“Hel enorm skævhed”: 3F’ernes pensionsalder stiger markant

Når der er 67 lys i fødselsdagskagen, begynder der at komme folkepension ind på bankkontoen hver måned.

Det er to år senere end for 10 år siden. Dengang kunne man kalde sig folkepensionist, når man blev 65.

Men for 3F’s medlemmer er tilbagetrækningsalderen steget betydeligt mere. Her er den typiske tilbagetrækningsalder steget med hele 3,7 år i samme periode.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Folkepensionsalderen stiger, fordi politikerne for en del år siden vedtog, at vi skal arbejde længere, fordi vi i gennemsnit lever længere. Ellers var der ikke råd til velfærd.

Men den reelle tilbagetrækningsalder er ikke steget lige meget for alle grupper, viser analysen fra AE. Ser man på akademikerne, er den typiske tilbagetrækningsalder kun steget med 0,9 år.

Sune Caspersen er chefanalytiker i AE og står bag analysen.

– Det er de faglærte og ufaglærte, som har haft den højeste stigning, mens højtuddannede er blevet mindre påvirket af ændringerne. Tallene viser klart, at det er relativt skævt, hvordan regningen bliver samlet op, siger han.

3F-formand: Enorm skævhed

At 3F’ernes tilbagetrækningsalder er vokset mest, bekymrer 3F’s forbundsformand Henning Overgaard.

– Det beviser, at det er vores medlemmer, der er hårdest ramt af de mange tilbagetrækningsreformer. Der er en hel enorm skævhed i, hvem der bliver ramt af de her reformer, som peger klart i retning af øget ulighed i tilbagetrækningen, siger Henning Overgaard.

Han mener, at konsekvensen også er mere nedslidning og et ringere helbred hos mange, som tvinges til at fortsætte på trods af skavanker og nedslidning.

Aftalen om stigende pensionsalder blev i sin tid indgået med tre forudsætninger:

At der var fem års efterløn. At pengene skulle gå til velfærd. Og at der skulle investeres massivt i et bedre arbejdsmiljø, så folk kan holde til et længere arbejdsliv.

Men ingen af forudsætningerne er blevet overholdt, påpeger Henning Overgaard.

Han mener, at der er brug for at udvide Arne-pensionen, både varigheden og den økonomiske ydelse, for at sikre større lighed i tilbagetrækningen.

Arbejdsgiverne: Alle står stærkere

Hos Dansk Arbejdsgiverforening mener vicedirektør Erik E. Simonsen, at tallene er udtryk for en kæmpe succes, som vi skal være glade for i Danmark.

Han peger på, at der var en reel bekymring for, om mange seniorer ville ende på offentlig forsørgelse på grund af den stigende folkepensionsalder.

– Heldigvis gik det ikke sådan. Og derfor har vi øget beskæftigelsen og kan håndtere nogle af de udfordringer, vi står med, som klima og forsvar. Projektet er lykkedes, mener Erik E. Simonsen, som ikke ser tallene som en skævhed.

– Jeg ser det egentlig modsat. Her er tale om grupper, som har fået mulighed for at blive i beskæftigelse. Derved er de blevet mere velhavende og får en større opsparing til pension også, siger han.

Seniorerne er generelt ret tilfredse med at gå på arbejde og være inkluderet i et fællesskab, påpeger han.

Efterløn betyder mere end pension

Ifølge analysen fra AE er det ikke folkepensionsalderen alene, som betyder mest for tilbagetrækningsalder. Det gør også ordningerne for tidlig tilbagetrækning.

For mens folkepensionsalderen er steget fra 65 til 67 år siden 2014, så er efterlønsalderen steget fra 60 til 64.

Andre forhold kan også spille ind på, hvornår vi stopper.

For eksempel arbejdsmiljøet. Eller om arbejdsgiverne har brug for seniorerne.

– Der er bare ikke noget, der tyder på, at det har afgørende betydning, mener Sune Caspersen og fortsætter:

– Det afgørende er, at folk er nødt til at klø på nogle ekstra år, fordi de ikke har andre muligheder.