Er det i orden, at en menig medarbejder, der bryder arbejdsmiljøloven, bliver straffet med en bøde?
Både ja og nej, mener murersvend John Fonnesbæk.
– Det er et svært spørgsmål. Når jeg har været rundt på byggepladser, har jeg nogle gange oplevet, at der er folk, som ser stort på sikkerheden og reglerne for at kunne arbejde hurtigere og måske tjene 100 kroner mere i timen. Det er selvfølgelig ikke okay, siger den 30-årige murersvend.
– Som ansatte har vi alle en pligt til at følge reglerne og arbejdsmiljøloven, men der er også tilfælde, hvor det ikke er svendenes skyld, at sikkerheden ikke er i orden, fortsætter John Fonnesbæk.
Hundredvis af straffesager
Som Fagbladet 3F har beskrevet, har Arbejdstilsynet 498 gange i perioden fra 1. januar 2007 til 31. december 2023 indstillet til politiet, at der rejses straffesager mod ansatte, som “forsætligt eller groft uagtsomt” har overtrådt arbejdsmiljøloven.
Heraf har 433 af sagerne ført til en bøde til en medarbejder.
Det er som udgangspunkt altid arbejdsgiverens ansvar, at arbejdsmiljøloven bliver overholdt. Derfor bliver der kun rejst straffesager mod en ansat, hvis arbejdsgiveren kan dokumentere at have stillet det rigtige udstyr til rådighed, givet tilstrækkelig instruktion og ført effektivt tilsyn med arbejdet.
Det sker ifølge John Fonnesbæk dog ikke altid.
– Jeg har tit fået udleveret faldsikringsudstyr på en byggeplads, men jeg er aldrig blevet instrueret i at bruge det, fortæller han.
Han mener, at man let kan forebygge, at medarbejdere overtræder loven.
– Alle burde få et sikkerhedskursus og en vejledning i, hvordan man bruger de forskellige maskiner, inden de overhovedet bliver sendt ud på en byggeplads, siger han.
Skal passe på hinanden
Klaus Aakjær er struktør, tidligere kendt som jord- og betonarbejder. Han har ikke oplevet kolleger, der har brudt arbejdsmiljøloven, siger han.
– Hos os holder vi hinanden op på, at sikkerheden skal være i orden, og at vi skal passe på hinanden, siger Klaus Aakjær.
– Men hvis man ikke får stillet det nødvendige udstyr til rådighed, så arbejdet kan udføres lovligt, mener jeg, bøden skal havne hos arbejdsgiveren, siger han.
Arbejdsgiver frikendt i landsretten
Ud af de 433 straffesager mod menige medarbejdere er de 111 blevet afgjort med en dom og en bøde i byretten. To af dommene er blevet stadfæstet i landsretten.
I februar 2021 blev en arbejdsgiver frikendt i Østre Landsret i en sag om en medarbejders brud på arbejdsmiljøloven.
En tilsynsførende fra Arbejdstilsynet havde set en stilladsarbejder stå på to håndlister i hver side af stilladset og arbejde i cirka 10 meters højde. Uden at være tilstrækkeligt sikret mod nedstyrtning.
Medarbejderen var iført en sele, men ikke den line, som var den anden halvdel af de udstyr, som skulle sikre vedkommende mod at styrte ned.
Arbejdsgiveren havde ikke ført tilsyn på byggepladsen den pågældende dag og kunne i princippet derfor straffes for brud på arbejdsmiljøloven.
Arbejdsgiveren blev dog frifundet, da landsretten lagde til grund, at det alene var medarbejderens fejl, at han havde undladt at tage sin line med op på stilladset.
Stilladsformand savner konsekvens
Thomas Strømsholt er formand for Stilladsarbejdernes Landsklub.
– Det er okay at stille krav og give bøder til den enkelte medarbejder, hvis man bevidst bryder loven. Det er ikke raketvidenskab, at man skal tage en hjelm på hovedet og bruge sikkerhedssko og faldsikring. Det ved alle, der har gennemgået den toårige uddannelse som stilladsarbejder, siger Thomas Strømsholt.
Han ser gerne, at det får endnu større konsekvenser, når der bliver set stort på stilladsarbejdernes arbejdsmiljø og sikkerhed.
– Der bliver givet masser af strakspåbud og bøder i stilladsbranchen. Jo større et firma er, desto flere besøg får det af Arbejdstilsynet, som vi har et helt fortrinligt samarbejde med, siger Thomas Strømsholt.
– Arbejdstilsynet har bare ikke så mange ressourcer. Og mens de store firmaer stiller utroligt mange tekniske hjælpemidler til rådighed for deres ansatte, er der nogle små firmaer, som kører under radaren, og hvor arbejdsmiljøet er helt horribelt, siger han.
Dem ser han gerne, at Arbejdstilsynet og Stilladsarbejdernes Landsklub får bedre adgang til. Eller endnu bedre, at de bliver trukket til forhandlingsbordet.
– Jeg er meget åben for at gå i dialog med de mindre firmaer og arbejdsgiverne, så de efterlever vores branchevejledninger og partsaftaler, siger Thomas Strømsholt.