pensionsalder på 70 år, bliver det med virkning fra 2040. Og med så lang en horisont er der god tid til planlægning, mener Peter Halkjær.

– Tidligere tiders forventninger om, at højere pensionsalder kunne skabe massearbejdsløshed eller en kæmpe tilstrømning til andre ordninger holdt ikke stik. Erfaringerne med at øge pensionsalderen er indtil videre gode, og der er grund til at være optimistisk, mener han.

3F: Uden ændringer bliver det sværere at få Arne-pension

Arbejdsmarkedsøkonom i 3F, Jesper Grunnet-Lauridsen, har lidt andre briller på. Han mener, at det reelt set vil blive sværere at få Arne-pension, hvis reglerne ikke ændres.

– Hvis ikke reglerne lempes, skal du fremover være ældre for at få Arne-pension, og dermed bliver den realiteten sværere at få, siger han på baggrund af tal fra Beskæftigelsesministeriet.

– Der er simpelthen en grænse for, hvor længe man kan holde, hvis man har et arbejde, som er fysisk belastende, siger han, og henviser til en undersøgelse fra 3F, der viste, at to ud af tre 3F’s medlemmer på Arne-pension trak sig af helbredsmæssige grunde.

Vi må tage hensyn til dem, der ikke kan

Han siger, det er korrekt, at langt de fleste seniorer har klaret sig på arbejdsmarkedet, selv om pensionsalderen er steget.

– Det er jo kun godt, men der skal også tages hensyn til dem, der ikke kan. For når seniorer bliver presset til at fortsætte længere, har det konsekvenser, som for eksempel stigende sygefravær, fastslår han.

Ifølge beregninger fra Beskæftigelsesministeriet vil det koste to milliarder – i 2030 – at udvide Arne-pension med ét år.

Forslaget om at folkepensionsalderen skal stige til 70 år fra 2040, skal debatteres i Folketinget tirsdag efter påske.