Afsløring: Kæmpe svindelsag i 3F-branche koster statskassen millioner

Advokatfirmaet Poul Schmith/Kammeradvokaten er i gang med at oprulle det, der ligner et enormt og organiseret svindelnummer i byggebranchen. 

Det kan man læse af stakkevis af konkursdokumenter, som Fagbladet 3F har fået aktindsigt i.  

Her fremgår det, at et spindelvæv af nu krakkede firmaer har stukket snablen i danskernes fælles pengepung og suget til sig af millioner og atter millioner af kroner.  

Ifølge konkursdokumenterne er der brugt et velkendt setup af fakturafabrikker og stråmandsdirektører til svindlen. 

I den største af sagerne – en fakturafabrik kaldet Rektime ApS – er der blevet fusket for op mod en kvart milliard, som er ført videre til udlandet. 

Byggefirmaerne i svindelsagerne handler ifølge skattemyndighederne villigt med fakturafabrikkerne for selv at kunne snyde i skat og moms og aflønne bygningsarbejdere sort. 

– Det er en af de større sager. Vi er over “Den sorte svane”-niveau, det er klart, siger statsautoriseret revisor Lars Kiertzner, der har gennemgået de mange siders konkursdokumenter for Fagbladet 3F. 

3F har ført faglige sager mod en række af byggefirmaerne, der bliver undersøgt.  

Nogle har blandt andet arbejdet på typehusbyggerier – en gren af byggebranchen, hvor 3F har ført en lang række sager om underbetaling af udenlandske bygningsarbejdere. 

– Det er kynisk, og det er ren udnyttelse og misbrug. Det skal der sættes ind imod, siger Jacob Scavenius, der er næstformand i 3F Byggegruppen. 

– Det her er præcis, hvorfor vi råber op om, at myndighederne skal langt mere på banen, når det kommer til kriminalitet og hvidvask i byggebranchen, siger han. 

Koster fælleskassen trecifret millionbeløb

Der er to slags firmaer i kæden af svindel:

I den ene ende finder man såkaldte fakturafabrikker, hvis formål er at udstede fiktive fakturaer for at hvidvaske kontanter og sende dem til udlandet – langt fra der, hvor de danske myndigheder kan gribe ind.

Fakturafabrikker er en gængs metode for hårdkogte kriminelle, som har en kæmpe bunke kontanter, de har brug for at vaske hvide, forklarer Kalle Johannes Rose, der er lektor på CBS, hvor han forsker i hvidvask.

– Det er typisk penge, der kommer fra narkokriminalitet, menneskehandel, våbenhandel eller andet, der er knyttet direkte til den kriminelle underverden, siger Kalle Johannes Rose.

I den anden ende finder man kunderne:

Byggefirmaer, der køber de falske regninger for at kunne få momsfradrag og slippe billigere i skat.

De får desuden en bunke kontanter i hånden, som de kan aflønne bygningsarbejdere for.

Firmaerne vurderes sammenlagt at skylde skattekassen langt over 100 millioner kroner – penge, der altså ikke kan bruges på børnehaver, skoler og plejepersonale.

– Det tyder på systematik i udnyttelsen af en model, som er ret velkendt. Og samtidig er der en blanding af både sælgere og købere, siger Lars Kiertzner.

Han mener, det er usandsynligt at skrabe pengene hjem, når de først er endt i udlandet.

Vokser sig større

Fagbladet 3F har kendskab til, at mindst ti selskaber bliver undersøgt for at medvirke til svindlen. Men sagens omfang er ifølge vores oplysninger langt større. 

Myndighedernes søgelys er ifølge Fagbladet 3F’s oplysninger også rettet mod en række byggefirmaer, der eksisterer den dag i dag. Dermed ser det altså ud til, at svindlen fortsætter.

Det har ikke været muligt for Fagbladet 3F at afgøre, hvem der reelt set har stået bag fakturafabrikkerne.  

Vi har rakt ud til en række personer, der på papiret har stået i spidsen for selskaberne, der ikke er vendt tilbage. 

Byggedirektørerne er enten ikke vendt tilbage eller har afvist skattemyndighedernes påstand om, at de skulle have købt fiktive fakturaer. 

Når man har med fakturafabrikker at gøre, undersøger man både, hvem der udstedes fakturaer til, hvem der indbetaler penge til fakturafabrikken, og hvem pengene føres videre til, forklarer Cathrine Wollenberg Zittan, advokat og partner ved Poul Schmith. 

Hun har som kurator undersøgt selskaberne. 

– Af den grund kan en undersøgelse af konkursramte selskaber fører til identifikation af flere relevante selskaber og personer, og dermed vokser sagerne sig større, siger hun.