Vilde tal om rygning, alkohol og overvægt: I denne branche står det værst til

Forskere fra SDU har taget temperaturen på 3F’eres sundhed. Og de er nået frem til ret vilde tal.
- Ny rapport fra Syddansk Universitet har opgjort sundhedstilstanden blandt arbejdere i blandt andet transport, byggeri og rengøring.
- Den viser, at især blandt chauffører og andre i transportbranchen står det slemt til med helbredet.
- Hver fjerde ryger dagligt, 36 procent er overvægtige, og otte procent har diabetes.
Drikker eller ryger du for meget? Har du lidt for mange kilo på sidebenene?
Så er du ikke den eneste.
Forskere fra Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet har kigget nærmere på, hvordan det står til med diabetes, overvægt, alkohol, smerter og cigaretter inden for blandt andet 3F-området.
Det sker i rapporten ”Afdækning af risikofaktorer og sygdomme”, som udkom onsdag. Den baserer sig på data fra blandt andet Den Nationale Sundhedsprofil 2021, Landspatientregistret og Lægemiddelstatistikregisteret.
Se her, hvor mange det drejer sig om, hvis du arbejder som for eksempel chauffør, murer eller rengøringsassistent:
Du kan dykke mere ned i tallene her.
