Hundredvis af sager: Politiet deler bøder ud til menige medarbejdere for farligt arbejdsmiljø

En medarbejder hos et byggefirma på Sjælland fik sidste år en dom for at have handlet groft uagtsomt på en byggeplads i Roskilde.

Det fremgår af Fagbladet 3F’s aktindsigt hos Midt- og Vestsjællands Politi.

Ifølge politiets beskrivelse af sagen havde mandens arbejdsgiver levet op til sine forpligtelser i arbejdsmiljøloven. Medarbejderen selv derimod undlod at sikre, at opgaverne i hans arbejdsområde kunne udføres sikkerhedsmæssigt, fuldt forsvarligt.

Da han lagde betonmørtel til understøbning af et betonelement, foregik det i cirka seks meters højde. Helt ude ved kanten. Uden faldsikring og med fare for personskade.

Det førte til et bødeforelæg på 2.500 kroner, og da manden ikke reagerede på det, blev han tiltalt og dømt til at betale pengene.

433 bøder

Sagen er langt fra enestående. Det viser en oversigt fra Arbejdstilsynet, som beskæftigelsesudvalget i Folketinget er blevet forelagt.

Her fremgår det, at Arbejdstilsynet 498 gange i perioden 1. januar 2007 til 31. december 2023 har indstillet til politiet, at der rejses straffesager mod ansatte, som “forsætligt eller groft uagtsomt” har overtrådt arbejdsmiljøloven.

Heraf har 433 af sagerne ført til en bøde, mens 52 er blevet henlagt af politiet, og 10 sager fortsat afventer på en afgørelse fra politiet eller domstolene.

Gennem årene er kun tre sager endt med en frifindelse.

– De 498 sager svarer til, at Arbejdstilsynet godt hver 14. dag indstiller til politiet, at der rejses en straffesag mod en ansat, siger souschef og seniorforsker Kent J. Nielsen fra Arbejdsmedicin ved Regionshospitalet i Gødstrup.

Helt specielle tilfælde

Han har forsket i arbejdsulykker i over 20 år og understreger, at det principielt er arbejdsgivernes ansvar at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø.

– Men alle har et ansvar for at gøre tingene ordentlig. For at ansvaret ender hos en medarbejder, skal du som arbejdsgiver kunne dokumentere, at du har stillet det rigtige udstyr til rådighed, givet tilstrækkelig instruktion og ført effektivt tilsyn med arbejdet, siger Kent J. Nielsen.

– Og der kan jo være nogle helt specielle tilfælde, hvor en ansat er uden for pædagogisk rækkevidde, ser stort på sikkerheden eller handler mod bedre vidende. Så er det måske fair nok, at bøden ender der, siger han.   

Lovændring begrænser arbejdsgivernes ansvar

I 2006 blev Arbejdsmiljøloven ændret for netop at begrænse arbejdsgivernes ansvar for de ansattes lovovertrædelser.

– Så kunne man have frygtet, at arbejdsgiverne bare ville vaske hænder og tørre ansvaret af på de ansatte, og arbejdsmiljøet ville blive medarbejdernes problem. Det, tyder tallene ikke på, er sket, siger Kent J. Nielsen.

– I forhold til, hvor mange tusinde reaktioner, som Arbejdstilsynet giver om året, er antallet af straffesager mod ansatte forholdsvis få. Det er ikke det første redskab, som Arbejdstilsynet hiver op af værktøjskassen. Alle undersøgelser viser også, at forebyggelse og en ordentlig organisering af arbejdet har større effekt end straf, siger han.

Lene Krabbe Dahl er forbundssekretær i 3F og har politisk ansvar for arbejdsmiljøområdet i fagforbundet. Hun understreger, at det altid vil være arbejdsgiverne, der har det endelige ansvar for at håndhæve et godt og sundt arbejdsmiljø.

– Derudover har vi alle selvfølgelig et ansvar, og hvis en ansat bevidst eller groft uagtsomt vælger at tilsidesætte sit eget og andres helbred for at løse en arbejdsopgave, kan det være strafbart, siger Lene Krabbe Dahl.

– Heldigvis sker det ikke så tit, når man ser på, hvor mange der er i beskæftigelse, siger hun.

Bør mindske pres

Når det sker, mener Lene Krabbe Dahl til gengæld, at det er væsentligt at se på, hvorfor den ansatte valgte at bryde arbejdsmiljøloven.

– Hvis det handler det om, at den ansattes arbejde er tilrettelagt sådan, at vedkommende ikke ser nogen anden udvej, mener jeg, at skylden falder tilbage på arbejdsgiveren, siger Lene Krabbe Dahl.

– Det er aldrig i orden at bryde arbejdsmiljøloven, og arbejdsgiverne skal sikre, at der ikke er et pres på arbejdspladsen, der kan tilskynde til eventuelle overtrædelser, siger hun.