Han fik udlændinge til at arbejde for sulteløn: Nu skal flere som ham knaldes

Han betalte sine ansatte en sulteløn og snød, så det drev, i skat og moms.

Den tysk-tyrkiske byggebagmand Osman Celik er blot én blandt talrige byggebanditter, der igen og igen svindler og udnytter med de samme metoder.

Og problemet er så stort, at der nu afsættes millioner til at bekæmpe kriminalitet på arbejdsmarkedet: Torsdag har regeringen og et bredt flertal præsenteret en ny politiaftale.

Her bliver arbejdskriminalitet for første gang anerkendt som selvstændigt kriminalitetsområde, og der bliver frem mod 2030 afsat op imod 30 årsværk til at bekæmpe banditternes hærgen på byggerier og andre arbejdspladser.

Claus von Elling, formand for 3F Byggegruppen og Danske Byggefag, kalder aftalen for et “afgørende gennembrud i kampen for et lovlydigt og trygt arbejdsmarked.”

– Problemerne med organiseret kriminalitet i byggebranchen er eskaleret. Det slider både på branchens renommé og på de mennesker, vores kolleger, som det går ud over, lyder det fra Claus von Elling.

– Derfor er det godt, at arbejdskriminalitet bliver et fokusområde, og at man afsætter op imod 30 årsværk viser, at man tager det alvorligt.

Skandalen i Vonsild

Osman Celik blev i september idømt fængselsstraf, en kæmpe millionbøde og flere års udvisning for skattesvindel – og ankede straks dommen.

Men lignende sager pibler konstant frem. Ifølge SF’s retsordfører Karina Lorentzen er det lige nu nærmest risikofrit at begå arbejdskriminalitet, fordi der ikke falder domme om udnyttelse af migrantarbejdere.

– Hvis ikke byggebranchen helt skal infiltreres af kriminelle, skal vi styrke indsatsen, siger hun i en pressemeddelelse.

Hun mener, at den nye aftale giver politiet bedre muligheder for at slå ned på sager som for eksempel skandalebyggeriet Vonsild Bakke.

Fagbladet 3F og Jydske Vestkysten har afdækket, hvordan millionbyggeriet i Kolding har været præget af grelle sikkerhedsforhold og udnyttelse af migrantarbejdere.

– Når vi ser sager som Vonsild Bakke, står det klart, at social dumping og udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft i høj grad er en del af organiseret kriminalitet, hvor netværk bevidst bruger byggebranchen til at tjene penge gennem snyd, farlige arbejdsforhold og systematisk udnyttelse, siger Karina Lorentzen.

Fagforeninger får plads i nyt forum

Det er også i politiaftalen blevet vedtaget, at der skal laves et såkaldt Forum mod Arbejdskriminalitet.

Her skal fagbevægelsen sammen med blandt andet politiet, Arbejdstilsynet og skattemyndighederne kunne udveksle informationer om konkrete sager.

På et pressemøde torsdag fremhævede justitsminister Peter Hummelgaard (S), at aftalen sætter markant flere penge af til bekæmpelse af økonomisk kriminalitet.

– Politiet passer på os dag og nat. Derfor har vi også en kæmpe forpligtelse til, at politiet og anklagerne har de bedst tænkelige ressourcer og værktøjer til at få forebygget, efterforsket og retsforfulgt den kriminalitet, der foregår, siger ministeren.

Politiets opgave

Claus von Elling ser frem til, at fagbevægelsen kan bidrage med viden til politiet om de virksomheder, som systematisk svindler og bedrager.

Han mener, at det i politiforliget bliver understreget, at det er en myndighedsopgave at bekæmpe kriminalitet på arbejdsmarkedet.

– Vi har brug for en klar grænse mellem, hvad der er brud på de aftaler, vi indgår mellem fagforeninger og arbejdsgivere – og hvad der er direkte lovbrud.

– Overenskomsterne skal vi nok selv håndhæve. Men vi er ikke politiet, og vi har hverken redskaberne eller beføjelserne til at bekæmpe åbenlys kriminalitet, siger Claus von Elling.

Politiforliget gælder perioden 2026-2030.